Røde partier spænder ben for EU's mindstelønsforslag

Socialdemokratiet og Enhedslisten har fået opbakning til at forslag om EU-mindsteløn sendes til afstemning.
Socialdemokratiet og Enhedslisten i Europa-Parlamentet har sammen med svenske kollegaer indsamlet underskrifter fra over 71 parlamentarikere, som også er modstandere af det mindstelønsforslag, som et flertal i parlamentets beskæftigelsesudvalg vedtog forleden.

Beskæftigelsesudvalget sendte forslaget direkte videre til forhandling med EU's øvrige institutioner, kommissionen og ministerrådet.

Men nu skal hele parlamentet stemme om forslaget, skriver de to partier i en fælles pressemeddelelse.

"Det vil være en katastrofe for den danske model, som bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, hvis EU skal til at pådutte os lovgivning om danskernes løn,” siger Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Håber truslen afværges

Sammen med Enhedslistens Nikolaj Villumsen tog hun initiativ til en underskriftindsamling, som nu har båret frugt.

"Jeg er virkelig glad for at det på ganske få dage er lykkedes at samle tilstrækkeligt mange underskrifter blandt parlamentsmedlemmerne på kryds og tværs af lande og politiske grupper. Jeg håber et flertal i parlamentet vil afvise forslaget, så truslen mod danske løn- og arbejdsvilkår afværges.” forklarer Nikolaj Villumsen.

Ved plenarforsamlingen er det alle 705 medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal stemme om forsalget. Her håber de to danske parlamentarikere, at resultatet falder anderledes ud.

Vil svække arbejdsmarkedets parter

De to danske parlamentarikere har taget initiativ til underskriftindsamlingen sammen med tre svenske kollegaer. Både den danske og svenske arbejdsmarkedsmodel bliver nemlig alvorligt truet af forslaget om en lovbestemt mindsteløn, mener de.

"En politisk fastsat mindsteløn vil svække arbejdsmarkedets parter, udvande indholdet i overenskomsterne, føre til faldende lønninger og fastholde lønmodtagere i fattigdom, som det er sket i Tyskland," siger Marianne Vind

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad med de 300.000 plus som arbejder uden overenskomst til bund lønninger. En minimumløn vil hjælpe disse "working poor" i Danmark. Fagforeningerne er kamporganisationner der er ophørt med at konflikte, og kan ikke længere forsvar den danske model.

det du skrev der er ikke lige gennemtænkt.

Nu har EU-Kommissionen foreslået, at man lovgiver om mindsteløn i alle europæiske lande. Det forslag bliver skudt godt og grundigt ned af fagbevægelse og arbejdsgivere her i landet.

Hvorfor?

Det første svar er ret banalt: Parterne vil miste indflydelse. Det er ret åbenlyst, hvis man bare synes, at en fagforening er det mest fantastiske i denne verden og hvis man har svoret troskab til ”den danske model”.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra FAOS er der også andre grunde:

Den danske model, hvor arbejdsgivere og fagforeninger selv aftaler løn (og arbejdsvilkår), er yderst fleksibel: Er der højkonjunktur, kan man give lidt mere i løn. Er der krise, kan man holde igen. Vil lønmodtagerne hellere prioritere uddannelse, barsel eller mere i pension frem for løn, er der mulighed for det.

Hvis man i England, Frankrig eller Polen bliver snydt af sin arbejdsgiver, så vandet driver, er man ofte henvist til en civil retssag. Det er dyrt og bøvlet. Hvis man er en del af en overenskomst, kan tvister ofte løses i det fagretlige system, hvor ens fagforening kører sagen – og hvor ens kolleger ofte også får glæde af afgørelsen.

Flora Juul Holst
Redaktionsassistent
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Johan Moesgaard
EU-chef i Dansk Metal

Midt i sommervarmen erklærede den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at der var brug for et system med en EU-minimumsløn ved lov for at løse Europas sociale udfordringer. Nu er det så blevet vinter, og snart fremlægger Europa-Kommissionen et konkret udspil.

Selvom idéen oprindelig blev præsenteret, mens der var hedebølge og historisk høje temperaturer i Bruxelles, risikerer udspillet desværre at rime mere på isvinter end på sommervarme. I hvert fald, hvis man bekymrer sig om den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel, der har skabt vækst, velstand og velfærd gennem generationer.

I Danmark har vi siden 1899 haft et godt system, hvor det er lønmodtagere og arbejdsgivere, der sammen forhandler løn og overenskomster. Vores model minder i store træk om andre nordiske lande og Østrig, hvor politikere også holder sig mest muligt fra at blande sig i arbejdsmarkedsforhold.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Mindsteløn er den forkerte medicin
Forslaget om at indføre et system med en EU-minimumsløn risikerer i værste fald at smadre det gode system, vi har opbygget her i landet. For det første ser vi over hele verden, at en minimumsløn ender med at blive en maksimumløn – altså et lønloft.

