Måske burde man bare afskaffe de tonsvis af uddannelser, som erhvervslivet slet ikke efterspørger. Det der er mangel på er malere, murere, tømrere, elektrikere og smede. Åbenbart ikke flere ny cand. soc. dit og dat. Vi skal have gjort op med forestillingen i folkeskolen om, at vi alle sammen skal opfinde den dybe tallerken. De tekniske skoler skriger efter elever og branchen skriger efter faglærte.

Der er simpelthen opstået nogle overakademiserede generationer, der skal til at lære, at det er okay og godt nok, at være en tømrer på en kold byggeplads, der hæfter gipsplader sammen en mørk januar eftermiddag med lange underbukser og masser af arbejdslamper.

Især i ligestillingsdebatten mangler vi stadig at se kvinderne byde ind på byggepladserne - og ikke kun i bestyrelserne.

Jeg tvivler nu noget på, at den meget brede betegnelse "akademiker" er brugbar i ret mange praktiske sammenhænge. Det er lidt som med "sport", der omfatter så forskellige ting som skak og brydning, dart og undervandsrugby, eller synkronsvømning og landevejscykling. Disse discipliner er på alle måder milevidt fra hinanden udover netop den store fælles paraply "sport".

Og jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at der på præcis samme måde er en himmelvid forskel på, om man har uddannet sig indenfor medicin eller komparative kulturstudier, mikrobiologi eller kønsteori, osv. osv.

Men hvis jeg tager fejl, og nyuddannede læger og ingeniører rent faktisk bliver fravalgt i samme omfang som dem med de mere alternative uddannelser, hører jeg rigtig gerne om det.

Peter Jensen og Thor, jeg er helt enig.

"Måske burde man bare afskaffe de tonsvis af uddannelser, som erhvervslivet slet ikke efterspørger". Det er jo nok her (noget af) hunden ligger begravet. De kan jo ikke 'forske' alle sammen når de har afsluttet uddannelsen.

"For at få flere nyuddannede akademikere i arbejde". Ja, hvad ellers. Var det da meningen at de bare skulle trille tommelfingre?

De akademikere, der ikke kan komme i arbejde, kunne fx. tage sig en anden uddannelse efterfølgende, så de fik arbejde. Det burde støttes af staten på lige fod med øvrige uddannelser, der kan bruges i erhvervene. Som akademiker har man (forhåbentligt) lært at lære, så det burde ikke være et problem at tage en anden uddannelse. Og erhvervsuddannede ville opdage, at deres uddannelse ofte er ligeså krævende som en akademisk uddannelse, hvilket akademikere også ville opdage. Og fortælle forældrene det til deres skolebørn.

Problemet bunder dybest set i at stort set alle i dag skal have en gymnasieuddannelse. En gymnasieuddannelse i dag er imidlertid devalueret væsentligt i tidens løb, så en student vidensmæssigt i dag knap nok er på linje med en en realist fra 60'erne. Realister fra 1960'erne kunne trods alt klare sig fint på både dansk, tysk og engelsk, og de havde også et grundlæggende kursus i fransk. Dertil kom et pænt højt matematikniveau. Langt fra alle studenter i dag kan prale af tilsvarende kundskaber.

arbejdsgiverne kan aldrig få nok af skatteborgernes penge!
landbruget lovede " 3 fugle på taget ", mod at få flere skattepenge! arbejdsgiverne lover en masse hvis de får penge, men hukommelsen svigter når tingene skal opfyldes.

"Arbejdsgiverne fravælger konsekvent nyuddannede akademikere"

Er der noget at sige til at de ikke kan få arbejdere - de fravælger dem...
Og de svigter big time, at knytte praktik til uddannelserne, så de kan møde de kommende arbejdere...
Brian Slikkelsen og hylekoret fortsætter...

