Debat: Danmark er mit hjem!

Men vi índvandrere glemmer indimellem at minde danskerne om, at vi faktisk er glade for at bo her.
Når udlændingedebatten kører derudad med 250 km/t som på den tyske autobahn og der samtidig bliver gravet grøfter i integrationsdebatten, så er der nogle gange et behov for refleksion.

Vi, som er kommet Danmark og som har gjort Danmark til vores hjemland, mangler nogle gange at minde almindelige danskere om, at vi faktisk er rigtigt glade for at bo her! 

Vi har ikke et andet hjem end her i Danmark.

Danmark har taget os til sig og givet os basale rettigheder og masser af muligheder.

Den følelse er jeg næsten 100 procent sikker på, at de fleste af os, med andre krydderier i blodet end etniske danskere, har.

Glemmer glæden i debatten

Det ser man desværre bare ikke, når vi (os med varme krydderier i blodet), gerne vil vise vores utilfredshed overfor Dansk Folkeparti og ligesindede, som nærmest kræver, at der skal være gris og bajere til salg hos halalslagteren.

I mine rejsende år, hvor jeg har rejst i alle mulige lande i verdenen, er jeg altid blevet påmindet om: “Danmark. Dejligt Land – mit hjem!”

Jeg er faktisk meget taknemmelig for, at jeg har et plads i samfundet! 

Jeg bor i et trygt, rigt og demokratisk land. Danmark er så rig på mange ting at jeg stopper nogle gange op og tænker: Hvor er det fedt og hvor jeg privilegeret.

Alt det, der gør Danmark ekstraordinært

Når jeg er for længe i udlandet, kan jeg ikke lade være med at savne ting som morgenbrød, rugbrød, remoulade, mellemlagret skiveost, bland-selv-slik og Kims chips, Toms chokolade og danskvand med citrus.

Men det jeg savner allermest, det er vores løsningsorienteret tilgang til tingene, flade hierarkisk struktur, at kunne ytre sig som man vil og vores sans for kvalitet og orden.

Men måske den mest exceptionelle og det som sætter lille Danmark og hele Skandinavien på verdenskortet, vores velfærdssystem, som tager sig af de svageste i samfundet.

Alle de ting gør, at jeg og masser andre som mig, betaler vores skat med glæde og tager gerne med Dannebrog på ærmet i krig i Kosovo og Afghanistan.

Jeg har aldrig været mere stolt, end da jeg som soldat fik lov til at repræsentere "Denmark" på NATO-møder. Ja, selv en tyrkisk delegeret sagde til, mig at det var fedt, at se at tyrkere få lov til at repræsentere et land som Danmark.

Og mit svar var, "Ja!, jeg repræsenterer mit land".

Ali Güvercin er civilingeniør. Veteran med tidligere udsendelser i Kosovo og i Afghanistan. Spidskandidat for De Radikale i Ishøj Kommune.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Et dejligt positivt indlæg. Gid vi fik flere af den slags indlæg i debatten.

Bestemt, ja, men lidt malurt alligevel: "... det var fedt, at se at tyrkere få lov til at repræsentere et land som Danmark." - Den gode Ali Güvercin føler sig åbenbart stadig som tyrker.
Det er svært at skifte nationalitet. Trods svenske aner og en svensk halvårsbopæl, føler jeg mig stadig som dansker, og lige på den anden side Øresund er vi ellers i gammelt ærkedansk land.

Når man læser det du skriver, har hverken Glistrup, Pia Kjærsgaard eller Pernille Vermund levet forgæves, deres budskab er hørt og taget til efterretning af typer som dig.

Bent, du (ligesom Rosa Lund) bliver vel først tilfreds når en uhæmmet indvandring har destabiliseret det danske samfund?

