Annonce

Det hemmelige tal: Så meget trækker arbejdsgiverne fra

Skatteministeriet sætter nu tal på fradraget, som arbejdsgiverne helst ikke taler om
Arbejdsgivere trækker årligt omkring 1,5 milliarder kroner fra i faglige kontingenter.

Det oplyser skatteminister Morten Bødskov (S) i et svar til medlem af beskæftigelsesudvalget, den konservative beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen.

Det er - så vidt vides - første gang nogensinde, der er sat tal på hvor meget arbejdsgiverne trækker fra i skat for faglige kontingenter til arbejdsgiverorganisationer, som for eksempel Dansk Industri, Dansk Erhverv og Horesta.

Taller er, understreger skatteminister Morten Bødskov, behæftet med “betydelig usikkerhed”:

“Det er ikke muligt i Skatteministeriets systemer at opgøre virksomhedernes indbetalinger af medlemskontingent til en arbejdsgiverforening.”

“I stedet tages der udgangspunkt i offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger,” skriver ministeriet og fortsætter:

“På baggrund af disse skønnes virksomhedernesbetalinger til arbejdsgiverforeningerne med betydelig usikkerhed at udgøre 1½ mia. kr.,” skriver ministeriet, der understreger, at virksomhederne “har fuldt fradrag for disse udgifter”.

Fuldt fradrag

Arbejdsgivernes ret til at trække den fulde udgift fra for deres faglige kontingenter står i kontrast til at lønmodtagerne har et loft over, hvor meget de kan trække fra i skat til en fagforening, nemlig 6.000 kroner årligt.

Skatteministeren understreger i øvrigt, at det ikke vil gøre en stor forskel, hvis man fjernede arbejdsgivernes ret til at trække deres udgifter til medlemskab af en arbejdsgiverorganisation fra i skat:

Det bemærkes, at hvis fradraget for kontingentindbetalinger fjernes, må det forventes, aten del af kontingentindbetalingerne omkvalificeres til konsulentydelser mv., hvor fradraget opretholdes.”

DI-kontingent koster op til seks millioner

Det er ikke småpenge, den enkelte arbejdsgiver trækker fra i skat for medlemskab af en arbejdsgiverorganisation.

Således betaler - som tidligere omtalt i Netavisen Pio - en række store virksomheder op til 6,1 millioner kroner i årligt for at være medlem af brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Modsat på lønmodtagersiden kan arbejdsgiverne trække den fulde udgift til deres faglige kontingenter fra i skat.

Det gælder også selv om det faglige kontingent udgør de nævnte op til 6,1 millioner kroner.

3F-forslag mødt med tavshed fra arbejdsgiverne

Fagforbundet 3F  foreslog i september til, at lønmodtagere og arbejdsgivere ligestilles, så begge parter fremover for fuld fradragsret for faglige kontingenter.

Netavisen Pio bad i sidste måned Dansk Arbejdsgiverforening kommentere forslaget, men DA ønskede ikke at kommentere forslaget fra 3F.

Heller ikke Dansk Erhverv, hvor den tidligere fremtrædende konservative politiker, Brian Mikkelsen i dag er administrerende direktør, ønskede at kommentere forslag om at ligestille arbejdsgiver- og lønmodtagersiden rent fradragsmæssigt.

Hos Dansk Industri lød beskeden, at man ikke havde mulighed for at kommentere forslaget inden for svarfristen.

Lønmodtagerne trak i 2016 samlet omkring syv milliarder kroner fra i skat  til faglige kontingenter. Inklusive fradrag for medlemskaber af gule fagforeninger, som Det Faglige Hus, Krifa, FRIE Funktionærer og Ase.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Forslaget fra 3F lyder jo som helt almindelig sund fornuft, så dermed er det nok også en del nemmere at møde det med tavshed end argumenter.

bliv ved med a bore i det

bliv ved med a bore i det

Husk det nu, til næste gang hvor arbejdsgiverne vil tvinge ansatte over i deres egne GULE fagforeninger, via nedsættelse af fradragsretten.

Sænk arbejdsgivernes fradrag til højst 6600 kr. per medlemskab

“Det bemærkes, at hvis fradraget for kontingentindbetalinger fjernes, må det forventes, at en del af kontingentindbetalingerne omkvalificeres til konsulentydelser mv., hvor fradraget opretholdes.”

HVIS det er muligt for arbejdsgiverne at opretholde fradrag ved at omkvalificere kontingentindbetalinger, skal den mulighed selvfølgelig OGSÅ fjernes!

"Modsat på lønmodtagersiden kan arbejdsgiverne trække den fulde udgift til deres faglige kontingenter fra i skat."

Vor herre bevares...
Og de fortsætter med at hyle op ... så der skal tempo på at give lønmodtagere fuld fradragsret...

Vigtig artikel - fortsæt med at udstille dobbelt moralen

Lad os få et par artikler der dækker alle virksomheders fradrag og tilskud, ikke kun kontingent til deres arbejdsgiverforeninger.

Den almindelige borger vil blive voldsom forarget, bare til landbruget overføres der mere end 40 milliarder om året........

Når man nu ikke kan finde tallene i virksomhedernes regnskaber, kan man vel ved lov få tallene via arbejdsgiverforeningernes regnskaber?
Samtidig skal så naturligvis offentlighed omkring alle de politiske partiers regnskaber. Folketingsmedlemmerne og deres partier skal ikke smyge sig udenom med særregler endnu en gang.

Så tænk også på, hvor meget ejerne kan trække fra i afskrivninger på driftsmidler, som i realiteten er at overtage betalingen for virksomhedens maskiner, således at disse maskiner faktisk næsten bliver betalt af det offentlige. Der bliver dog en minimal rest, som ejerne selv hænger på. Derved bliver realkapitalen (det er den kapital, som ikke foreligger i form af penge i pungen og på kontoerne, men i form af maskiner, bygninger og rettigheder) faktisk ikke reduceret, hvilket med andre ord betyder, at investeringerne bliver kun foreløbig strækket for af ejerne, som således får deres formuer næsten ikke reduceret. Dette igen betyder, at ejerne hele tiden kan lægge formue til formue, hvilket med tiden summerer sig.
Man kan således sige, at når arbejderne producerer fx maskiner, så skænker de arbejdsgiverne ud
af det resulterende overskud maskinerne og værdierne, mens arbejdsgiverne giver arbejderne en løn, således at arbejderne kan konsumere (have råd til købe mad, tøj m.m. og til at bevæge sig til og fra arbejdspladsen samt til at vedligeholde deres arbejdskraft.)
Gaverne i form af de beskrevne fradrag på realkapitalen summerer sig til langt, langt større beløb end de, som arbejdsgiverne (ejerne) betaler til deres foreninger.