Uni-debat: Tid til at reformere optagelsessystem med social slagside

Det nuværende optagelsessystem favoriserer de ressourcestærke, langtuddannedes børn i kampen om attraktive universitetspladser.
Omkring 10-20 procent af alle universitetsstuderende optages på nuværende tidspunkt gennem kvote 2.

Måden kvote 2 fungerer varierer på tværs af uddannelse og institution, men mange steder tilgodeses ressourcestærke studerende, som f.eks. har haft råd til et højskoleophold, frivilligt arbejde i udlandet eller lign.

Der er ikke noget galt med højskoleophold eller frivilligt arbejde, men det skal ikke være oplevelsen i sig selv, der øger dine chancer for optag, men i stedet de færdigheder man får ud af det.

Det nuværende kvote 2 system på de videregående uddannelser er utilstrækkeligt i forhold til at sikre social mobilitet i optagelse.

Kender de kulturelle koder

Undersøgelser har vist, at optag på baggrund af samtaler har en social slagside, da de langtuddannedes børn har langt lettere ved at komme igennem denne optagelsesform end mindre veluddannedes børn.

I samtaler spiller uskrevne kulturelle koder og normer en rolle, og her er man altså bare mange skridt foran, hvis man kommer fra et ressourcestærkt hjem, hvor kultur og samfund er samtaleemnet ved aftensmaden.

Jeg mener, at kvote 2 systemet bør reformeres, så det i højere grad vægter faglige målbare kompetencer, som er gennemskuelige og overkommelige for alle uanset social baggrund.

Der skal sættes klare krav og forventning, hvor uskrevne regler og normer ikke spiller en rolle overhovedet.

Lav skriftlige prøver i stedet

Derfor bør det nuværende kvote 2 system omlægges til skriftlige prøver, der tilpasses de enkelte uddannelser.

Skriftlige prøver er retfærdige, da studerende udelukkende optages på baggrund af reelle faglige færdigheder, og ikke sociale normer eller akademiske koder, som ellers kan være en barriere for unge fra uddannelsesfremmede hjem.

Prøverne har også den fordel, at karakterræset på sigt kan mindskes, da kravet for optagelse ikke længere er at få høje karakterer, men i stedet er at tillære sig de færdigheder, som kræves for at komme ind på sin drømmeuddannelse.

Gør prøverne fag-specifikke

Optagelsesprøverne bør udformes på en måde så de tilpasses de enkelte uddannelser. F.eks. skal en optagelsesprøve til at komme ind på matematikstudiet teste relevante matematiske færdigheder, mens samfundsfaglige og humanistiske uddannelser i højere grad bør teste læse- og sprogfærdigheder.

At indføre objektive prøver for optagelse til universiteterne, handler grundlæggende om at skabe klare linjer for, hvad der forventes af dig som studerende.

Jeg mener det er en udpræget misforståelse, at vi gør de studerende en tjeneste ved at slække på krav og forventninger.

Som jeg ser det, skal vi gøre det stik modsatte. Stille flere og højere krav til de studerende og sørge for at gøre dem så tydelige som overhovedet muligt.

Jakob Schrøder læser Statskundskab på Københavns Universitet og er formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er i høj grad også sociale normer og akademiske koder i det at skrive.
Og hvis det oven i købet er akademikere, der skal bedømme det skrevne, er vi allerede langt inde i Rip-, Rap- og Rupland.

"Skriftlige prøver er retfærdige, da studerende udelukkende optages på baggrund af reelle faglige færdigheder, og ikke sociale normer eller akademiske koder, som ellers kan være en barriere for unge fra uddannelsesfremmede hjem."

Hvorfor er der ingen, som kræver reformer af kongehuset? Alt andet skal jo "reformeres" til ukendelighed hele tiden. Og når man så har lavet en "reform" går der højst et par måneder, så finder en eller anden ud af hovså-da. Den dur ikke. Vi skal have en ny "reform".

Tænker ikke der længere er noget, som ved, hvad der er op og ned i det her sørgelige lykkelig land længere.

Annonce