Forleden så jeg et opslag fra en daginstitution i Nyborg, som søger en frivillig til at varetage opgaver som f.eks. hjælpe med madlavning, spille spil, historielæsning- og fortælling eller kreative værksteder. Alt sammen opgaver, hvor samspil med børnene indgår. Alt sammen opgaver jeg vil betegne som overenskomstdækket arbejde. Altså et arbejde, man skal have løn for. Og alt sammen pædagogiske udviklingsopgaver med børnene. Sådanne opgaver bør varetages af kvalificeret lønnet personale, som kommunen har ledelsesret over.

Vi bør have en seriøs debat om de frivilliges rolle på arbejdsmarkedet

I opslaget står der sågar under listen af opgaver til den frivillige: ”Eller måske noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser”. Jeg mener ikke, det er fantasien, der skal sætte grænser for frivillige på arbejdsmarked. Vi bør have en seriøs debat om de frivilliges rolle på arbejdsmarkedet.

Rekruttering af frivillige ordinære job

Som samfund har vi i mange år accepteret frivillige på arbejdspladserne under dækket ”de er et godt supplement”. Præcis det skriver Nyborg Kommune også i kommunens Frivillighedspolitik ”…de [frivillige] ”skal ses som et supplement til den professionelle indsats…”. Men når frivillige dækker opgaver, der er lønnede arbejdsopgaver, så er vi ude på en seriøs glidebane, hvor frivillige ikke længere er ”et godt supplement”, men desværre et ”nyt” element i social dumping. Den debat er vi simpelthen nødt til at tage op igen, og endnu vigtigere, så er vi nødt til at få fastlagt, hvad den frivilliges opgaveformål egentligt er?

Søger frivillige til at varetage overenskomstdækkede/lønnede arbejdsopgaver

Jeg har intet imod de frivillige. Det jeg er stor modstander af, er arbejdsgivere, der søger frivillige til at varetage overenskomstdækkede/lønnede arbejdsopgaver. Nyborg Kommune hævder, at det her opslag ikke er et led i en spare-øvelse, men den køber jeg altså ikke, når jeg ser på hvad den beskrevne opgave-portefølje i opslaget er.

Problemet med her type opslag er, at det er med til at fjerne ordinære jobs på vores arbejdsmarked. Et arbejdsmarked som i forvejen er presset af forskellige former af atypiske ansættelser; vikarjobs, platformsarbejde, timelønnede, minijobs og deltidsstillinger.

Vi bør som samfund og som arbejdsplads spørge os selv

I medierne har vi læst utallige fortællinger om jagten på sygemeldte og ledige, der skal sanktioneres økonomisk, så det kan give et bedre incitament til at finde sig et arbejde – Og gerne under overskriften ”Det skal betale sig at arbejde”. Men det må siges at være op ad bakke som ledig, når man både straffes økonomisk, og også skal være i konkurrence med frivilliges indtog på det danske arbejdsmarked.

Kan vi undvære de opgaver, som frivillige påtager sig? Hvis ikke, så skal opgaven ikke løses af frivillige

Vi bør som samfund og som arbejdsplads spørge os selv: Kan vi undvære de opgaver, som frivillige påtager sig? Hvis ikke, så skal opgaven ikke løses af frivillige. Arbejdspladserne skal ikke være afhængig af frivillig hjælp. Hvis en arbejdsplads påtænker at indgå samarbejde med frivillige, så skal medarbejderne altid inddrages i beslutningen. Og det skal drøftes lokalt, om frivillige er den rigtige løsning til den specifikke problemstilling. Der bør også altid formuleres klare lokale retningslinjer for samarbejdet mellem medarbejderne og de frivillige i det lokale MED-udvalg på arbejdspladsen. Dette for at sikre at samarbejdet kommer til at fungere – både for borgere, frivillige og medarbejdere.

For spørgsmålet er vel, om den her frivillige i daginstitutionen i Nyborg, nu betyder, at en ansøgning fra en ledig pædagogisk assistent vil være overflødig, da daginstitutionen har fået den arbejdskraft, der kan få hverdagen til at hænge sammen?