Så er det blevet mandag den 27. januar og endnu en gang velkommen til Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt, med de vigtigste historier fra ind og udland. I dag med en DF-politiker med meget korte arme, kritik af regeringens ligestillingspolitik, nyt fra integrationspolitikkens front og et par internationale nyheder. Tak, fordi du læser med.

 

DF-profil vil fyre kritisk DR-journalist

DF-profilen Søren Espersen er vred. Så vred, at han efter et DR-program nu kræver 'Deadline'-værten Steen Nørskov fyret. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

”Sådan en journalistisk manipulation bør koste noget. DR bør irettesætte ham, få ham til at undskylde eller flytte ham til en anden redaktion,” siger Dansk Folkepartis næstformand.

Meldingen kommer efter et Deadline-program 18. januar, der omhandler den kontroversielle debattør og islamkritiker Tommy Robinson, som samme dag modtog Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sappho-prisen.

Og det er groft brud på armslængdeprincippet, mener SF’s gruppeformand Jakob Mark:

”Kære Søren Espersen. Den tid er forbi, hvor I på putinsk maner kunne true jer til fyringer, afskedigelser, programændringer og lukninger af medier. Står det til mig kommer I ikke i nærheden af mediepolitikken de næste fem år med den slags udtalelser,” skriver han på Twitter.

Læs hele historien her.

 

Radikale vil gøre Mette Frederiksen til ligestillingsminister

Regeringen har siddet på hænderne og mangler at tage ligestillingsområdet seriøst, lyder det fra de tre støttepartier, radikale, SF og Enhedslisten. Det skriver DR.

Partierne efterlyser konkrete initiativer til at sikre ligeløn, mere ligelig barsel, kønsopdelte lønstatistikker og hjælp til voldsramte kvinder.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S), der også er minister for fødevarer, fiskeri og nordisk samarbejde, har i regeringens såkaldte lovprogram kun ét punkt: At begge forældre skal modtage digital post fra det offentlige. Et forslag, der er overtaget fra den tidligere VLAK-regering.

De radikales ligestillingsordfører Samira Nawa vil derfor have flyttet ligestillingen over i Statsministeriet.

”Jeg har én klar opfordring: I mit drømmescenarie er Mette Frederiksen statsminister og ligestillingsminister. Det vil vise, at regeringen tager ligestillingen seriøst,” siger hun.

Mogens Jensen er også selv utålmodig for at få gennemført flere initiativer, siger han. Men han fremhæver, at regeringen allerede i finansloven fik sikret ligestillingsinitiativer sammen med støttepartierne.

Læs hele historien her.

 

Minister lover indgreb mod opdelte gymnasier

Opdelingen af gymnasieelever efter etnicitet er blevet mere markant, og problematikken kræver ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) et politisk indgreb. Det skriver Berlingske.

I 2018 var der ifølge avisen 16 almene STX-gymnasier, hvor over tyve procent af eleverne havde ikkevestlig baggrund. I 2010 var der 12 almene gymnasier med en tilsvarende elevsammensætning.

Tallene viser en stigende tendens til, at indvandrere og efterkommere samler sig på en relativt lille andel af landets godt 140 offentlige STX-gymnasier, og ser man på udviklingen siden 2010, er andelen af elever med ikkevestlig baggrund steget markant på netop disse gymnasier. På andre gymnasier går der næsten udelukkende elever med dansk baggrund.

Tal fra Undervisningsministeriet viser desuden, at elevtallet er faldet markant på næsten samtlige gymnasier, der har en høj andel af elever med ikkevestlig baggrund.

Udviklingen er ifølge ministeren med til at underminere hele vores samfundsstruktur, men hun afventer anbefalingerne fra den ekspertgruppe, der blev nedsat for godt et år siden, inden hun lægger sig fast på en løsningsmodel.

Læs hele historien her.

 

Regering klar med sparekrav på konsulentydelser

Regeringen har fordelt sit sparekrav på konsulentydelser på de enkelte ministerier. Det skriver Altinget.

Det er en af regeringens store slagnumre fra valgkampen, der skal stå sin første alvorlige prøve, når opgøret med det offentliges konsulentforbrug over de kommende år skal tages.

Ministerierne skal allerede fra i år finde sparekniven frem, da regeringen har bebudet en besparelse på 327 millioner kroner i ministerierne i 2020 stigende til omkring 800 millioner kroner fra år 2021.

Det skal ses i lyset af, at ministerierne i 2018 havde et samlet forbrug af eksterne konsulenter og juridisk bistand på omkring 5,3 milliarder kroner.

Det bliver især Skatteministeriet og Justitsministeriet, som kommer til at spare på konsulenter.

Læs hele historien her.

 

Italien: Centrum-venstre holdt højrefløjen væk

Italiens højreorienterede leder Matteo Salvini kunne ikke vælte årtier med venstreorienteret styre i den nordlige region Emilia-Romagna ved valget søndag, til stor lettelse for centrum-venstre og den udfordrede italienske regering.

Salvini havde ellers ført kampagne benhårdt i regionen søgte en choksejr, som han håbede ville få regeringen til at falde.

Den endelige optælling viste, at den sidende guvernør for Det Demokratiske Parti (PD) Stefano Bonaccini havde vundet med 51,4% af stemmerne sammenlignet med 43,6% for Legas kandidat.

Meningsmålinger havde peget på et tær løb og nederlaget med næsten otte procent var et klart og sjældent nederlag for Salvini, der havde lovet at præsentere regeringen med en "udsættelsesordre", hvis han vandt.

Emilia-Romagna, som inkluderer storbyen Bologna, er traditionelt den italienske venstrefløjs absolutte højborg.

Der var også valg i Calabrien-regionen i Syditalien (det er foden af Italien), og her vandt centrum-højrekoalitionen til gengæld en stor sejr, og gik frem med 23 procent.

Der var også regionalvalg i Burgenland i Østrig, og her vandt den socialdemokratiske guvernør (landeshauptmann) Hans Peter Doskozil en stor sejr og fik næsten 50 procent af stemmerne.

 

Slovensk regering træder tilbage

Den slovenske premierminister Marjan Sarec trak sig tilbage mandag og opfordrede til et tidligt valg og begrundede det med, at hans mindretalsregering ikke kan få vigtig lovgivning igennem. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den regerende regeringskoalition af fem centrum-venstrepartier, der tog magten i september 2018, har kun opbakning fra 43 ud af de 90 mandater i parlamentet.

Og efter at have mistet den uformelle opbakning fra et af støttepartierne i november, er det blevet stadig vanskeligere at få lovforslag gennem parlamentet.

”Med denne koalition, denne situation i parlamentet, kan jeg ikke opfylde befolkningens forventninger,” fortalte Sarec på en pressekonference.

Analytikere forudser, at SDS sandsynligvis vil forsøge at danne en ny regering, og tilføjer af et tidligt valg kun vil ske, hvis dette forsøg mislykkes.