Annonce

Minister: Arbejdsgiverne får deres fradrag - uanset hvad

Skatteministeren oplyser, at arbejdsgiverne vil fortsætte med at trække deres udgifter til faglige kontingenter fra i skat - også selv om skattefradraget afskaffes. Larmende tavshed hos arbejdsgiverne
Skatteminister Morten Bødskov (S) oplyste i sidste uge - højst overraskende - at arbejdsgiverne i vidt omfang kan fortsætte med at trække deres udgifter til medlemskontingentet til en arbejdsgiverorganisation fra i skat - også selv om arbejdsgivernes nuværende ret til at trække udgiften til faglige arbejdsgiverkontingenter fra i skat helt afskaffes:

“Det bemærkes, at hvis fradraget for kontingentindbetalinger fjernes, må det forventes, aten del af kontingentindbetalingerne omkvalificeres til konsulentydelser mv., hvor fradraget opretholdes,” lyder det således i svaret fra skatteministeren til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

må det forventes, aten del af kontingentindbetalingerne omkvalificeres til konsulentydelser

Oversat til dansk betyder det, at hvis politikerne i morgen valgte at afskaffe både lønmodtagernes og arbejdsgivernes ret til at fratrække udgifter til fagforening/arbejdsgiverorganisation i skat, så ville arbejdsgiverne alligevel kunne trække en stor del af udgiften fra i skat.

Eneste ændring ville være, at arbejdsgiverne ikke noterer udgiften som medlemskontingent til en arbejdsgiverforening over for Skat, men derimod som konsulentydelser.

Men på lønmodtagersiden ville en pludselig afskaffelse af retten til at fratrække kontingentet i skat slå 100 procent igennem.

Henviser til Dansk Arbejdsgiverforening

Netavisen Pio har bedt Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening kommentere den - hidtil helt upåagtede - forskel på, hvordan en afskaffelse af retten til at trække faglige kontingenter fra i skat ville ramme:

Er man arbejdsgiver kan man klare frisag og trække en stor del af udgiften fra i skat, eller måske endda hele udgiften fra i skat.

Er man derimod lønmodtager ville en afskaffelse af fradragsretten slå igennem 100 procent. Lønmodtageren har ikke - som arbejdsgiverne - alternative muligheder for at trække udgiften til en fagforening fra i skat.

Lysten til at kommentere sagen hos arbejdsgiverne er dog minimal. Ja, faktisk helt fraværende.

DA har ingen kommentarer

Hos Dansk Industri henviser man til Dansk Arbejdsgiverforening. Hos Dansk Arbejdsgiverforening oplyser presseafdelingen et “DA har ingen kommentarer”.

Blå politikere lurepasser

Netavisen Pio har også bedt beskæftigelsesordfører hos De Konservative, Niels Flemming Hansen, og beskæftigelsesordfører hos Venstre, Hans Andersen, kommentere på skatteminister Morten Bødskovs nye oplysninger.

Men hverken Niels Flemming Hansen eller Hans Andersen er vendt tilbage på Netavisen Pio’s henvendelser.

Skatteminister Morten Bødskov bekræfter i sit svar til beskæftigelsesudvalget, at arbejdsgiverne - uden begrænsninger - kan trække deres udgifter fra i skat til kontingent til en arbejdsgiverorganisation:

“Virksomhederne har fuldt fradrag for disse udgifter,” oplyser skatteministeren.

Virksomhederne har fuldt fradrag for disse udgifter

Også her er der ikke lighed mellem arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden.

Lønmodtagere kan maksimalt trække 6.000 kroner fra i skat om året til fagforening, mens arbejdsgiverne kan altså trække deres udgift fra til fagligt kontingent i ubegrænset omgang.

Arbejdsgiverkontingent på op til 6,1 mio. kroner

Netavisen Pio har tidligere afsløret, at det ikke er småpenge arbejdsgiverne kan trække fra i skat på baggrund af udgifter til fagligt kontingent.

En lang række af landets store virksomheder betaler således helt op til godt 6,1 millioner kroner for at være medlem af brancheorganisationen Dansk Industri.

Det oplyser Dansk Industri på sin hjemmeside.

Dermed har arbejdsgiverne ret til at trække udgiften til et fagligt kontingent fra i skat, som er op til 1.016 gange højere end hvad en lønmodtager må trække fra i skat på den konto.

Regeringen foreslår, at lønmodtagerne får mulighed for at fratrække 7.000 kroner årligt - mod nu 6.000 kroner årligt - i skat for indbetalt fagforeningskontingent.

Et forslag, som har fået blå politikere til at se rødt.

