Spørgsmålet faldt på mit drengeværelse for godt 25 år siden, men jeg husker det, som var det i går. ”Hvorfor er din mor ikke stået op?” Min klassekammerat så undrede på mig. Han studsede over hvorfor, at min mor, en almindelig hverdagseftermiddag, stadig lå i sengen? Jeg kunne blot svare, som det var; at hun var nødt til at hvile sig, inden hun skulle på arbejde.

Arbejde var det fysisk krævende job som hjemmehjælper i den odenseanske hjemmepleje. Hun var kun i starten af 50´erne, men kroppen var smadret efter årtier i et fysisk og psykisk hårdt job.

Danskernes arbejdsliv er en gold formel i et Excel-regneark

Den eneste mulighed for at kunne klare vagten fra midt eftermiddag til midnat var at skåne kroppen og hvile så meget, som det nu var muligt. Det var selvsagt umuligt at hvile sig hver dag i et travlt liv med mand, børn og pligter, men flere gange om ugen var det bidende nødvendigt, hvis hun skulle kæmpe sig gennem vagten – og sygemelding var ikke en mulighed i hendes bog.

Alt for mange politikere prædiker et arbejdsliv for andre, som de aldrig selv kunne være en del af

Et lille årti senere kunne hun, som 60-årig, heldigvis gå på en mere end velfortjent efterløn, men videre arbejdsliv havde næppe været muligt i et hårdt, fysisk arbejde. Hvert år træder tusindvis af unge som 16-20-årige ind på det fysiske arbejdsmarked. Det er en politisk målsætning, at de skal tilbringe de næste 55-60 år der. Det er også politisk teori, der aldrig kan tåle praksis´ klare lys.

For virkeligheden er altings prøve. Alt for mange politikere prædiker et arbejdsliv for andre, som de aldrig selv kunne drømme om at række ud efter eller være en del af. Danskernes arbejdsliv er for politiske teoretikere en gold formel i et Excel-regneark, hvor højere levealder logisk omregnes til længere arbejdsliv.

Virkeligheden må tages alvorligt

For få reflekterer over, at gennemsnitligt længere liv bl.a. også skyldes livsforlængende medicin, bedre behandling og anden videnskab, der nok kan holde os til livet, men ikke arbejdsmarkedet. Derfor er det tudetosset at gøre højere levealder lig øget arbejdsliv for mureren, sygeplejersken, pædagogen og stilladsarbejderen.

Det er ikke værdigt, at mennesker i deres bedste alder skal tilbringe deres fritid med at restituere for at kunne holde sig på arbejdsmarkedet og bruge smertestillende medicin.

Virkeligheden for de, der løfter, hjælper, trækker og skubber er vi nødt til at flytte dén ind i forhandlingslokalerne på Christiansborg

Den kendsgerning, at knap 40 procent af danskerne har fysisk krævende arbejde, har tilsyneladende løsrevet sig fuldstændig fra den verdensfjerne galakse, som (visse!) højt studerede cand.politikere bevæger sig i? Der hvor efterløn, dagpenge, sæsonarbejde og tunge løft er teoretiske begreber.

Virkeligheden, det forkætrede begreb, må tages alvorligt. Virkeligheden for de, der løfter, hjælper, trækker og skubber. Vi er nødt til at flytte dén ind i forhandlingslokalerne på Christiansborg. Det er ikke nok, at politikerne forbedrer de faglige erhvervsuddannelser, hvis man vil motivere Camilla, Muhammed eller Anders til at blive morgendagens faglærte.

Man skal stille dem et arbejdsliv i udsigt, hvor faglært rimer på gode muligheder for efter- og videreuddannelse med økonomisk sikkerhed, stærk flexicurity, ordnede forhold, godt arbejdsmiljø og muligheden for at trække sig til et langt og værdigt otium.

Smertestillende medicin ad libitum

Et ødelagt helbred og smertestillende medicin ad libitum, midt i livet, burde være en fortælling fra min barndom, men det er stadig virkeligheden på det fysiske arbejdsmarked anno 2018. Bank på døren til nærmeste skurvogn eller sosu`erens bildør, hvis du tvivler?

Et ødelagt helbred og smertestillende medicin ad libitum

Det må være en af de fremmeste målsætninger for en ny regering at ændre denne kurs.