Annonce

“Vi vil afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark”

Færre socialt udsatte skal bo på herberg, flere skal ind i egen bolig, lyder det fra socialminister.
Flere billige boliger, nytænkning af indsatsen, bedre social støtte til mennesker, der skal i egen bolig.

Socialminister Astrid Krag (S) præsenterer mandag et nyt udspil, som, ifølge hende, skal bane vejen for at afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark.

Flere boliger og en omlægning af indsatsen skal styrke brugen af Housing First-tilgangen i Danmark, lyder det i udspillet.

"Hvis et menneske falder gennem samfundets sociale sikkerhedsnet og ender på gaden, så skal vi hjælpe dem. Og bedre end i dag. Vi vil afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark og have markant færre hjemløse," siger Astrid Krag ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:

"Med dette udspil tager vi et stort skridt for at indfri målsætningen. Vi lægger blandt andet op til at omlægge indsatsen, så den milliard kroner, som vi hvert år bruger på herbergspladser, i stedet skal bruges på at få mennesker i egen bolig."

Housing First-strategien går i grove træk ud på, at man får den hjemløse ind i en fast bolig som det første, og ikke som tidligere, hvor egen bolig har været et mål man har arbejdet hen imod.

Vil oprette billige boliger

Regeringen foreslår desuden, at der sættes penge af til at tage særligt hånd om unge og misbrugere, og endelig vil regeringen sikre, at færre mennesker udskrives fra sygehuset til hjemløshed.

"For første gang i mands minde tager vi reelt fat i manglen på billige boliger, som er en af de største barrierer for at bekæmpe hjemløshed. Det gør vi både gennem nybyggeri og huslejetilskud til eksisterende boliger, og samtidig gør vi det nemmere for kommunerne at oprette udslusningsboliger," lyder det fra Astrid Krag.

Med udspillet om 'Byer med plads til alle', som indenrigsminister Kaare Dybvad (S) præsenterede tidligere på måneden, har regeringen lagt op til, at der oprettes 2.900 billige boliger med en husleje på 3.500 kroner per måned.

Det sker både ved nybyggeri og ved midlertidigt at give huslejetilskud til 1.200 eksisterende boliger, som dermed kommer ned på 3.500 kroner per måned.

Vil ændre på refusionsregler

Regeringen lægger op til at ændre på de økonomiske strukturer, så det fremover bedre kan betale sig for kommunerne at få hjemløse i egen bolig.

Som det er nu, får kommunerne refunderet halvdelen af udgifterne til herbergspladser. Fremover begrænses refusionen til ophold på herberger, og i stedet gives der refusion på støtte i egen bolig.

Cirka 6.400 mennesker lever i hjemløshed i Danmark, og trods skiftende regeringers hensigt om at nedbringe antallet, er det steget med 29 procent, siden Vive - Det nationale forskningscenter for velfærd, begyndte at tælle i 2009.

Et ambitiøst bud

Udspillet får pæne ord med på vegne fra en række aktører på området.

“Regeringens udspil er et ambitiøst bud på at stoppe den stigende hjemløshed," skriver Vibe Klarup, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte og direktør i Hjem til Alle-alliancen, på Twitter og fortsætter:

"Flere billige boliger følger nemlig med. For at komme i mål, skal kommunerne forpligtes på at bekæmpe hjemløshed efter de faglige standarder, vi ved virker."

Også formanden for landets socialpædagoger, Benny Andersen, er tilfreds med udspillet. Han mener, at "det viser vejen".

"Boliger der er til at betale kombineret med stærk social faglig støtte. Det ved vi virker. Og så skal der være en særlig indsats for unge tidligere anbragte," skriver han på Twitter.

placeholder

placeholder







 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor i det hedeste hule helvede, kalder man noget for Housing First-strategien ? Hvorfor kalder man det ikke "Bolig først-strategien", hvorfor skal i absolut bruge dette fimsede blandingssprog, der får alt til at lyde som bedrag eller det er måske bedrag, er det ikke meningen der skal komme noget ud af alle ordene ?

