"I dag foregår hele mit liv på dansk – selv mine drømme"

Iulia Laursen kom til Danmark fra Rumænien som 21-årig for at studere. For hende betød Danmark muligheder. Nu har hun to uddannelser, et godt job og en dansk mand.
Denne artikel er en del af Netavisens Pios multimedie serie; "Arbejdernes Europa", som er udarbejdet med støtte fra Europa-Nævnet.

Iulias far peger på en annonce i avisen. Iulia befinder sig hjemme hos sine forældre i deres hjem i en by i Rumænien.

Iulia og hendes bedsteforældre Costică og Măndița

Hun kigger på avisen og læser, at VIA University College i Horsens rekrutterer rumænske studerende.

Iulias forældre synes, at datteren skal ansøge. De har selv besøgt nogle venner i Danmark i 1990’erne og synes, at det er et skønt land med mange muligheder. Og muligheder er lige det, de ønsker for deres datter.

"Jeg var bare 21 år, og som ung har man jo mod på livet"

Iulia selv er heller ikke svær at overtale. Hun er egentlig i gang med at uddanne sig til ingeniør i hjemlandet, men den politiske og økonomiske situation i Rumænien er langt fra det, hun drømmer om.

"Det var ikke en svær beslutning. Jeg var bare 21 år, og som ung har man jo mod på livet", fortæller Iulia Laursen, der i dag er 34, som arbejder og bor i Horsens med sin danske mand.

Iulia bor i dag med sin mand Dennis og hund Marley i Horsens.

"Planen var at tage en uddannelse, få et job og skabe et liv i Danmark. Det var aldrig tanken, at jeg skulle tilbage til Rumænien. Måden landet blev ledet på og den økonomiske situation gav ikke mange muligheder for et godt liv. Jeg var ung og havde en internetforbindelse, så jeg kunne se, hvordan livet så ud i andre lande, og hvor mange muligheder unge havde der. Så jeg fik mere og mere lyst til at rejse til et andet land og få chancen for et andet liv", siger hun.

Og det andet land blev så Danmark.
 

Mulighedernes land

Som EU-borger havde Iulia lov at tage en uddannelse i Danmark.

Statsborgere fra EU-lande har ret til at tage en uddannelse i Danmark, ligesom danskere har ret til at tage uddannelse i andre EU-lande.

Det er en del af aftalen om fri bevægelighed, som betyder, at alle EU-borgere kan rejse til et hvilket som helst EU-land og bosætte sig.

Først i op til tre måneder uden noget papirarbejde; herefter skal man søge om et såkaldt EU/EØS-registreringsbevis. Beviset er dokumentation for, at man har ret til at opholde sig i Danmark for at studere.

Som EU-borger søger man om optag på uddannelser i andre EU-lande på lige fod med landets egne borgere og skal leve op til de samme krav.

Derfor er der selvsagt uddannelse, hvor der er krav om dansk sprog, der kan være lukket land for udenlandske statsborgere, men flere uddannelsessteder udbyder også kurser på engelsk.

placeholder

I 2008 går Iulia i gang med at ansøge om plads på VIA University College i Horsens.

Der bliver gennemført samtaler i Bukarest og sprogtest, der skal sikre, at hun kan gennemføre en uddannelse på engelsk.

Samtidig afslutter hun sit andet år på universitet i Rumænien, så hun har mulighed for at vende tilbage, hvis det alligevel ikke går i Danmark.

I løbet af sommeren kommer brevet fra VIA med posten, og så går resten af tiden med at købe flybilletter og arrangere opholdet, for i august samme år, skal hun begynde på sin nye uddannelse og sin nye tilværelse i Danmark.
 

Internationale Horsens

VIA University College i Horsens er på andenpladsen blandt danske uddannelsesinstitutioner, når det kommer til andelen af internationale studerende. I 2021 kom 33,7 % af stedets studerende fra andre lande.

Derfor er rektoren Harald Mikkelsen også bekymret over de politiske udmeldinger om, at regeringen ønsker at begrænse andelen af internationale studerende, og han frygter, at studiepladserne forsvinder.

Borgmester i Horsens, Peter Sørensen, siger til Horsens Folkeblad om sagen:

»Det vidner om lidt manglende udsyn til den verden, de unge mennesker lever i. Vi lever i et globaliseret samfund. og ikke kun i Horsens, men også rundt omkring i Danmark er det attraktivt at tage sin uddannelse på engelsk«, siger borgmesteren.

Da Iulia Laursen i 2008 begynder på VIA i Horsens, er andelen af udenlandske studerende også høj.

Mange af de studerende kommer fra lande, der er blevet en del af EU med udvidelsen i 2004, særligt Rumænien og Bulgarien.

Sideløbende med hendes undervisning på VIA gik Iulia på sprogskole i 4 år. Her ses hendes medstuderende og lærer.

De bor på samme kollegium, studerer sammen i hverdagen og holder studenterbar sammen om aftenen.

Men selvom mange af de studerende er fra Østeuropa, så er kulturen på VIA University College en hel anden, end Iulia er vant til.

