Annonce

Kommentar satte sociale medier i kog. Nu er manden bag smidt ud af eget parti

En racistisk kommentar på de sociale medier fra en kommunalvalgskandidat for Nye Borgerlige, får nu partiet til at ekskludere kandidaten.
De to kandidater for Nye Borgerlige i Halsnæs kommune er nu én mindre.

Partiet har nemlig valgt at smide den ene kandidat ud af partiet på falderebet til kommunalvalget d. 16 november.

Det sker efter en facebookkommentar med ordene, “Jeg dræber også gerne en muslim eller to”, der florerer vidt og bredt på de sociale medier.

Det bekræfter lokalformanden for Frederikssundskredsen, Karl Andersen, over for Netavisen Pio.

Forfatteren bag er den nu ekskluderede kandidat, Henning Linnemann, der ellers var opstillet for Nye Borgerlige til det kommende kommunalvalg.

Konsekvens kom prompte

Karl Andersen, der er lokalformand for Nye Borgerlige i Frederikssundkredsen, som Halsnæs hører under, tager skarpt afstand til kommentaren, og understreger at sagen blev håndteret, så snart kommentaren kom partiet for øre.   

“Konsekvensen bliver taget prompte, når vi bliver gjort opmærksom og bekendt med den slags,” siger Karl Andersen til Netavisen Pio og følger op:

“Der har været en tidligere sag, hvor vedkommende også er blevet ekskluderet, men det er sådan, det er, fordi det er ikke sådan, vi er i Nye Borgerlige. Vi tager skarpt afstand fra det.”

“Vi ligger ikke og graver fem, seks, syv år tilbage i tiden”

Lokalformanden siger, at de ikke har været bekendt med Henning Linnemanns kommentar på sociale medier, før nu.

“Det som jeg er blevet informeret om er, at det er forholdsvis gamle opslag. Det er gamle kommentarer. Vi spørger jo ind til kandidaterne, når de bliver screenet, men vi ligger ikke og graver fem, seks, syv år tilbage i tiden, eller hvor meget vi taler om. Der er altså nogle, der har bedre tid til den slags, end vi har,” siger Karl Andersen til Netavisen Pio.

Kan der være andre kandidater med samme holdninger, som I endnu ikke er bekendte med?

“Ikke mig bekendt. Det kan jeg jo ikke sige lige på nuværende. Men nej, det er der ikke. Det er ikke sådan vi er i Nye Borgerlige. Det er også derfor konsekvensen er taget og Henning Linnemann ikke er en del af Nye Borgerlige længere,” siger han.

Lokalformanden forsikrer, at sådan slags kommentarer ikke vil være til at finde på hans egen profil - eller andre kandidaters, for den sags skyld.

“Jeg kan opfordre dig til at gå ind og kigge på nogle af de andre kandidater og se de opslag, de har lavet, og måske også gå ind og kigge i deres Facebooktråde, blandt andet mine egne. Der vil du slet slet ikke opleve at finde den slags,” siger Karl Andersen til Netavisen Pio.

Skabte røre på sociale medier

Kommentaren fra Henning Linnemann er gravet frem fra gamle opslag, og har fået de sociale medier i kog.

Blandt andet Sikander Siddique, politisk leder for Frie Grønne:, har reageret på kommentaren fra Henning Linnemann. “Hvis man undrer sig over berettigelsen af et antiracistisk parti Danmark”, skriver han på Twitter og henviser til kommentaren fra Linnemann.

En Facebook-bruger skriver om kommentaren fra Linnemann: “Dansk politik anno 2021. Alt imens politikerne og medierne hævder at der ikke findes racisme i Danmark!”.

“Hvad er det dog for et parti der har den slags kandidater”, skriver en anden.

Ikke første gang at et medlem smides på porten 

Siden partiets stiftelse i efteråret 2015, har Nye Borgerlige ekskluderet cirka 60 medlemmer. Det har Netavisen Pio tidligere berettet om, på baggrund af et interview med partiets næstformand, Peter Seier Christensen.

“Man må nok forvente - når man stifter et nyt parti - at der er flere, som kommer ind, der viser sig ikke at høre til i forhold til et etableret parti, hvor man kender folk på forhånd. Så jeg synes ikke, det er mange,” sagde næstformanden på daværende tidspunkt til Netavisen Pio.

På Facebook skriver Henning Linnemann, at han trækker sig som kandidat. Det oplyser TV2.

Netavisen Pio har gerne ville spørge Henning Linnemann ind til sagen, men det er desværre ikke lykkedes at få en kommentar fra den ekskluderede kandidat.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og når så Pernille Vermund er statsminister går vi i krig med Kina, Rusland og dem fra de varme lande og erobre hele verden lige som Vikingerne - Eller hvad er det lige Nye Borgerlige vælgere har tænkt sig???

For jeg ved det virkelig ikke.

For det første bliver Pernille Vermund aldrig nogen sinde statsminister, for det andet går Danmark aldrig nogen sinde i krig med hverken Kina eller Rusland, i hvert fald ikke ensidigt, og for det tredje er krigene med de varme lande foreløbigt overstået med nederlaget i Afghanistan.
For det fjerde så ved jeg heller ikke hvad Nye Borgerliges vælgere har tænkt sig, men jeg gætter på at det er noget med at indse at multikulturalismen er en død sild, en stinkende død sild, som Mette Frederiksen for længst har taget afstand fra. Hun har bare ikke fået gjort noget ved det. Tesfaye er for langsom til at få ekspederet islam ud af landet

Kan du ikke linke til det i deres politiske program?

Men hvornår har man kunne stole på en socialist.

Men Jeppe Kofod er stadig minister.
Har Mette Frederiksen ingen moral og etik?

Ja, det er jo svært at vide om fremtiden. Men en ting er dog sikkert. Den kommer helt af sig selv.

Men fortiden, den kan vi vide noget om. Og når man kikker på den kan man se liberalismen og kapitalismen har efterladt et dybt og bredt spor af dø og ødelæggelse. Den største "bedrift" det blå menneskesyn indtil nu er fremkommet med en en total ødelæggelse af livsbetingelserne på Jorden. Klimaet er ødelagt. Uopretteligt. Det vi er vidner til i de her år er resultatet af overskridelsen af point-of-no-return. En situation vi kan takke kapitalismens uendelige og komplet tankeløse grådighed.

kapitalismen har ødelagt Jorden - Og det kalder de (blå stue) for ansvarlighed.

Tænk, at så mange har været så dumme og ladet sig lokke og udvise den slags "pæne" mennesker tillid. Og værst af alt - Stadig gør det.

- Prisen? Ja, den kommer de kommende generationer til at betale dyrt for.