Ligestilling eller bureaukrati?

Åbenhed om løn skal styrke ligestillingen i Europa, selvom det kan betyde større arbejdsbyrde for virksomheder, mener europaparlamentariker.
Foto: Kira Marie Peter-Hansen sidder i Europa-Parlamentet for SF
Den 7. april 2021 postede europaparlamentariker for SF, Kira Marie Peter-Hansen i  gruppen; ‘De Grønne (The Greens)’ på Twitter, at hun skulle stå i spidsen for forhandlingerne om et direktivforslag om lønåbenhed i EU.

Forslaget skal kæmpe ligestillingens kamp i kølvandet på barselsdirektivet, som trådte i kraft i Danmark i oktober 2021.

SF’eren vil kæmpe for, at arbejdstagere i hele Europa i højere grad skal kunne sammenligne deres egen løn med deres kollegers for at sikre det hun selv kalder; “lige løn for lige arbejde og lige løn for arbejde af samme værdi”.
 

Et opgør med løngabet 

Direktivets formål er, at der skal være mere åbenhed omkring løn, så løngabet dækkes på det europæiske arbejdsmarked.

Et direktivforslag betyder, at hvis forslaget bliver vedtaget skal det implementeres i alle medlemslande.

Landene - og herunder Danmark - må dog selv vælge, hvordan lovgivningen implementeres, så længe vi levet op til målsætningen i direktivet.

Det seneste eksempel på et EU-direktiv, som skulle træde i kraft i Danmark, er den øremærkede barsel tilbage i oktober i år.

Den skulle sikre en fair fordeling af barslen mellem forældrene.

Med forslaget handler EU igen i ligestillingens navn, og direktivet skal altså være med til at lukke løngabet.
 

Det handler ikke kun om kvinder og mænd 

Løngabet eksisterer, ifølge Kira Marie Peter-Hansen, ikke blot mellem de traditionelle køn, men også i lønforskellen hos non-binære personer, som hverken identificerer sig som mand eller kvinde.

“Derfor er meget nødvendigt, at vi taler åbent om løn”, siger hun og understreger, at lønåbenhed virker, fordi at man kan se uligheden komme frem i lyset.

Løngabet mellem mænd og kvinde ligger på omkring 14 % i både Danmark og gennemsnitligt i EU, og det er denne forskel, som direktivet gerne vil komme til livs med forslaget.

“Jeg tror ikke, at nogle arbejdsgivere bevidst lønner forkert, men ved at opnå gennemsigtighed, så kan både arbejdsgiver og medarbejder blive opmærksom på, om der er en skævhed”, siger hun.
 

Flere bureaukratiske ordninger?

Kira mener, at der bør sættes nogle faste rammer for, hvordan vi sikrer lønåbenhed.

Som forslaget ser ud nu, vil det blive den enkelte virksomheds opgave at indberette løn til forskellige instanser.

I forslaget skal medarbejdere indtil videre kunne anmode om informationer om løn, som virksomhederne så skal udlevere til medarbejderen. Derudover skal virksomhederne indberette løn til en offentligt tilgængelig lønrapport.

Hvor ofte indrapporteringen skal foregå afhænger af virksomhedens størrelse, hvilket defineres ud fra antallet af medarbejdere.

I forslaget sætter de barren for indberetning af lønniveauer blandt medarbejderne i en virksomhed helt ned til 10.

På trods af dette, mener Kira Marie Peter-Hansen, at det er det rigtige for selv helt små virksomheder at skulle indberette løn til EU.

“Alle medarbejdere skal have retten til at se løngabet i deres virksomhed, uanset om de arbejder i en stor eller lille virksomhed. Hvis tærsklen ligger ved 250, så vil kun 35,1% af Europas arbejdstagere være dækkede. Hvis vi får den ned på 10 medarbejdere pr. virksomhed, da vil 70,9% af Europas arbejdstagere være dækkede af direktivet”, siger hun.

På trods af, at virksomhederne selv skal afvikle lønåbenheden internt, mener SF’eren ikke, at løsningen bliver for stor en opgave at løfte for små virksomheder, og hun mener heller ikke, at forslaget bliver overflødigt efter barselsdirektivet jo netop er trådt i kraft.

“Det er et ærgerligt argument at bruge, fordi vi diskuterer jo ikke den slags sager, når det kommer til bæredygtighedskrav, men når det gælder ligestilling, så skal det kun være lidt dyrt, før det er alt, alt for dyrt. Vi er meget mere indforståede med sociale eller grønne tiltag, så er vi meget mere tilbøjelige til at regulere vores virksomheder”, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun anerkender, at det kan blive svært for små virksomheder - og foreslår derfor en trappemodel, som indgår i det forslag, hun vil gå til forhandling med.

