☰
☰
Annonce
Kommunalt kup: Liberal Alliance tager første borgmesterpost
Ny aftale tager borgmesterpost fra socialdemokrat, der ellers havde flertal bag sig på valgnatten.
Trods et massivt borgerligt flertal på valgnatten, lykkedes det alligevel for socialdemokraten Jonas Ring Madsen at tage borgmesterposten i en utraditionel alliance med Liberal Alliance og lokallisten VoresSolrød.
Men nu springer Liberal Alliance fra den aftale, og i stedet bliver partiets spidskandidat Emil Blücher nu borgmester i en aftale med de konservative, Venstre og en anden lokalliste - Havdruplisten.
“Jeg er meget glad og meget stolt. Jeg vil gå ydmygt til opgaven og sikre en ny politisk retning for Solrød med inddragelse af alle de partier, som ønsker det. Jeg kommer til at være borgmester for alle Solrøds borgere, og jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang," skriver han på Facebook, hvor han begrunder skiftet med at han har fået flere personlige stemmer end den socialdemokratiske kandidat.
Jeg kan godt forstå hvis Socialdemokratiet er skuffet
"Jeg kan godt forstå hvis Socialdemokratiet er skuffet. Konstitueringen har ikke været køn – kommunale konstitueringer er sjældent kønne. Det har denne heller ikke været. Men nu er det tid til at kigge fremad og skabe resultater på vegne af alle de vælgere, som har givet mig et klart mandat.”
Emil Blücher fik 1.581 personlige stemmer, og det var i den grad medvirkende til Liberal Alliances gode resultat, som gav partiet 14,9 procent af stemmerne.
Socialdemokraten Jonas Ring Madsen fik 973 personlige stemmer.
Tredje nye borgmester på en uge
Emil Blücher bliver dermed Solrøds tredje bud på en ny borgmester siden valget.
En aftale mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre så først ud til at gøre den konservative Morten Scheelsbeck til borgmester.
Aftalen holdt dog kun et kvarters tid
Aftalen holdt dog kun et kvarters tid, så pegede pilen i stedet på socialdemokraten Jonas Ring Madsen. Det holdt i seks dage, og nu er det altså Emil Blücher, der ser ud til at afløse Venstres Niels Hörup, der har borgmesterposten nu.
Hvis han kan holde på posten til det konstituerende møde i kommunalbestyrelsen, så bliver 28-årige Emil Blücher, der indtil nu har drevet en e-handelsvirksomhed, landets eneste borgmester fra Liberal Alliance.
Solid V-bastion gennem årtier
At det ikke bliver en Venstre-borgmester i Solrød er ret opsigtsvækkende, for kommunen som ligger lige nord for Køge, har i 50 år været en solid V-bastion, hvor partiet to gange siden 1981 har haft absolut flertal.
har i 50 år været en solid V-bastion
Solrød har derfor udelukkende haft Venstre-borgmestre, siden kommunen blev dannet ved kommunalreformen i 1970, men ved valget i sidste uge blev partiet halveret fra otte til fire mandater. Derfor havde den siddende borgmester Niels Hörup svært ved at skaffe opbakning til at fortsætte.
Niels Hörup (V) har været borgmester i Solrød siden 2005.
Kommentarer
når nu de konservative i kolding "fifler" med aftalen fra valgnatten var det måske et forsøg vær for VILLY at prøve med et "tilbud" til DF altså hvis Kolding skal have en "pressident"
KVL valget var en børnehave nogle steder. Man vælges som DF, og melder sig ud og ind i nyt parti, han burde smides ud af kommunalpolitik. Man bør fremover aldrig mere lve aftaler påvalgnatten men først 24 timer efter, hvor hjernen er slået til igen.
Ja man mister hel lysten til at gå hen og stemme,det er da ren knold og Tot bliver valgt for dansk folke parti,vupti så springer man på en anden parti man er da helt til grin,og hvad ved den grønskolling om kommunal politik som er blevet borgmester fra nye borlig,så skal der rigtig spares i den kommune var det ikke 100tusinde offentlig ansatte på lands plan som de ville fyre,så kom igang unge mand
Det kan endnu skifte frem og tilbage flere steder, indtil fristen udløber. Sådan er det bare.
Det værste eksempel er dog stadig ham, som skiftede parti dagen efter valget, og derefter også flyttede sin stemme på den kommende borgmester.
