Den seneste debat om omlægning af SU til lån på kandidatuddannelser er en vigtig påmindelse om, at mange kandidatstuderende er dybt afhængige af deres SU.

En omlægning vil blandt andet få store konsekvenser for de 25 optometriststuderende, som hvert år påbegynder kandidatuddannelse i Optometri og Synsvidenskab på Aarhus Universitet.

Forslag fra AE-rådet

Tidligere på efteråret kunne man læse, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ønsker at omlægge SU på kandidatuddannelser til rentefrie lån.

Det vil altså betyde et farvel til SU’en, som vi kender den i dag. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver blandt andet i sit debatindlæg, at det næppe vil ruinere nogen kandidatstuderende, hvis de skal tilbage betale SU'en fra kandidaten, når de efter endt uddannelse kommer i arbejde.

Lars Andersen henviser til, at folk med lang videregående uddannelse har en højere disponibel livsindkomst sammenlignet med erhvervsuddannelser samt korte og mellemlange videregående uddannelser. Sådan forholder det sig imidlertid ikke for optikere i Danmark.

Der er nemlig ikke nogen mærkbar forskel på lønniveauet, hvis man sammenligner en professionsbachelor som optometrist og en kandidatuddannelse i Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Straffer dem som dygtiggør sig

Forslaget fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil derfor straffe de optikere, som vælger at dygtiggøre sig ved at tage en kandidatuddannelse.

Det kan i værste tilfælde medføre, at ingen vil videreuddanne sig i Optometri og Synsvidenskab, fordi optikerne – helt forståeligt – ikke ønsker at starte arbejdslivet med en stor gæld, når de ikke har udsigter til en højere disponibel indkomst end den, de havde før de påbegyndte deres kandidatuddannelse.

Læg også hertil at det kun er muligt at tage en kandidatuddannelse i Optometri og Synsvidenskab i Aarhus. Der er derfor en væsentlig andel af de studerende, som pendler fra Sjælland.

Det er bestemt ikke gratis, og de studerende har ikke mulighed for at få refunderet rejseudgifter. Derfor er de studerende meget afhængige af deres SU for at få hverdagen til at hænge sammen, fordi de har mange faste udgifter, herunder husleje, pendlerkort samt udgifter til bøger med mere.

Folk vil droppe overbygning

Der er tidligere blevet påpeget vigtigheden af at have et økonomisk fundament at stå på. I den forbindelse viste undersøgelser fra Djøf, DM og IDA, at 45 procent af alle bachelorstuderende ville overveje at afslutte med en bachelorgrad, hvis SU’en omlægges til lån på kandidaten.

Dermed er der stor risiko for, at man vil gå glip af et stort potentiale, fordi det økonomiske fundament bliver for usikkert, når der venter de studerende en stor regning ved uddannelses afslutning.

Lars Andersen påpeger, at der er bedre mulighed for at supplere sin indkomst med studiearbejde på en kandidatuddannelse.

Man må dog ikke være blind overfor, at der er et naturligt loft for, hvor mange timer, man kan bruge på et arbejde, når man har et fuldtidsstudie at passe. Det fremgår af en typisk uge på Optometri og Synsvidenskab, at en kandidatuddannelse i Optometri og Synsvidenskab er lige så krævende tidsmæssigt som et fuldtidsjob.

Mandag til fredag er fyldt med både forelæsninger, holdundervisninger og læsegruppearbejde, hvilket efterlader et begrænset rum til at kunne supplere sin SU.

Derfor kan man ikke skære alle kandidatuddannelser over med én kam. Der kan være betydelig forskel på antallet af øvelses- og undervisningstimer på tværs af kandidatuddannelser, hvilket ikke skaber ens betingelser for at kunne supplere sin SU med et lønnet studiejob.

Ved at gøre alvor af truslen og omlægge SU’en til rentefrit lån er der altså betydelig risiko for, at færre i fremtiden vil tilegne sig en dybere faglig viden om synet.

Omlægningen vil både betyde dårligere vilkår for de studerende, men det vil også gøre Danmark fattigere som videnssamfund.