Økonomien er dog ikke overophedet, og manglen på arbejdskraft er faktisk ikke kun af det onde.
I sidste uge viste tal fra Danmarks Statistik, at den registrerede bruttoledighed var faldet til 94.600 fuldtidspersoner.
Det svarer til 3,3 procent af arbejdsstyrken. Det er første gang siden januar 2009, at arbejdsløsheden er under 100.000 fuldtidspersoner.
Det lave antal arbejdsløse fik hurtigt mange økonomer til at tale om risiko for overophedning.
Kun en tåbe frygter ikke overophedning, lyder ordsproget blandt økonomer, og det er også rigtigt. Derfor er det også fornuftigt at stramme finanspolitikken nu. Men der er ikke grund til panik.
Selv om manglen på arbejdskraft og den lave arbejdsløshed let leder tankerne hen på situationen lige før finanskrisen, er det værd at huske på, at dansk økonomi i dag er i langt bedre form end i sommeren 2008, lige inden finanskrisen ramte os.
Der er flere grunde til, at vi ikke må blive overbekymrede i den nuværende situation.
Vi står et bedre sted end før finanskrisen
Konkurrenceevnen er i dag langt bedre end lige før finanskrisen, og det betyder, at dansk økonomi godt kan tåle, at pulsen i det økonomiske kredsløb – inflationen – stiger uden at falde om af overophedning.
Meget af den stigende inflation, vi ser i øjeblikket, er også af midlertidig karakter, og skyldes i høj grad stigende energipriser.
Ser man på kerneinflationen, som er inflationen renset for energi og uforarbejdede fødevarer, er inflationen fortsat under 1½ procent.
Husholdningerne har ikke ladet sig rive med af jobfesten
Væksten i lønningerne i andet kvartal tog ganske vist til, men det skyldes, at en række lokale lønforhandlinger på grund af corona først faldt sent på plads. Det får lønstigningerne til at virke voldsommere, end de egentlig er.
Samtidig har husholdningerne været mådeholdne og har ikke kastet sig ud i en gældsfinansieret forbrugsfest.
Husholdningerne har ikke ladet sig rive med af jobfesten på arbejdsmarkedet, og de anvender - trods fremgangen i økonomien – en forholdsvis lav andel af deres indkomst på forbrug.
Det står i skarp kontrast til situationen før finanskrisen!
Nationalbanken mener heller ikke, at økonomien er overophedet, selv om der flere steder i økonomien er betydelige rekrutteringsudfordringer – og Nationalbanken er nok den institution i hele kongeriget, som er mest på vagt over for overophedning.
Rekrutteringsudfordringer har også positive effekter
Så længe rekrutteringsudfordringerne ikke medfører en uholdbar høj inflation, er rekrutteringsproblemerne i sig selv dog ikke et samfundsøkonomisk problem. Faktisk kan der komme noget positivt ud af manglen på arbejdskraft.
For det første har grupperne på kanten af arbejdsmarkedet lettere ved at finde arbejde, når der er rift om arbejdskraften.
Langtidsledigheden falder i øjeblikket, og andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, som kommer i arbejde, er den højeste i 13 år.
Der er også flere ikke-vestlige indvandrere, som kommer i arbejde, og antallet af kontanthjælpsmodtagere med problemer ved siden af ledighed nyder også godt af opsvinget.
For det andet kan rekrutteringsudfordringerne få virksomhederne til at optimere deres arbejdsgange.
Virksomhederne begynder at konkurrere på bedre løn og arbejdsforhold
Måske er der arbejdsopgaver, som kan digitaliseres eller automatiseres. Måske vil det også være en idé at investere i nye og bedre maskiner, som kan producere mere pr. arbejdstime. Det løfter produktiviteten og velstanden i samfundet.
Endelig medfører konkurrencen om arbejdskraften også, at virksomhederne begynder at konkurrere på bedre løn og arbejdsforhold.
Her vil de dygtigste og mest produktive virksomheder vinde konkurrencen, mens de dårligste og mindst produktive vil stå tilbage som taberne. Og det er faktisk en sund markedsmekanisme.