Helt enig. Det kommer på den måde meget nemt til at stinke af varm luft fra nogle af de alt for smarte konsulenttyper.

Ja kan vi få det på dansk. Forslaget glimrende, fint arbejde til ministeren, men jeg foretrækker den danske oversættelse og håber det lykkes.

Ideelt set skal de hjemløse selvfølgelig i egen bolig så hurtigt som muligt. Der er dog mit indtryk, at en meget stor andel af dem er meget langt fra at være klar til det pga. psykiske og/eller misbrugsproblemer.

Hjemløse, er hjemløse af mange årsager og fordi man bliver hjemløs behøver man jo ikke også have misbrugs- eller psykiske problemer… men med længere tids hjemløshed kommer der ofte andre problematikker.
Det er jo derfor at vi skal få stoppet den sociale derute langt tidligere, med forebyggelse af hjemløshed.
Jeg er selv hjemløs, og blev det bl.a pga kontalthjælpsloftet og langvarig sygdom.. dog tæller jeg ikke med i statistikken over hjemløse fordi jeg har fået adr hos venner, men i realiteten er jeg hjemløs og derfor ved jeg også at der er et stort “mørketal” over opgørelsen af hjemløshed i Danmark. Jeg gør s

Jeg gør stadig meget ud af at skjule min hjemløshed og blende ind i samfundet og ikke fremstå ikke hjemløs, være i arbejde osv. - men hjemløsheden, betyder at jeg får flere problemer socialt, samtidig er der mangel på såkaldte “skæve boliger” ikke kun i hovedstaden men også i provinsen,det er netop de “skæve boliger” og muligheder for at få en solid base igen der gør det muligt at få så meget overskud at hjemløse kan komme ud af hjemløshed .Som hjemløs er en husleje på 3500 + forbrug stadig en meget høj husleje, især hvis man er på kontanthjælp - for det er jo også dyrt at “overleve” som hjemløs. Uanset om man er på kontanthjælp, folkepension eller su. Og det er også derfor vi de sidste par år har set stigning af unge og ældre hjemløse de sidste par år.
Men ja, en bolig er det vigtigste for en hjemløs.
Jeg synes udspillet godt kunne være mere ambitiøst mht. forebyggelse, hurtigere indsats og “skæve boliger” og midlertidige boliger. På den måde kan der faktisk spares penge på dyre forsorgshjem. Desuden bør der være støre focus på at de øremærkede penge til hjemløshed ikke bare ender i en slunken kommunalkasse, som det så ofte har gjort i rigtig mange kommuner

Med de inflationstider og varemangeltider som vi er på vej ind i, får regeringen en lang vej til løsningen af problemerne.

Den hurtigste vej er at de hjemløse søger derhen hvor boligerne er billige!

Men det er selvfølgelig mere interessant at være hjemløs i storbyerne!

Fristelserne som skaber de økonomiske problemer, som fører til hjemløshed, er jo ved hvert et gadehjørne.

Ude på landet er kiosker, udskænkningssteder og bingohaller for længst flyttet til storbyerne!

Hjemløse i Tyskland har i stor udstrækning forstået deres egen situation.

Den tyske regering satser på internet i alle småbyer som vejen imod hjemløshed!

Den findes allerede i Danmark!

Hellere være hjemløs på gaden i København end bo i et lille billigt hus i provinsen!

Valget er den hjemløses? Men det findes!

Og jobs er der masser af i provinsen!?!

Grænsen for hjemløshed følger boligpriserne! Sjovt nok!

Med prisen på byggematerialer og manglen på håndværkere har regeringen valgt den sværeste løsning!

For de samme penge kan der opkøbes og moderniseres og klimarenoveres og tilbydes næsten gratis boliger i provinsen!

Og fristelserne er natur, skov, strand, fugle, frisk lift, ro og folk der taler dialekt!