"Alt var anderledes, alt så anderledes ud, alt smagte anderledes. Og det at studere var helt anderledes end på universitetet i Rumænien, hvor alt var gammeldags og præget af kommunismen. I Rumænien lytter man og tager noter, men man interagerer ikke med underviserne og diskuterer ikke stoffet. Horsens var anderledes: Der var plads til, at de studerende kunne udfolde sig, og lærerne mødte de studerende i øjenhøjde og alt var på samtalebasis. Man følte sig ligeværdig", fortæller hun.

Integration i Horsens

Efter et års tid beslutter Iulia sig for at flytte fra kollegiet på campus og ned i Horsens by. Det lykkes hende at få en to-værelses lejlighed, som hun kan dele med en medstuderende, og på den måde holde boligudgifterne på niveau med kollegieværelset.

"Jeg var jo flyttet til Danmark, og jeg ville gerne se, hvordan de lokale faktisk var og levede. Jeg var også interesseret i at forstå dansk politik, kulturen, skattesystemet osv. Og det kunne jeg ikke i det internationale miljø", fortæller Iulia.

Iulia står på toppen af det gamle Campus VIA i Horsens.

Derfor flytter hun fra kollegiet. Hun begynder også at gå i byen og kende stederne, og på den måde kommer hun lige så stille ind i en ny kreds af mennesker, som hun stadig kender i dag. »Det var også sådan, jeg mødte min mand tre år senere«, siger hun.

Flytningen finansierer Iulia ved at gøre rent i et par af byens banker på hverdagsaftner. Hun har ikke ret til SU, fordi hun lige er ankommet i Danmark, og hun kan ikke blive ved med at leve af sine forældres penge.

"Det var hårdt, og der var ikke meget tid til lektier og til at forberede sig til næste dag, men sådan var det", fortæller hun.

Udenlandsk statsborger fra et EU-land skal ikke betale for uddannelsen i Danmark, men kan som udgangspunkt ikke få dansk SU.

En dom fra EU-domstolen i 2013 har dog stadfæstet, at man har ret til SU, hvis den udenlandske EU-borger har status som arbejdstager. Man får status som arbejdstager, hvis man arbejder mindst 10-12 timer om ugen, så har man et studiejob, så kan man også modtage SU.
 

Pligtopfyldende arbejdskraft

Men selvom Iulia er flittig og arbejdsom, så har hun svært ved at få et job efter fire år på VIA. Det er 2013 og på bagkanten af finanskrisen, og hun taler fortsat primært engelsk, selvom hun har gået på sprogskole under uddannelse og har et niveau svarende til 9. klasse.

Iulias bachelor Graduation på VIA januar 2013.

I 2015 søger hun derfor ind på endnu en uddannelse. Denne gang som handelsøkonom på Erhvervsakademiet. Og på dansk.

"Det var under min anden uddannelse, at min verden begyndte at vende fra engelsk til dansk. Pludselig foregik alting på dansk: min undervisning, samtaler med kolleger, osv. Det var også der, jeg begyndte at tale dansk med min mand. Fordi vi havde lært hinanden at kende på engelsk, var det et vanskeligt skift. Så nu foregår alle mine dage på dansk – også når jeg drømmer", fortæller hun.

I december 2017 fik Iulia et brev om, at hun var blevet dansk statsborger. I den forbindelse overraskede hendes venner og familie hende med en fest.


Hun bliver færdig som handelsøkonom i 2017 og kommer i job en måned senere på et kontor i Horsens, hos et firma, der laver færdigproducerede badekabiner til byggeindustrien i både Danmark og Norden. Et job hun stadig har i dag. Flere af hendes kolleger har også udenlandsk baggrund, og hun tror faktisk det gør en forskel.

"Jeg tror, man kan mærke min baggrund på en god måde. Vi er mere lydige. Vi vil gerne hjælpe og vil gerne vise, at vi vil lære og blive bedre. Jeg kan bemærke, at der er en tendens til, vi bliver i jobbet, hvor der har været mange danske kollegaer, som kommer og går. Det må være et tegn på, at vi gør vores arbejde godt", siger hun.

Denne artikel er en del af Netavisens Pios multimedie serie; "Arbejdernes Europa", som er udarbejdet med støtte fra Europa-Nævnet. Du kan også lytte til seriens podcast her.

Karen Dich er journalist, forfatter, radiovært, moderator og dramatiker.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Dejligt med enkel og vellykket europæisk integration af en let integrerbar europæer i Danmark, som vi deler et stort kultur- og værdifællesskab med. Jeg gætter på, at hun ikke forlanger rumænsk mad, rumænske kirker og rumænske tolke over alt, hvor hun bevæger sig i det danske samfund. Jeg gætte også på, at hun ikke har fået boliganvisning, kontanthjælp og førtidspension. Hun render givetvis heller ikke rundt og siger "wallah wallah dansker racist", og hendes børn vil næppe tale rumænsk efter fem generationer i Danmark.

Alt i alt endnu et godt eksempel på, at europæere trives fint i Europa, imens muslimer trives bedst i mellemøsten. Alligevel bliver Forsvaret ved med at flyve afghanere til Danmark, og samle somaliske pirater op for at sejle dem til Danmark. De bliver aldrig danskere og de rejser aldrig hjem.

Annonce