Så ro på til alle dem, der råber op om overophedning – der er vi ikke endnu. Og så længe, vi ikke er dér, kan vi få flere mennesker med ind i arbejdsfællesskaberne, og virksomhederne kan blive mere produktive.
Kommentarer
Det danske arbejdsmarked og den danske model er under opløsning. Op mod en tredje del består i dag af løstansatte som vikarer, nul-timers kontrakter, solo-selvstændige og freelancer uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Og skylden for det kan du finde i aktiveringsindsatsen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Herigennem har de danske arbejdsgivere fået øje på den billige eller ligefrem gratis arbejdskraft uden alt bøvl med ansættelse, pensioner, sygedagpenge og alt det.
Uden fastansættelse kan du ikke opbygge en tilværelse. Det er den sikre vej til working-poor i Danmark. Og det vil kun blive være. Lige nu er det bunden af arbejdsmarkedet, som det går ud over. Arbejdsfunktioner, som kræver få kompetance. Men det er allerede begyndt at ændre sig helt op i akademikernes rækker med projekt ansættelse - Er opgaven løst er det ud af klappen igen.
Aktiveringsindsatsen over for ledige er det mest skadelige, der nogensinde er sket for lønmodtagerne på det danske arbejdsmarkede. Sammen med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, som ryger ind på en anden plads.
Men aktiveringsindsatsen har undergravet arbejdsmarkedet og den danske model. I dag er der mange virksomheder, som ligefrem budgetere med denne gratis arbejdskraft. Dansk Supermarked er en virksomhed, som systematisk udnytter den gratis aktiveringsindsats arbejdskraft, skoler og lignende med "pedelmedhjælpere" gør det ligeledes. Der er rigtig mange jobs, som er gået tabt gennem indsatsen. Jobs med lave kompetancer, som mange udsatte på arbejdsmarkedet ellers har behov for, men er afskåret fra, da de jobs i dag besættes af gratis aktiveringsarbejdskraft. En del virksomheder misbruger det. Og de ved det ikke har konsekvenser og at kommunerne bare skal have ledige sendt ud i en lovpligtig aktiveringsindsats lige meget hvad.
Før kunne man se kommunalt ansatte rydde op og indsamle affald rundt i vores byer. Gode jobs for dem der har behov for sådan et job. I dag er de væk ligesom tusindevis af lignende jobs. Arbejdet bliver stadig gjort. Men nu med gratis arbejdskraft gennem aktiveringsindsatsen for ledige.
Jooo, velkommen til det "moderne" Danmark.
Fuldstændig enig med dig, Jeppe Lindholm. Det er en skændsel for fagbevægelsen, at de har vendt det blinde øje til denne udnyttelse. Sidst jeg opgjorde det, var der næsten 400.000 forløb på et år, hvor ledige og syge var tvunget til at arbejde gratis. Det svarede til over 40.000 fuldtidsjob!
I øvrigt er det også harmdirrende, at Erik Bjørsted fra AE (som ejes af FH) alene ser på de registrerede ledige. For det første er det omregnet til "fuldtidsledige", for det andet medregnes ikke de ledige, som har mistet dagpengeretten og heller ikke kan få kontanthjælp og for det tredje medregnes ikke studerende, som ønsker et job. Herved undervurderer Bjørsted helt bevidst ledigheden med over 50.000.
Hertil kommer de mange tilhørende prekariatet, folk på nultime-kontrakter (over 300.000), og andre på uønsket deltid. Man overser også de mange pensionister, som måske gerne ville have et deltidsjob.
Og så overser Bjørsted, at arbejdsgiverne bevidst overdriver manglen på job. Rigtig mange af de klynkende arbejdsgivere har jo slet ikke slået jobbet op, eller slår dem kun op på fremmedsprog. Ser man på jobindex, så har der det seneste år været opslået 338.633 job. I 2007 var der 380.000 jobopslag, trods vi dengang var 374.000 færre borgere.
Bjørsted har i øvrigt nogle gode pointer, men det klæder ikke fagbevægelsen (herunder AE) at bruge nedskruede ledighedstal.