Modtagecenter: Vi satser ikke kun på Rwanda

Danmark hænger ikke “vores hat på et bestemt land”, understreger udlændinge- og integrationsminister. Vil ikke oplyse om Albanien er i spil
Foto: Attila Terbócs/Wikimedia Commons
Poliçan, Albanien
Danmark satser ikke kun på det østafrikanske land Rwanda i bestræbelserne på at finde et land, hvor der kan oprettes et modtagecenter for asylansøgere.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i et skriftligt svar over for Netavisen Pio:

Derfor nøjes vi heller ikke med at hænge vores hat på ét bestemt land

”Regeringen har identificeret en håndfuld lande, hvor vi ser muligheder for at indgå en dialog om et modtagecenter. Det er en vigtig ambition for den danske regering, fordi det vil være et stort skridt på vejen til at sikre et asylsystem, hvor vi ikke belønner dem, der benytter menneskesmuglere for at komme til Europa. Det er desværre tilfældet, som systemet er i dag. Derfor nøjes vi heller ikke med at hænge vores hat på ét bestemt land, men afsøger forskellige muligheder.”

The Times skriver, at Storbritannien har overvejet at gå sammen med Danmark om etablering og drift af modtagecentre i netop Rwanda.

Men aktuelt forhandler Storbritannien med Albanien om etablering af et modtagecenter for asylansøgere, der med stort besvær at kommet til Storbritannien - ikke mindst de såkaldte kanal-migranter, der aktuelt i stort tal sejler i gummibåde fra Frankrig til Storbritannien.

Får aldrig adgang til Storbritannien

Planen er så at disse kanal-migranter ved ankomsten til Storbritannien meget hurtigt flyves til Albanien, hvor deres asylsag så behandles.

Planen er yderligere at får asylansøgeren meddelt asyl, ja, så får denne opholds- og arbejdstilladelse i Albanien, men ikke i Storbritannien.

Forhandlingerne er, ifølge The Times, så fremskredne, at der - efter det oplyste - allerede er forhandlet en pris pr. asylansøger på plads. Albanien står således til at modtage hvad der svarer til 884.000 kroner pr. asylansøger, som Albanien modtager fra Storbritannien.

Albanien står således til at modtage hvad der svarer til 884.000 kroner pr. asylansøger

Pengene skal dække transporten med fly fra Storbritannien til Albanien samt forplejning og indkvartering.

Holder kortene tæt på kroppen

Netavisen Pio har spurgt Mattias Tesfaye, om Danmark - som Storbritannien - ser Albanien som en mulighed. Men det vil Tesfaye hverken af- eller bekræfte:

“Hvem vi har en dialog med, og hvad dialogen går på, vil vi indtil videre gerne have i fortrolighed,” hedder det i det skriftlige svar fra udlændinge- og integrationsministeren.

Det har tidligere været fremme, at Danmark - ud over Rwanda - har været i konkret dialog med det nordafrikanske land, Tunesien, og Afrikas næststørste land - målt på antal borgere - Etiopien om oprettelse af et dansk modtagecenter for asylansøgere.

Grundideen: Får ikke ophold i Danmark

Den danske plan er - akkurat som i Storbritannien - at asylansøgere, der når til Danmark og søger asyl her, meget hurtigt vil blive fløjet til det land, som et dansk modtagecenter oprettes i.

Hvis så asylansøgeren opnår asyl, så får vedkommende ikke arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, men i det land, hvor modtagecenteret ligger i, f.eks. Rwanda, Tunesien eller Albanien.

Ideen er at det set up vil afskrække asylansøgere fra overhovedet at overveje at søge mod Danmark

Ideen er at det set up vil afskrække asylansøgere fra overhovedet at overveje at søge mod Danmark.

Australien er forbilledet for de aktuelle britiske planer om at oprette et modtagecenter i Albanien. Australien har siden 2013 fløjet asylansøgere fra Australien til øen Nauru i nabolandet Papua Ny Guinea.

Forholdene på Nauru virkede så afskrækkende, at antallet af asylansøgere faldt fra omkring 20.000 i 2013 til 160 i 2014. I 2015 var antallet af asylansøgere i Australien faldet til nul, oplyser The Times.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Men sker der noget?

Løsningen er, at udtræde af den forældede asylkonvention, der var tiltænkt et par tusind jøder og ungarere, hvis disse igen måtte være forfulgt internt i Europa. Løsningen er ikke at forkæle endnu flere bekvemmelighedsmigranter i mellemøsten og Afrika, efter at vi allerede har importeret 1.200.000 af disse til Danmark (inkl. deres talrige efterkommere). Vi skal simpelthen have et socialdemokratisk opgør med de konventioner. Før vil intet være løst, men kun blive værre.

Jeg tror at du har helt ret. Glem alt om sms'er og mink. Hvis Mette tager opgøret med asylrettighederne og får kylet islam ud af Danmark, vil jeg stemme på hende til jeg dør, og opfordre andre til at gøre det samme, og hun vil gå ind i historiebøgerne som den der endelig ledte Danmark på ret kurs efter 50 fejlslagne år.

Peter Jensen og Gunnar Johansen, det er jo ikke Socialdemokratiet og de andre "ordentlige" partier i folketinget der skal tage et opgør med konvektionerne, men det er de partier, som har holdninger der stemmer overens med jeres, som DF, Nye Borgelige og Rasmus Paludan der skal finde et flertal i befolkningen og i folketinget for at et opgør med konvektionerne bliver aktuel. Jeg kan kun opfordre jer til at finde et flertal i befolkningen og i folketinget, som vil bakke op om de nævnte partier og dermed til jeres holdninger når det gælder flygtninge og EU. Det er nok ikke her i Netavisen Pio i skal finde det flertal, i må nok finde andre medier ude på højrefløjen som deler jeres usympatiske holdninger til de personer i ikke deler holdninger med.

Bent, konventionerne er ikke tidssvarende. Det er, også, er problem.

Albanien er en nation af smuglere, migranter der bliver sendt til Albanien vil hurtigt havne i EU med nye friske identiteter, de skal meget længere væk, Albanien er ikke en tilstrækkelig stor trussel og Albanien søger om optagelse i EU, så vildt dårlig ide som USA allerede benytter sig af, for de vil også skide på EU interesser.

Enig med Jørgen i, at Albanien er et dårligt valg. Så er migranterne jo allerede i Europa, og skal kun krydse 1 grænse for at være i EU. Det kan briterne muligvis se lettere på end vi, men vi er altså stadig i EU og ikke på vej ud.

Annonce