Kurt Jensen, hvor har du fra at jeg skulle dele politik med Rosa Lund og Enhedslisten? der er ikke noget som ligger mig mere fjernt. Hun og Enhedslisten tilhøre for mig samme kategori som Pia Kjærsgaard, Pernille Vermund og Rasmus Paludan, bare med den forskel at de befinder sig ude på hver sin yderfløj i Dansk Politik.
Jeg er ikke tilhænger af uhæmmet indvandring af flygtninge og migranter, herunder familiesammenføring. Hvis det stod til mig skulle indvandring sættes i bero indtil der er kommet styr på beboerne i de såkaldte Ghetoer og de har indordnet sig efter Danske regler og lovgivning incl. ligestilling mellem kønnene som det fungere i det øvrige samfund.
Der skulle efter min mening indføres forbud mod tørklæder i skoler og alle offentlige institutioner, som det var i Tyrkiet fra 1923 til det blev afskaffet af Erdogan i 2023 fordi hans kone (som bærer tørklæde) ellers ikke kunne deltage i offentlige arrangementer i forbindelse med statsbesøg og lign.
Med hensyn til den "Tyrkiske" ingeniør, som har skrevet artiklen, mener jeg ikke han fortjener jeres kritik, han blev som barn familiesammenført og har taget den Danske "kultur" til sig, han taler/skriver Dansk og er Dansk statsborger og har formentlig et godt job og betaler skat til samfundet. Hvis alle indvandre var som ham, havde vi ingen Ghetoer.

Der skulle stå afskaffet i 2013,

Gunnar Johansen, at kalde Skåne, Halland og Blekinge for "gl. Dansk land" er vel lidt "flot" når de har hørt under Sverige siden Roskildefreden i 1658 for 363 åe siden.

Det er jo ganske fornuftige holdninger du bringer til torvs i dine senere indlæg, Bent. Der er bare et enkelt aber dabei. Den indordning efter danske regler og love, som du efterlyser, inkl. ligestillingen mellem kønnene, den kan ingen rettroende muslim efterleve, for den er helt i modstrid med hans eller hendes ideologi der er forklædt som en religion. Du kan lige så godt bede vedkommende om at forlade deres "religion" (hvilket der er dødsstraf for i en håndfuld lande).
Men der kan vi måske godt blive lidt enige: Det er o.k. med muslimer i Danmark, bare de ikke er rigtige muslimer.
PS: Skåninge orienterer sig også i dag i højere grad mod København end mod Stockholm.

"Danmark er mit hjem!
Men vi índvandrere glemmer indimellem at minde danskerne om, at vi faktisk er glade for at bo her."

Det er helt fint, men kan i så ikke lige styre jeres kriminelle "landsmænd", så de ikke ødelægger det for hele gruppen...

Kære Ali Güvercin
Man kan tage tyrkeren ud af Tyrkiet, men man kan aldrig tage Tyrkiet ud af tyrkeren. Det ved du og alle tyrkere i verden. Du skal nok helt over til Radikale eller Enhedslisten efterhånden, for at finde nogen, der vil sammenligne dig med H.C. Andersen og Ørsted. Udlændinge fra MENAPT-lande, der klarer sig godt i Danmark, bør have opholdstilladelse. Indfødsret bør I aldrig have, fordi I bliver aldrig danske.

Hvorfor giver Erdogan og tyrkerne ikke tyrkisk indfødsret til alle de syriske arabere, der efterhånden har boet i Tyrkiet i årevis, og nu betragter dette som deres nye hjemland? Går du også ind for De Radikales indfødsretspolitik, hvis vi oversætter det til tyrkiske forhold? Skal syrere i Tyrkiet have automatisk tyrkisk statsborgerskab efter 10 år?

Ali, jeg glæder mig over hvor assimileret som du er blevet i det danske samfund. Du bidrager positive til vores nation.
Det velfærds Danmark som du holder af, har en premisse - en monokultur - et folk i vores geografisk område - næste alle har samme statsreligion - det danske sproget - fælles normer - forældrene og ikke fødested bestemmer om du er dansker. Det kritiske spørgsmål er, mener dine børn at de tilhør det danske folk? Problemstillinger er, at alt for mange (300,000 +) der tilhøre familier hvor måske oldefaren kom til Danmark IKKE mener at de er dansker. Et andet folk har bosat sig vores vores geografiske område og det har de liberal allerede udnyttede til nedsætte vores velfærd. Danmark er ikke USA, Canada eller Australien, der er forsamling med forskellige kulturer. Danmark er et folk, hvor langt de fleste har enkelte forfædre fra udlandet, men vi er stadigvæk et folk.

Annonce