Den ender med at sænke lønnen for de mange i stedet for at hæve lønnen for de få. For det andet klarer lande uden lovbestemt minimumsløn (som Norden og Østrig) sig bedre og har færre problemer på arbejdsmarkedet end lande med en minimumsløn.

Ikke én jurist i ét EU-land har fundet en formulering, der kan favne alle Europa-Kommissionens hensyn på EU-mindsteløn. Derfor er der desværre grund til at være bekymret.

Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal
For det tredje risikerer en lovbestemt EU-minimumsløn at skade den høje organisationsgrad blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. For det fjerde viser flere analyser, at en EU-minimumsløn måske slet ikke vil hæve lønnen i Syd- og Østeuropa – afhængigt af, hvordan systemet bliver skruet sammen.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er uddannet læge. Og i dette tilfælde kan det godt være, at lægen stiller den rigtige diagnose for Europa – for der er bestemt udfordringer på arbejdsmarkedet, særligt i Sydeuropa og Centraleuropa.

Men i Dansk Metal mener vi ikke, at ordineringen er korrekt. For mens en EU-minimumsløn ikke ser ud til at løse problemerne på andre dele af kontinentet for alvor, kan den risikere at få negative bivirkninger for de velfungerende arbejdsmarkedsmodeller her i Norden.

Vi er altså ude i det, man på lægesprog kan kalde fejlmedicinering. Vi ved derimod godt, hvilken medicin der virker på den lange bane. Et godt fleksibelt arbejdsmarked, høj organiseringsgrad og stærke parter på begge sider af forhandlingsbordet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det er ikke nogen nem løsning. Det er et langt sejt træk, men det er den rigtige vej at gå.

EU’s tomme løfter
”Men Europa-Kommissionen har jo lovet at respektere nationale arbejdsmarkedsmodeller,” kunne man så indvende. Her kan vi desværre se historisk (på for eksempel Arbejdstidsdirektivet), at selvom respekten for nationale arbejdsmarkedsmodeller blev skrevet direkte ind i direktivet, blev Danmark efterfølgende nødt til at rette ind og lave lovgivning.

Intet EU-direktiv er nogensinde kun implementeret gennem overenskomster uden lovgivning. Ikke én jurist i ét EU-land har fundet én formulering, der kan favne alle Europa-Kommissionens hensyn på EU-mindsteløn. Derfor er der desværre grund til at være bekymret.

I Dansk Metal kan vi se store fordele ved EU-samarbejdet. Spørger vi vores tillidsrepræsentanter, mener kun én ud af 50, at EU’s indre marked er negativt for deres arbejdsplads. Det er fuldt forståeligt, for deres arbejdsplads afhænger af, at vi kan eksportere varer uden bøvl til andre lande.

Men ender vi med at få udfordret den danske model gennem EU-lovgivning, gambler man altså desværre med opbakningen fra lønmodtagerne i Produktionsdanmark. I Dansk Metal opfordrer vi alle danske beslutningstagere til at kæmpe imod mindstelønsforslaget med næb og kløer.

Den, uden sammenligning, største katastrofe på det danske arbejdsmarked er vikarbureauer. Op i mod det er en EU mindsteløn ren vand. For vikaransættelse frem for fastansættelse blæser en stor port væk under fødderne på de ufaglærte og lavtuddannede, som for fremtiden godt kan finke farvel til fastansættelse og ordnede forhold i deres arbejdsliv og dermed deres liv i det heletaget. Enkelte at de aller dygtigste vil kunne finde fastansættelse som i de gamle dage. Men hovedparten vil skulle hutle sig gennem tilværelsen fra vikar ansættelse til vikar ansættelse. Se filmen Nomadland med fremragende Frances McDormand i hovedrollen eller ret blikket mod Tyskalnd, hvor op mod 23% liver i fattigdom som working-poor, et land, hvor hvert fjerde barn vokser op i fattigdom med de konsekvenser det medføre for hele deres liv.

Hvis der er noget fagforeningerne og Socialdemokratiet og resten af venstre skal kæmpe i mod med alle midler, så er det vikaransættelse. Den dag jobcentre begynder at henvise folk til vikarbureauer er slaget tabt. De blå kan ikke få armene ned. For så er det game-over for velfærdsstaten Danmark.

Hverken mere eller mindre.

Enig.

Hvis der indføres en mindsteløn i Danmark kan alle ufaglærte og lavt uddannede godt gøre klar til at spænde livremmen ind for altid. For så er det den løn de får. Hverken mere eller mindre.

EU kunne være godt. Men er noget lort, som kun tjener en snæver kreds af de mest velhavende. Brexit er direkte udledt af den kendsgerning.

EU skal bare lukke helt i. EU skal ikke bestemme så meget som ET ord over hvad mindstelønnen skal være her i
Danmark. EU skal ikke bestemme over nogen af vore lønsatser. Hvad landets borgere skal have udbetalt skal vi nok selv afgøre. Danmark skal UD af EU hurtigst muligt.

EU er en kapitalistisk sammensværgelse. For mange "blå mænds kaffeklub".

Annonce