Radikale giver comeback til Venstre-mand

Tager kommunal toppost fra socialdemokrat.
På trods af et rødt flertal, vender Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) tilbage i formandsstolen i Kommunernes Landsforening, KL.

Det har de radikale, der sidder på det afgørende mandat i KL-bestyrelse, besluttet, skriver Altinget.

Martin Damm erstatter den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, der har været formand for de 98 kommuners interesseorganisation de sidste fire år, med samme Martin Damm som næstformand.

Beslutningen om at skifte partifarve på KL-formanden er ifølge De Radikale truffet i forlængelse af "gode" møder med både Socialdemokratiet og Venstre, hvor de to partier "fremlagde deres overvejelser i forhold til konstitueringen i KL."

Ved sidste uges kommunalvalg opnåede Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten otte mandater tilsammen i KL's bestyrelse. Det samme gjorde Venstre og Konservative. Dermed blev Radikales ene mandat tungen på vægtskålen.

Beslutningen skal endelig vedtages på KL’s generalforsamling i foråret.

placeholder

Et kvart århundrede i lokalpolitik

Martin Damm vil ikke være helt ukendt med formandsrollen, for han var også formand for KL fra 2014 til 2018.

Den 58-årige Kalundborg-borgmester har været borgmester i den vestsjællandske kommune siden 2010 og har været kommunalpolitiker siden 1997, hvor han første gang blev valgt til kommunalbestyrelsen i den nu nedlagte Gørløv Kommune.

Med formandsposten følger et honorar på 571.948 kroner til Martin Damm, mens Jacob Bundsgaard som næstformand må nøjes med 285.974 kroner oveni borgmestervederlaget.

Pegede på S til at lede regionerne

At de radikale er kongemager i spillet om de absolutte kommunale top-poster er nærmest mere reglen end undtagelsen.

I KL's pendant til KL, Danske Regioner, var den politiske situation den samme, men her besluttede de radikale at pege på socialdemokraten Anders Kühnau som ny formand i stedet for Venstres Stephanie Lose.

Stephanie Lose blev formand for de fem regioner efter sidste valg, netop fordi de radikale dengang pegede på hende.
 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De to KL formænd har byttet, og Martin Dam er ikke det værste, tværtimod, når man nu ikke kan få Århus borgmesteren.
Radikale er som de er, lidt til højre, lidt til venstre, regne med dem kan man aldrig, men det er ok. Martin Dam er en god V politiker, en af de få. han er dygtig, han er ærlig og han er god til at samarbejde. næste gang bytter de igen.

Det er ikke et tab at Jacob Bundsgaard bliver skiftet ud.

Stakkels Aarhus borgmester !
Gad vide om han klarer sig med det lille beløb !
Naturligvis bedre med Damm , selvom vi her mangler at se de evner som oraklet Helle har fået øje på !

Stakkels Aarhus borgmester !
Gad vide om han klarer sig med det lille beløb !
Naturligvis bedre med Damm , selvom vi her mangler at se de evner som oraklet Helle har fået øje på !

Stakkels Aarhus borgmester !
Gad vide om han klarer sig med det lille beløb !
Naturligvis bedre med Damm , selvom vi her mangler at se de evner som oraklet Helle har fået øje på !

Mener du i ramme alvor at Jacob Bundsgaard er et orakel?

NÅ SURT, ER DU NU DER IGEN??
JO DET ER ET TAB AF 1. GRAD.!!
YOU ARE MR 0
DON`T YOU UNDERSTAND???

Annonce