Hvorfor flytter Danfoss fabrik til Polen?

Danfoss-familien er i sin gode ret til at lukke fabrikker, men det er vigtigt for os at forstå, hvorfor produktionsvirksomheder træffer den type beslutning
Det var en dårlig nyhed, der i den forgangne uge ramte Kolding. Danfoss meddelte at man vil fyre 335 medarbejdere og flytte fabrikken til Polen. Det er uklart, hvorfor Danfoss-bosserne har truffet beslutningen. I pressen har der været nogle bemærkninger om, at fabrikken i Kolding ikke var egnet til at automatisere, men det er uklart hvorfor.

Det er altid trist, når en hæderkronet dansk familievirksomhed ikke investerer i at fastholde produktion i Danmark

Det er altid trist, når en hæderkronet dansk familievirksomhed ikke investerer i at fastholde produktion i Danmark, så historien burde belyses nærmere. Ifølge Danfoss regnskaber burde der være luft til at investere i både ny teknologi og efter- og videreuddannelse af medarbejdere (hvoraf mange ville kunne betales af industriens kompetencefonde). I 2018 havde Danfoss et overskud på 3,4 mia. kr. så det er ikke finansiering man mangler.  

Begrænset medieinteresse

Den slags nyheder opnår desværre sjældent større mediebevågenhed. Landets journalister interesserer sig mest for massefyringer, hvis de rammer andre journalister, et underholdningsorkester eller lignende. Det er ærgerligt for flere dybdegående artikler havde været interessante og nyttige, hvis vi skal forstå, hvorfor det er magtpåliggende for Danfoss at flytte produktion fra Danmark til Polen.

Landets journalister interesserer sig mest for massefyringer, hvis de rammer andre journalister

Hver eneste gang en produktionsvirksomhed træffer den slags beslutninger bør det bekymre os alle; det er trods alt ProduktionsDanmark, der står for knap hver anden eksportkrone, der tjenes hjem til Kongeriget, og dermed er et altafgørende bidrag til at finansiere velfærdsstaten.  

På Danfoss hjemmeside kan man læse: “We have chosen not to buy our way to carbon neutrality, but rather to put our money where our mouth is with our own solutions. That means that we will primarily work to reduce the energy consumption until 2020 and then focus on buying green energy.” 

Hvad med klimaet?

Dette prisværdige fokus på klimaet lyder flot, men også her kunne det være interessant, hvis journalisterne spurgte nærmere ind til, hvordan det hænger sammen med en udflytning til Polen. Ifølge det Internationale Energiagentur kommer langt størstedelen af den polske energiforsyning fra olie og kul, mens en forsvindende lille andel er vedvarende energi.  

Det fremgår samtidig af citatet fra Danfoss’ hjemmeside, at 2020 er et skæringsår, men hvad betyder det egentlig? Er det derfor, at Danfoss nu kan flytte produktion til lande med forurenende energiproduktion for så at købe et par vindmøller et andet sted i verden og på den måde få aflad? 

Foreløbig er det svært ikke at konkludere andet end at nogle ekstra millioner på bundlinjen har været vigtigere

Danfoss-familien er i sin gode ret til at åbne og lukke fabrikker, som de har lyst, men det er vigtigt for os alle at forstå, hvorfor en dansk produktionsvirksomhed træffer den type beslutninger. Derfor havde øget mediedækning været velkommen.  Foreløbig er det svært ikke at konkludere andet end at nogle ekstra millioner på bundlinjen har været vigtigere for familien end at investere i de medarbejdere, som i årtier har tjent Danfoss i Kolding.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Rasmus Stoklund er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forskningsordfører og uddannelsesordfører.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Rasmus spørg den knald røde fagbevægelse om hvorfor!
Spørg den nye regering om hvorfor!
Er det fordi regeringen er ligeglad med danske arbejdspladser?
Er det for at mindske uligheden?
Lad os alle bliver fattigere.
Der er åbenbart meget vores nye regering ikke har forstået!

Den her Thomas ser ud til at være en særdeles ivrig troll på temmelig mange Pio-artikler. Hvad mon hans egentlige ærinde er?

Oddur Troll?
Fordi vi er uenige?
Du er vist en rigtig socialist;-)

Kære Thomas, meget interessant kommentar. Vil du prøve at sætte lidt flere ord på, så jeg også forstår hvad du mener. Det kan være at der er en pointe gemt i dit indlæg, så hjælp mig på vej!

Steen det er jo ikke så svært at forstå, der er jo visse dele af fagbevægelsen der ønsker at hæve mindstelønen med 50kr/t!
Den nye regering med Mette Fup gør jo ikke andet end at lægge forhindrer i vejen for erhvervslivet, i en eller anden rus af sindssyge og had imod kommende generationer!

Men som altid har Socialdemokraterne ingen ansvar, det er de andres skyld;-)

Thomas.
Sikke en latterlig kommentar.
At nogle i fagbevægelsen ønsker at hæve mindstelønnen, har intet med det her at gøre. I industrien, som danfoss hører under. Bliver alle løninger forhandlet lokalt

Søren forklar venligst hvordan fagbevægelsen bidrager til at Danmark er et af verdens rigeste lande?
Frankrig har en stærk socialistisk fagbevægelse, og er absolut ikke et af verdens rigeste lande!

Og en forhøjelse af mindstelønen med op til 50kr/t vil så afgjort påvirke industrien, det er nærmere håndværkere og stilasarbejdere der ikke bliver påvirket, deres lønninger har jo sprængt loftet!

Søren forklar venligst hvordan fagbevægelsen bidrager til at Danmark er et af verdens rigeste lande?
Frankrig har en stærk socialistisk fagbevægelse, og er absolut ikke et af verdens rigeste lande!

Og en forhøjelse af mindstelønen med op til 50kr/t vil så afgjort påvirke industrien, det er nærmere håndværkere og stilasarbejdere der ikke bliver påvirket, deres lønninger har jo sprængt loftet!

Der er helt sikkert kun EN årsag til at DANFOSS Kolding, nu agter at flytte virksomheden til POLEN. Derovre kan de spise deres medarbejdere af med en meget lavere løn,i forhold til hvad de må betale i løn her i landet. VILDT at mennesker skal arbejde som maskiner for elendig løn.

Okay lønningerne i Polen har været støt stigende siden de kom med i EU, det er den knaldrøde fagbevægelse der tvinger industriarbejdspladser ud af Danmark!
Men vi skal sikkert alle arbejder i den offentlige sektor!

Annonce