Annonce

Ny opgørelse afslører voldsom forskel på hjælp til udsatte

Der er stor forskel på hjælpen til udsatte fra kommune til kommune. En ny opgørelse viser en skæv fordeling af midler pr borger, der svinger mellem 15.000 og 55.000 kroner.
Befinder du dig inden for det specialiserede socialområde og for eksempel har et handicap, en psykisk sygdom eller måske misbrugsproblemer, er der stor forskel på hvor mange penge, din kommune bruger på at hjælpe dig.

En ny opgørelse af kommunernes nøgletal, viser nemlig en skævvridning i den økonomi, der bliver brugt på udsatte borgere.

Det fremgår af en ny opgørelsen fra fagforeningen FOA på baggrund af tal fra bolig- og indenrigsministeriet.

Udgifterne i kommunerne til udsatte borgere spænder fra mellem 15.000 kroner og 55.000 kroner per borger.

Dragør på Amager er den kommune på landsplan, der bruger færrest udgifter per borger på det specialiserede socialområde med knap 14.500 kroner.

Omvendt ligger Lolland helt i toppen med en budgettering på knap 55.000 kr per borger.

Massiv tilflytning til Lolland kommune

Tallene fra FOA overrasker ikke Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune.

De understreger blot den udvikling, der har præget kommunen de sidste mange år, hvor flere socialt udsatte er flyttet til kommunen og udgifterne til området derfor er steget:

“De sidste 20-30 år har vi set en enorm stor tilflytning af borgere, som har brug for fællesskabets hjælp, blandt andet fra hovedstaden,” siger Holger Schou Rasmussen til Netavisen Pio.

Han peger på, at stigende boligpriser i hovedstadsområdet, har skubbet til den udvikling:

“Det er folk med lav indkomst, det er førtidspensionister, det er sårbare familier. Blandt andet fordi boligpriserne er steget i hovedstadsområdet og i de større byer. Der har vi haft boliger, som har været tilgængelige for lavindkomstgrupper,” siger han.

Mange af de mennesker, der hvert år flytter til Lolland kommune, tager også sociale udfordringer med sig, påpeger borgmesteren.

“Halvdelen af alle førtidspensioner, der bor på Lolland, er flyttet til fra andre kommuner. Hvert tredje barn, som de sidste fem år er flyttet til Lolland kommune, har børnesager med sig fra en anden kommune,” siger han.

FOA-formand bekymret for skæv visitation 

Den skæve fordeling af midler til den enkelte borger i kommunerne, kan have en betydning for den faglige støtte af borgeren, mener Kim Henriksen, der er sektorformand for det pædagogiske område i FOA.

Han er bekymret for, om den tilstrækkelige visitation er til stede for den enkelte borger, når udgifterne spænder så vidt i kommunerne.

“Når der er så stort udsving i den økonomi-tildeling man har til den enkelte borger, så bliver der også forskel på, hvordan den faglige støtte af den enkelte borger kan være i den enkelte kommune,” siger Kim Henriksen til Netavisen Pio.

FOA-sektorformanden frygter, at borgerne ikke får den hjælp, de har ret til, når kommunerne skal visitere deres borgere til et socialt tilbud.

Borgmester: “Det fungerer simpelthen ikke”

Den massive tilflytning til Lolland betyder, at kommunen har svært ved at følge med udviklingen.

Vi bliver ikke kompenseret tilstrækkeligt

Her peger borgmesteren på udligningsmodellen - et tilskuds- og udligningssystem, der udligner forskelle i kommunernes vilkår, for at de kan tage sig af en række serviceopgaver for lokalsamfundet.

“Problemet er at i grundligningenen, der falder vores indtægter, uden at vores udgifter falder. Så vi er ikke blevet indrammet i denne her nye udligningsmodel. Den fungerer simpelthen ikke for Lolland,” siger borgmesteren til Netavisen Pio og fortsætter:

“Vi bliver ikke kompenseret tilstrækkeligt for den udgift der er, når en borger flytter fra en anden kommune til Lolland. Det vil sige, at vi skal ud og finde penge i “normalsystemet” for at honorere specialsystemet og det kan jo ikke være rigtigt”.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Klasseforskelle bringer tusindvis nærmere og nærmere den store afgrund.Det står mere end
GALT til med landets fattigste.De mange der må eksistere på økonomiske almisser. Og som ikke har udsigt til andet end mistrivsel. Man skulle tro vi stadigvæk befandt os i 16oo,17oo,18oo tallet. Da vi ikke er nået videre end til at nogen skal undvære, for at andre kan leve i sus og dus med overflod uden grænser. Danmarks fattige kan ikke få øje på "fremskridt" og "velstand". Begge dele er floskler. Overfladebilledet udadtil. Der bliver aldrig "oprejsning" for de mange borgere der aldrig har fået en chance. For nogen er det en UMULIGHED at kunne opnå "tag over hovedet". Huslejerne har nået smertegrænsen. Og det er efterhånden ikke nok med to indtægter. Lavtlønnen i sig selv rækker ikke. Og førtidspensionen eller folkepensionen gør heller ikke. Og så er der folket på "kontanthjælp". Det er sådan set ikke så svært at ende i den boldgade. Der skal ikke meget til at "vælte læsset" for at ende på "kontanten". FYRING og SYGDOM kan være nok m.m Den danske såkaldte velfærd får hurtigt "slagside". Der bliver ikke lagt "redningsplanker" ud når først en borger er "kæntret". Inden længe udlægges "fattigdom" nok også som en "diagnose". På lige fod med "sorg" og "stress". De mange "diagnoser" er "opfundet" så staten bedre kan bortforklare det danske styre SVIGTER. Alting der burde være vedkommende "sygeliggøres". Og menneskerettigeheder er KUN et ord.

.....Egoismen nærmer sig toppunktet. Gement lægger den sin tunge skygge over landet. Man ser det i de "selvfede
ansigter" i folk der kun og aldeles dyrker sig selv. Når de står i butikkernes kø UDEN at holde afstand til deres
medmennesker f.e.x De er komplet LIGEGLADE.De skal bare FREM uanset hvordan.
De FATTIGSTE borgere i vores samfund bliver lidt efter lidt "forvist" til de absolut ringeste boliger HVIS de ellers kan finde en sådan. "Forvist" til landets "udkanter". I de større byer er der ikke plads for dem. Huslejerne DER kan ikke betales. Storbyområder "er kun for de særligt udvalgte".For dem der har RÅD til at bo der. Alle andre må klare sig selv så godt som de nu kan,eller IKKE. Det er ligesom "ingens problem". Hvad kommer "STRESS" af ? Der kan være mangeartede årsager. STRESS kan dukke op som et spøgelse for enhver der ikke orker mere. Og dem er der MANGE af. STRESS er ingen sygdom,men et SYMTOM. Et symtom på når alting føles som om det er kørt af sporet. Et stigende problem der kun kan vokse sig større og større i et samfund hvor kun de rigeste tilgodeses.

Det giver også muligheder, at så mange fattige med nedsat arbejdsevner eller behov for specielle tilrettelagt arbejdspladser bosætter sig på Lolland. Dette er oplagte muligheder for oprettelse af mange social økonomiske virksomheder og kommunale landbrug. Tænk at få en hverdag med et tilfredstillende job som har de nødvendige tilpasninger. Jeg synes at Lolland er et dejlig afstressende sted. Samtidige give det mange fattige familier en billig og større bolig i fredlige og naturskønne omgivelser. Altså tilflytterne er mere en ressource end klienter, der har hårdt bruge et job og mindre omfang behandlinger.