“Hvis du har eksempelvist mellem 10-50 medarbejdere, skal du indberette hvert tredje år. Har du mellem 50-250 skal du indberette hvert andet år, og hvis du har mere end 250 medarbejdere, så er det hvert år”, forklarer hun.
 

Retfærdighed gennem åbenhed

En anden central del af problematikken ved direktivet om lønåbenhed og ligeløn er, hvordan arbejdets værdi fastlægges.

Hvordan sikrer arbejdsgivere, at medarbejderne får den løn, som de fortjener? 

Ifølge europaparlamentarikeren, er værdifastsættelsen af arbejdstiden også et omdrejningspunkt i de nuværende forhandlinger.

Indtil videre ser Kira Marie Peter-Hansen, at lighed på lønsedlen på tværs af køn skal sikres gennem et sæt kønsneutrale kriterier, som blandt andet vil omfatte uddannelse, færdigheder og tidligere ansvar på arbejdspladsen.

Hvordan sikrer arbejdsgivere, at medarbejderne får den løn, som de fortjener? 

Det mener hun nemlig er den bedste vej frem for at sikre et retfærdigt lønniveau.

“Det som Kommissionen, og vi i Parlamentet, prøver at gøre endnu tydeligere, er, at man skal definere en række kønsneutrale kriterier, hvorfra man så værdisætter arbejde. Det kunne være noget med uddannelse, færdigheder og ansvar. Altså en række kriterier, som man skal kunne måle”, siger hun.
 

Succes på Island 

Hun fremhæver vores naboland; Island, hvor de allerede har et system med objektive kriterier for værdifastsættelsen af arbejde.

Det fungere på den måde, at en arbejdsgiver fastsætter tydeligere kompetencer, som den kommende medarbejder skal besidde.

Derefter vurderes ansøgerne udelukkende ud fra de konkrete kriterier.

På den måde, distanceres personen fra selve arbejdet, så man undgår bias når det kommer til eksempelvist køn.

“Vi går ikke ind og siger med forslaget, at man ikke må give lønforhøjelse til personer, som har ydet en ekstra indsats, det må man gerne. Man skal bare kunne vise, at den lønforskel, der er mellem medarbejderne, ikke skyldes køn, men for eksempel skyldes højere uddannelsesniveau, at man har arbejdet ekstra timer eller har udført en opgave virkelig godt”, siger Kira Marie Peter-Hansen.
 

Det skal være slut med ‘lønslæb’ 

SF’eren tilføjer, at hun desuden mener, at det bør være ulovligt for arbejdsgivere at spørge om tidligere løn, da dette kan give et såkaldt ‘lønslæb’.

Det betyder, at hvis en medarbejder tidligere har fået for lidt i løn, vil de også have højere tendens til at få for lidt i løn på den nye arbejdsplads.

Europaparlamentarikerens forslag bygger på, at hvis kravene omkring lønåbenhed ikke overholdes, vil europæiske virksomheder skulle betale en procentdel af deres omsætning i bøde.

Dette er dog stadig til forhandling, siden beslutningen i sidste ende vil ligge hos domstolene og ikke hos politikerne.


placeholder

Kommentarer

Ja,det lyder godt men kan ikke lade sig gøre,i Danmark er skatten høj og i andre land er den lav,hvor folk skal betale læge,sygehus og andre ting som vi betaler over skatten,en løsning søm jeg er godt tilfreds med det med samme løn er utopi da der forskel på landene og deres skattesystemer

Tag dog tyren ved hornene i stedet for at gøre det så indviklet. Ale ved jo, at det med lønforskelle mellem kønnene først og fremmest findes der, hvor man har individuelle og hemmelige lønforhandlinger. Så hvis medarbejderne de kan få at vide præcis, hvad deres kolleger med samme arbejdsopgaver og anciennitet får, kan de dermed også hurtigt finde ud af, hvor lønniveauet ligger, og om de selv er blevet forfordelt. Til gavn for både de kvinder og mænd, som er dårlige til at forhandle løn.

Faren ved forslaget er ikke så meget på tværs af kønnene som på tværs af landene!

Tænk hvis de sydeuropæiske og østeuropæiske lande finder ud af at de skandinaviske lande igennem årtier har været i stand til at værdisætte vores arbejdsindsats langt højere end i deres hjemlande.

Vi elsker at rejse til syden og lade os servicere for en tredjedel af det det koster i Danmark!

Og sådan gælder det sikkert på alle andre områder!

Løndannelse, værdiskabelse er et langt mere kompliceret historisk fænomen, end ligeløn imellem kønnene berettiger!

Vi er dygtige handelsfolk og det opvejer tifold ligelønskriteriet!

Jeg ville gå stille med dørene!

Made in Denmark! Det er noget vi sælger! Også lønnen!

Hvordan kunne container-transporten fra Fjernøsten stige fra 10.000 kr. til 65.000 kr. her under coronaen.

Var det mon en ligelønsaftale hos vores store transportfirma?

Annonce