Jeg er en gammel knark på 81. Har6 børn, der alle har fået mindst en bachelor uddannelse. Og det er fantastisk. Og har give dem en stor glæde ved deree arbejdsliv. De har meget forskellge jobs, Een er direktør med en meget stor indtægt, det har ikke noget gøre med hans oprindelige uddannlese at gøre.. Een arbejder i den kommunale forvaltning på kontorchef niveau. Een med HD i regnskab er ledende regnskabsmedarbejder i et privat firma, Een er forsker med to masters og bedriver meget spændende forskning., Een med en bachelor er arbejdsleder i et privat firma, Een med en bachelor i EDB har et godt job i et privat firma. Inden de de gik igang med deres gymnaiale grunduddannelse foreslog jeg dem at blive håndværkere.Bl.a. fordi jeg allerede dengang kunne se, at der ville blive stor mangel på håndværkere, og at det ville blkive der, man ville kunne sikre sig en god indtægt. Et par af dem fik faktisk en bachelor til arbejdsløsed, mem deres uddannelse var ikke spildt, man løer nogle ting på universitet som er særdeles anvendelige i det private erhversliv. Så til arbejdsgiverne, Det er virkeligt dum ikke at ansætte akademikere. Men I er måske bange for, at de kan afløre jeres uvidenhed.

Jeg er nyuddannet fra en STEM-uddannelse, har arbejdet fra jeg måtte og har flere relevante og efterspurgte kurser med i rygsækken.
Alligevel får jeg afslag på afslag.
End ikke de såkaldte hot-jobs vil have mig.
At ‘pålægge’ virksomhederne at ansætte nyuddannede er bestemt et muligt greb.
Personligt tror jeg mere på, at vi skal tage et opgør med løntilskud og praktikker (for ledige), for hvorfor skulle virksomhederne betale for noget, de kan få gratis?

Udbud og efterspørgsel.

Stakkels akademikere, der blev solgt en den helt store løgn om den helt store karriere de ville få, hvor de bare blev oversvømmet i jobtilbud, jobsikkerhed, høj løn osv. bagefter deres 3 år på gym og 5 år på universitet. Tid de aldrig får tilbage igen i deres liv og som har formet dem til hovedsageligt et skrivebords "ego" og pragmatisme.

Det er langt nemmere at tage en håndværker ud af en person og gøre personen til en dygtig skrivebords akademiker, end det er det omvendte synes jeg.

At tage en dygtig skrivebords akademiker, der de sidste 3 år på gymnasiet og 5 år på universitetet, har skrevet voldsomt meget, læst vildt meget litteratur, troet på den store karrieresucces bagefter og siddet ned på en stol hovedsageligt imens de læste, skrev opgave stillesiddende, gået til forelæsninger stillesiddende osv. At gøre denne person bagefter dette, til en flittig, hård fysisk arbejdende medarbejder, stolt af sit arbejde som tømrer, smed, kok osv, og til en medarbejder, som enhver ufaglært arbejdsgiver vil opgive efter få uge på grund af lav produktivitets grad.

Pointen er ikke at akademikere er dovne. Det er at de har brugt næsten et årti efter folkeskolens år, på at sidde ned, læse, skrive og gå til eksamener. Ikke på hård fysisk arbejde hos en arbejdsgiver, der har forventet det af dem hver eneste hverdag.

Med indsats skulle belønning gerne komme og udebliver belønningen for indsatsen, så bliver folk bitre på livet, samfundet og føler sig forurettet.

Samt med mere import af mere billig arbejdskraft fra udlandet, steder hvorfra det er mere almindeligt at yde meget ret fysisk, for lavere løn, være mere tilfredse med ens nye job og føler sig heldig at få dette job, kan arbejde langt hårdere end akademiker kan, ja så har akademikerne ikke høj chance for at konkurrere imod det og blive valgt af ufaglærte/faglærte arbejdsgivere til at begynde med.

Uddannelses humaniora/samfundsfag/kunst osv osv. - helvedet begyndte op igennem 60'erne og tog voldsomt til i 00'er og endnu værre i 10'erne blev det. Nu er resultatet så kommet af det.