Du får jo heller ikke fradrag for at være medlem af en løbeklub

"Det, jeg bare kan sige til dig, er, at jeg ikke forstår baggrunden for at hæve fradraget fra 6.000 til 7.000 på fagforeningskontingenter. Det forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man skulle gøre. Du får jo heller ikke fradrag for at være medlem af en løbeklub. Eller for at handle i en eller anden bestemt butik,” sagde Niels Flemming Hansen til Netavisen Pio 22. september og føjede til:

“Jeg siger bare: Skal vi hæve fradraget for fagforeningskontingenter? Ah, det bliver nok lige at stramme den.”

Arbejdsgiverne får "i pose sæk"

En udmelding, som SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, over for Netavisen Pio betegnede som hykleri:

“De borgerliges hykleri og dobbeltmoral er tydelig for enhver. Fagforeninger skal på sultekur, mens arbejdsgiverne skal have i pose og sæk,”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det har nu altid været godt med en vis symmetri: Når arbejdsgivere kan trække deres "faglige" kontingent fra i skat, så bør også arbejdstagere kunne trække deres faglige kontingent fra i skat. Det er langt ude i hampen at sammenligne bidraget til en fagforening med bidraget til en løbeklub.

Kunne efterhånden se ud til:
enten 1) skal skattepolitikken ændres, så en arbejdsgivers lukrative fradrag skal fjermes helt eller sidestilles med en lønmodtagers fradragsmuligheder - hvad enten det fx drejer sig om fradrag for at være medlem af en arbejdsgiverforening eller fradrag for konsulentydelser
eller 2) skal skatteministeren skiftes ud for ikke at varetage arbejdstager-interesser

Faglig kontingent - selvstændige erhvervsdrivende. Skatteministeren burde nemt kunne klare det problem, som han selv nævner, nemlig at de selvstændige bare vil få fradrag for kontingent som konsulentydelser, hvis der nægtes fradrag som fagligt kontingent. Gør arbejdsgiverforeningerne skattepligtige af konsulentydelserne, som må anses for erhvervet ved erhversmæssig virksomhed. Så ligestilles også disse med anden konsulentvirksomhed.
Tænk ud af boksen skatteminister, der er rige muligheder.

Demokrati koster. Gode arbejdsforhold koster. Et godt miljø på arbejdspladsen koster. At nå frem til kloge og fornuftige løsninger koster! Høje lønninger koster. Velgennemtænkte produkter koster.
At være blandt de bedste og mest konkurrencedygtige koster.

Udgifterne samlet set kan betales af arbejdsgiveren, lønmodtageren, forbrugerne eller skatteyderne.

Hvorledes udgifterne betales bestemmes af arbejdsgivere, lønmodtagere, forbrugerne eller skatteydere som vælgere ved demokratiske valg.

Hos visse firmaer er der et familiært forhold imellem arbejdgiver og lønmodtager. Et erhvervet overskud deles ud som en ekstra månedsløn. Hvis man er heldig og imødekommende.

Desværre må fagforeninger og folketing vedtage regler der regulerer hele situationen, når virksomheder og lønmodtagere føler sig pressede. Ikke alt giver det samme overskud og frivillige gode ordninger til alle parter. Pludselig en dag lukker erhvervet eller arbejdskraften kan udskiftes med alternativer!

Retfærdige ordninger og aftaler hører en moderne kultur til. Men ind imellem skifter tiderne med nye trends og nye vindere!

Vilkårene forandrer sig hele tiden! Og løn,odtagere og arbejdsgivere og folkevalgte og skatteydere må se hinanden i øjnene og tage bestik af situationen!

Ofte styrer dårlige erfaringer eller nye ideologiske retninger hele processen.

Ind imellem går alt op i en højere enhed med stor indtjening, retfærdig overskudsdeling, osv.

Nye koste fejer bedst. Men et sart gulv tåler måske kun lunken vand og en klud!

Dansk Industris administrerende direktør er en uhyre flink og venlig mand! Måske skatteministeren vil putte de samme lodder i vægtskålen. Coronaen har bragt arbejdsgivere og lønmodtagere i samme båd for en stund! Kun gammel ideologisk last kan skuffe nutidens aktører!

Demokrati, produktion og vareflow koster!

Flaskehalse skabes lynhurtigt i et stift motorvejsreguleret system!

Varemangelen er overalt et stigende problem! Klimakampen kan kun forøge den! Fleksibilitet på alle fronter kan redde en del!

Spørg blot sygehusdirektørerne! Der er køer på alle hospitalsgange!

Ufleksible politikere smadrede et godt system!

Skatteministeren forsøger at redde hvad statsministerens stædighed smadrede!

Og de private arbejdsgivere siger tak! Taknemmelighed er en af Lars Sandahl Sørensens dyder!

Tænk hvis den også indtraf sig hos vores statsminister. Iblandet lidt ydmyghed?

Sundhedssektoren ville have haft taknemmelige og opofrende aktører. Reparationsarbejdet vil tage årtier!

Som efter en anden Thomas Nielsen! Men Mette Frederiksen elsker fagforeningsformænd!

"Vi har sejret ad helvede til – godt"