Vi skal turde udfordre de økonomiske dogmer og låne os til massive investeringer i klimakampen. Sandheden er, at vi ikke har råd til at lade være.

Statsgæld er vor tids pest

Det moderne syn på statsgæld svarer til middelalderens syn på pest. Det er den grufulde sygdom, som alle kæmper for at undgå berøring med. Gælden er som pesten skamfuld, smittebebåren og dræbende. Hvis en stat først bliver ramt, så er der ingen vej tilbage, lyder devisen.

Det moderne syn på statsgæld svarer i dag til middelalderens syn på pest

Den historisk betingede misforståelse udgør lige nu et kæmpe benspænd for den grønne omstilling.

Frygten for ‘økonomisk uansvarlighed’ kan herhjemme føres  tilbage til Anker Jørgens kurs mod afgrunden i 1970’erne. Og på europæisk plan kan den i endnu højere grad spores tilbage til tyskernes inflationsangst, som stammer helt tilbage fra 1920’ere.

I modsætning til i dag var begge perioder præget af økonomisk uro og stigende gæld, stigende inflation og stigende arbejdsløshed.

Klimaudfordingerne kalder på, at vi tør træde på speederen og udnytter det større finanspolitiske spillerum

Men skrækken fra dengang får stadig mange europæiske lande til at holde igen og snakke løs om strukturel balance, mellemfristede planer og budget-disciplin. Det selvom den økonomiske situation i dag er en totalt anden og klimaudfordingerne ganske enkelt kalder på, at vi tør træde på speederen og udnytter det større finanspolitiske spillerum, som vi har lige nu.

Adfærdsregulering er fuldstændigt utilstrækkeligt

Hvis vi kigger på, hvor klimakampen står lige nu, så synes de individuelle indsatser at være de mest populære, hvis man vil virke som én, der tør tage fat om problemerne. Vi skal adfærdsregulere, så den enkelte ændre livsstil. Vi skal spise mindre kød, lægge afgifter på flyrejser, købe en elbil og afgiftsbelægge landbruget.   

Lige nu synes de individuelle indsatser at være de mest populære

Det er ingen tvivl om, at vi også skal gøre det – selvfølgelig skal vi turde bruge skatter og afgifter i den grønne omstilling – men det nytter ikke noget at lukke øjnene for de muligheder, som forskning og ny teknologi indeholder.

Alligevel er enkelte frustrerede forskere sprunget ud som maskinstormere, og skælder politikerne ud for at tro på at teknologien vil redde os. For sandheden er, at vi ikke kommer i nærheden af at kunne adfærdsregulere os til en CO2-reduktion på 70 procent.

Der findes ikke noget quick-fix og selv de hardcore tilhængere af adfærdsregulering må se i øjnene,at det vil tage adskillige år før en grøn skattereform vil være fuldt implementeret. Vi kommer således ikke i mål, hvis ikke vi satser på både teknologisk investeringer og adfærd. Og førstnævnte koster knaster.

Erhvervsleder: Investeringer for lånte penge er en no-brainer

En del af svaret kunne oplagt være at låne pengene og øge de grønne investeringer, som blandt hollænderne har gjort ved at indføre såkaldte grønne obligationer, hvorved deres finansministerium har planer om at låne helt op til 75 milliarder danske kroner.

De europæiske økonomier er nødt til at rykke sig ud af fortiden dogmatiske opfattelse af økonomisk ansvarlighed

Hvis man synes det lyder som en både farlig og socialistisk tankegang. Så bliver man beroliget, når en dansk mangemillionær og tidligere Goldman Sachs direktør kalder det for en ”no-brainer” at udnytte de lave renter til at investere i dansk energiomstilling”. Eller man hører Saxo Banks cheføkonom betegner den herskende økonomiske tænkning som ”stigmatisering af underskud”.

En samfundsøkonomi kræver en vision for, hvordan man sikrer produktivitet på sigt

De europæiske økonomier er nødt til at rykke sig ud af fortiden dogmatiske opfattelse af økonomisk ansvarlighed og komme ind i kampen. Som Saxo Banks cheføkonom påpeger så kræver en samfundsøkonomi en vision for, hvordan man sikrer produktivitet på sigt. Og her spiller klimaet helt indlysende en altafgørende rolle

”Hvis du gør Danmark i stand til at få mindre skade af klimaforandringerne, så øger du produktiviteten,” lyder cheføkonomens konklussion.

Har vi råd til at lade være?

Derfor er tiden inde til at Danmark og resten af Europa skal investere, løsne os fra budgetlovens stramme greb og over en midlertidig periode på måske 10 år lade det offentlige underskud vokse på op til én procent af BNP for at finansiere klimaets kommende kvantespring.

Som tidligere overvismand Torben Tranæs påpeger, så har vi alle forudsætninger for at handle

Med en særdeles robust og gældsfri dansk økonomi, så har vi danskere, som tidligere overvismand Torben Tranæs påpeger, alle forudsætninger for at handle, hvis vi tør låne til en historisk lav rente.

Spørgsmålet er nærmere om vi har råd til at lade være.