Diskussionen om såkaldt ’etniske gymnasier’ er igen blusset op. Fordi problemstillingen er reel. Der findes gymnasier her i landet, hvor elevernes sammensætning er så forskellig fra de øvrige gymnasier, at polariseringen bliver selvforstærkende.

Fordi det - som dagspressen har omtalt – kan føre til uro og utryghed på de berørte gymnasier. Og fordi den socialdemokratiske regering (modsat den tidligere) faktisk har tænkt sig at gøre noget ved det. Etnisk opdelte gymnasier truer nemlig vores sammenhængskraft. Det er derfor, vi foreslår regler, der sikrer en mere blandet elevsammensætning.

Sammenklumpning

Lad mig slå fast med det samme. Ingen unge mennesker er forkerte. Men det er forkert, hvis vi som samfund ser passivt til, mens bestemte grupper klumper sig sammen på bestemte gymnasier. Mangfoldighed er en kvalitet. Og det er ikke mangfoldighed at have ét gymnasium til direktørernes børn, et til arbejderklassen eller et til unge med anden etnisk baggrund. Det er ikke en kvalitet at leve ved siden af hinanden uden i øvrigt at ses. Sammenhængskraften kommer af, at vi lever sammen på tværs af sociale og etniske baggrunde.

Ingen unge mennesker er forkerte

Vi har travlt, hvis vi skal stoppe polariseringen af gymnasierne. I min egen by, Aarhus, oplever vi lige nu, hvordan eleverne søger på tværs af byen efter et klart mønster: Udviklingen tager fart, når skolerne rammer omkring en tredjedel med anden etnisk baggrund. Og gymnasierne bliver mindre og mindre blandede. Tendensen er om muligt endnu mere tydelig på Vestegnen omkring hovedstaden.

Før valget havde vi en borgerlig undervisningsminister, der modarbejdede de lokale forsøg på at skabe bedre balance. Den borgerlige regering lod, i det frie valgs hellige navn, konkurrencen og markedet råde uindskrænket. Det satte turbo på et udskildningsløb, hvor taberne i første omgang er de ”upopulære” gymnasier, der ”må falde, hvis de ikke kan stå”. Men snart vil det stå klart, at vi alle taber. Der brug for at nogen tager ansvar for helheden. For sektoren. For fællesskabet. Den stigende opdeling i ”hvide” og ”brune” gymnasier, i meget ressourcestærke og ditto svage gymnasier skal stoppes. Det truer sammenhængskraften i vores samfund.

Det truer sammenhængskraften i vores samfund

Gymnasierne skal afspejle samfundet

Jeg hævder ikke – slet ikke – at man ikke kan lave gode skoler for tosprogede elever, hvor man hæver elevernes faglige niveau og sender flere og flere succesrigt igennem uddannelsessystemet. Eksemplerne er derude. Og det er godt. Der findes også steder med udfordringer – men det er faktisk ikke pointen her. Pointen er, at selv om de unge løftes fagligt (hvad der helt naturligt er det krav, man kan og må stille til skolerne uanset deres elevsammensætning), så bør vi som samfund have en ambition om at mødes på tværs.

Vi bør som samfund have en ambition om at mødes på tværs

Det er en falliterklæring, hvis vi reducerer uddannelsessystemet til et sted, hvor vi får faglige færdigheder i rygsækken og så bare skal videre. Vi lærer og lever med hinanden på skolerne. Derfor er det heller ikke tilfredsstillende, hvis man vokser op i Aarhus og kan gå både i vuggestue, børnehave, folkeskole og gymnasiet for først på uni eller på læreruddannelsen at gå i skole med den majoritetskultur, der få kilometer væk fra barndommens kvarter tegner samfundet.

Vi har brug for regler, der sikrer at de enkelte gymnasier i højere grad afspejler det samfund, de er en del af. Ikke fordi det er et selvstændigt ønske at reducere de unges frie valg. Men fordi der er også et modstående hensyn. Et hensyn til helheden. Det vil i øvrigt være det, der sikrer, at vi alle reelt har et frit valg om et par år. Og at vi ikke føler os uvelkomne eller ekskluderede på det lokale gymnasium.

Fordeling og blanding 

Konkurrencen mellem gymnasierne er gået for vidt. Fra starten af skoleåret bør man sikre, at eleverne fordeles langt bedre og sammensætningen blandes. Og man bør sikre, at skolerne ikke stjæler med arme og ben fra hinanden for at få deres egen økonomi til at hænge bedre sammen og sender regningen til gymnasierne i udkanten af enten popularitets- eller bygrænsen. Reguleringen skal kort sagt få skolerne til at samarbejde fremfor at konkurrere, når vi dermed undergraver den fælles bedste løsning.

Vores samfundsmodel baserer sig på en stærk følelse af et 'vi'

I Socialdemokratiet ønsker vi stærke uddannelsesinstitutioner, hvor unge mennesker går i skole sammen, hænger ud sammen og møder hinanden på tværs af social skel og etnicitet. Vores samfundsmodel baserer sig på en stærk følelse af et ”vi”. Et sammenhold, der skal gå på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Hvor fællesskabet er mangfoldigt – og mangfoldigheden ikke er et spørgsmål om at få lov at leve for sig selv. Det er for uambitiøst, hvis vi blot sigter efter at leve ved siden af hinanden. Vi skal leve sammen.