Er dansk et truet sprog om 100 år? Det vil det være, hvis ikke Danmark vælger en strategi for at imødegå nogle udfordringer, der er i at bevare den bedste og vigtigste kulturarv. Det danske sprog er nemlig det allerdyreste værktøj, vi har til at garantere en overlevelse af en kultur, der har skabt en sammenhængskraft, som andre i verden kun er misundelige over.

UNESCO forudser, at kun 10 procent af verdens sprog overlever de næste 100 år

UNESCO forudser, at kun 10 procent af verdens sprog overlever de næste 100 år; og hveranden uge dør et af de 7000 sprog, der er tilbage i verden. Lingvister forventer, at omkring 50 procent af jordens sprog vil være uddøde ved næste århundredskifte. Og det er dem, der er optimistiske. De pessimistiske lingvister vurderer, at op mod 90 procent af de nuværende sprog vil uddø på grund af globaliseringen og presset fra internationaliseringen af uddannelses- og kulturinstitutionerne. De fem mest talte sprog i verden overlever helt sikkert. Det er engelsk, kinesisk (mandarin), spansk, hindi og arabisk.

Kun svensk er på listen over top-100 sprog

Dansk er ikke med blandt de top-100 sprog, som bliver optalt i forhold til antallet af indbyggere, der behersker sproget. Svensk er det eneste nordiske sprog, der med på den liste, hvor ca. 12 millioner eller flere taler et sprog. Danmark har ikke den befolkningsstørrelse. Men til gengæld har Danmark en rig historie og en god mulighed for at bevare sprogets overlevelse, hvis man fører en ordentlig sprogpolitik.

Sprogdiversitet er lige så vigtig som biodiversitet

En af mine professorer fra universitetet i Indien, Dr G. N. Devy, opsagde sin stilling på universitetet for systematisk at kortlægge antallet af sprog, som stadigvæk bruges i Indien. Han blev leder af People’s Linguistic Survey of India (PLSI), og hans konklusion for nogle år siden var, at der tales ca. 780 sprog i Indien. Jeg havde mulighed for at møde ham for nogle år siden, da han var i gang med at kortlægge antallet af sprog, der overlever globaliseringspresset. Han sagde, at sprogdiversitet er lige så vigtig som biodiversitet. Derfor brugte han enormt meget tid på at nedskrive de sprog, der var truet. På den måde kunne han gøre det muligt for forskerne at hente viden om kultur og historie i fremtiden.

Hvert år bliver der udgivet mange bøger på dansk, og de danske folkeskoler opererer med dansk som hovedsprog. Men man er også nødt til at kigge på de højere læreanstalter. Danmark følger i sporet på de fleste EU-lande, og flere og flere kandidatuddannelser har kurser og undervisning på engelsk. På Utrecht Universitetet i Holland er 60 procent af alle kandidatuddannelser nu på engelsk. Nu advarer sprogforskere og andre lektorer om, at udviklingen skal stoppes, for at nederlandsk som sprog kan overleve.

Flere og flere kandidatuddannelser har kurser og undervisning på engelsk

Der er en heftig debat om at mindske antallet af engelsksprogede kurser for at sikre det nederlandske sprogs overlevelse. Danmark kan undgå at komme i den situationen. Nederlandsk er trods alt blandt de 100 mest talte sprog i verden. 95 procent af verdens befolkning taler de 100 sprog, hvor også nederlandsk er med; men desværre ikke det danske. 50 procent af verdens befolkning taler nu de fem ovennævnte mest udbredte sprog.

Dansk overlever ikke globaliseringen tsunami

Danskerne er blandt de 5 procent af verdens befolkning, der taler et sprog, som måske ikke vil overleve, hvis en kraftig tsunami af globalisering skyller ind over Danmarks kyster.

Selvfølgelig skal danske unge lære andre internationale sprog; men et af de vigtigste tiltag, danskerne burde gøre brug af, vil være at gøre det obligatorisk at lære dansk, hvis man ønsker at arbejde i Danmark på længere sigt.

Danskkundskab skal selvfølgelig være nødvendigt for at kunne opnå statsborgerskab

Danskkundskab skal selvfølgelig være nødvendigt for at kunne opnå statsborgerskab, men det burde være obligatorisk at undervise på dansk i de fleste fag. Engelsksprogede fag på universiteter burde mindskes med få undtagelser.

Danmark kan ikke eksistere uden det danske sprog

Jeg er godt klar over, at de indiske studerende er de mest eftertragtede på de amerikanske universiteter. Det er opsigtsvækkende, at der i år er flere studerende med indisk baggrund på de amerikanske universiteter, end der er studerende i Danmark på alle universiteter i det hele taget.

Men de indiske studerende skal i det mindst bestå engelskkundskaber, før de får lov til at studere i USA. De indiske studerende gennemgår oftest en eksamen, før de får visum til USA, hvor deres engelskkundskaber vurderes objektivt. Disse eksaminer er meget svære og kræver næsten et niveau, der kan sammenlignes med engelsk på A niveau i 3. g på gymnasieuddannelsen. En af grundene til, at så mange fra Indien får lov til at studere, er, at de behersker det amerikanske nationalsprog. Men de fleste, der rejser til USA, læser typisk naturvidenskabelige fag, fordi det amerikanske arbejdsmarked efterspørger denne ekspertise. De fravælger de sydasiatiske studier eller lignende eksotiske studier som gør køen af arbejdsløse akademikere længere.

Danmark burde belønne enhver udenlandsk elev, der behersker sproget

Danmark burde belønne enhver udenlandsk elev, der behersker sproget eller kommer for at tilegne sig det danske sprog og gennemfører studier på dansk, som vil kunne hjælpe med at bevare den bedste kulturarv, der findes her på de kanter, hvor vi bor.

Dansk er et svært, men vigtigt sprog. Danmark kan ikke eksistere uden det danske sprog, og det er de fleste indvandrere, jeg har mødt, enige i.