Vælgernes stemmeafgivning er i første omgang afgørende for hvordan kommunen ledes og udvikler sig i de kommende år.
Men lovgivningen omkring posternes fordeling og dermed magtens fordeling trænger tilsyneladende til et kraftigt eftersyn, således at den demokratiske ånd, der ligger i i stemmeafgivningen, har blot et minimum af mulighed for at blive ført ud i livet.
Som konstitueringsreglerne er i dag, om der egentlig er nogle, så favoriseres de erfarne og velforberedte og kyniske politikere.
Var det det demokratiet skulle bruges til?
Eller burde nye strømninger, nye ideer, nye samarbejdskoalitioner til fordel for den store gruppe af vælgere med behørigt hensyntagen til mindretallet, ikke spille den afgørende rolle.
Undersøgelser viser at kommuner med et udstrakt samarbejde partierne imellem klarer sig bedst økonomisk og i opgaveløsningen på langt sigt.
Hvordan fremmes det kommunale selvstyre efter “de der er bedst til at løse opgaven”?
Ville det være bedre hvis der i folketinget blev vedtaget en fast konstitueringsmodel? F.eks.
1. Valg afholdes tirsdag.
2. Alle nyvalgte mødes torsdag/fredag med frokost kl. 12.
3. Kommunaldirektøren gennemgår de planlagte poster evt. med skitsering af nye.
4. De valgte byrådsmedlemmer afleverer igennem deres topscorer en liste over prioriterede samarbejdsmuligheder til kommunaldirektøren.
5. Kommunaldirektøren overvejer de samlede muligheder og beder de byrådsmedlemmer som med størst majoritet har peget på hinanden om at mødes i et andet lokale.
6. De resterende kan frit tale med hinanden - indbyrdes eller på kryds og tværs.
7. Efter senest 2 timer mødes alle igen og kommunaldirektøren læser konstituerings-skitsen op.
8. Byrådsmedlemmerne får nu lejlighed til at tale med hinanden indbyrdes og på kryds og tværs.
9. Efter en time gentages punkt 4.
10. Efter en halv time gentages punkt 5. og 6.
11. Efter 2 timer mødes byrådsmedlemmerne igen og kommunaldirektøren læser konstituerings-skitse nummer to op.
12. Byrådsmedlemmerne får påny lejlighed til at tale med hinanden indbyrdes og på kryds og tværs.
13. Om nødvendigt kan en 3. runde gennemføres.
14. På det første konstitueringsbyrådsmøde i december sendes de x-antal konstituerings-skitser til afstemning.
Modellen tilgodeser at alle får tid til at tænke sig om. At alle finder at deres kompetencer kommer bedst muligt i spil. At vælgerne kan se hvilke tanker de forskellige lister har gjort sig med hensyn til samarbejdet omkring de byrådsmedlemmer som reelt er blevet valgt.
Skulle konstitueringen vise sig ikke at fungere skal et flertal af byrådsmedlemmerne efter 11 måneder kunne kræve at ovenstående konstitueringsmodel gentages i november året efter. Hvorefter den nye konstitueringsaftale gælder for de resterende 3 år.
Danske kommuner har ikke råd til at konstitueringsaftaler vedtages af b-mennesker i kosteskabe og på toiletter rundt om i kommunale bygninger eller nærliggende værtshuse.
Åbenhed, transparens, samtale, ærlighed må være nøgleordene for vort kommunale demokrati.
Dronningerunder med kommunaldirektøren som midtpunkt er langt at foretrække frem for banan-republik tilstande, hvor tilfældighedernes spil afgør hvem der mødes med hvem og hvornår og hvorfor og hvor menneskets værste sider sættes i spil afhængig af egen brødnid eller ambitioner.
Det kommunale demokrati er til for lokalbefolkningen, der samtidig må betale lidt mere i skat til aflønning af en stor indsats fra de enkelte byrådsmedlemmmer til glæde for alle kommunens borgere.
Hvis flere vidste at kommunalpolitik drejer sig om at blive hørt, og at alle uanset sociale kompetencer blev aktører i et veltilrettelagt spil, hvor alle får muligheden for at blive hørt, ville en langt bredere del af befolkningen stille sig til rådighed. Med risiko for at blive valgt!
Og vælgerne ville strømme til afstemningsstederne!
Kommunalt kup af almindelige mennesker!