Niels Jespersen: Radikale raser, men har meget lidt at true med

De radikale har valgt det rigtige tidspunkt at sætte Mette Frederiksen under pres. Men det er svært at tage deres trusler alvorligt, mener Pio’s chefredaktør.
Regeringen er magtfuldkommen og udviser ringeagt for folkestyret. De mener de radikales leder Sofie Carsten Nielsen. For nylig kunne Politiken berette, at de radikale før næste valg vil melde ud, at de ikke længere vil støtte en socialdemokratisk et-parti regering.

Det betyder i praksis, at de radikale vil gå til valg på at vælte S-regeringen.

Er de radikale ved at skifte side, eller er Sofie Carsten Nielsen faldet tilbage i Morten Østergaards rolle som den evige sabel-rasler?

Kort sagt: Har Mette Frederiksen noget at frygte, eller er der tale om tomme trusler?

Ingen blå regering uden DF og NB

Netavisen Pio’s chefredaktør Niels Jespersen har svært ved at se, hvad de radikale har at true med - i hvert fald så længe, der ikke kan dannes en blå regering uden støtte fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

“De radikales helt store problem er, at der er meget svært at få øje på alternativet til Mette Frederiksen. De kan drømme om et VKR-flertal plus Løkke, Kristendemokraterne og Liberal Alliance. Det flertal er totalt urealistisk. Kommer der en blå regering, vil den være afhængig af NB og DF og det er helt uspiseligt for de radikale.”

Hvis de radikale ikke kan skifte side, hvorfor så de hårde angreb på regeringen?

“Først og fremmest skal man ikke undervurdere, at den radikale vrede er oprigtig og dybfølt. Når Carsten Nielsen taler om foragt for folkestyret, mener hun foragt for de radikale. Som vi så med Arne-pension, og senest med boligaftalen fra i fredags, så er det for første gang nogensinde lykkedes S at slippe ud af det radikale jerngreb. Den situation har siden valget i 2019 slidt hårdt på Carsten Nielsen.” siger Niels Jespersen.

Den radikale vrede er oprigtig og dybfølt.

Hvad kan de radikale så gøre?

“Først og fremmest handler det her om, at de radikale gerne vil i regering. Det gør de bedst ved at skabe en situation, hvor det er mere besværligt at holde dem ude end inde. Det kan virke lidt omvendt, men ved at angribe Mette Frederiksen kommer man tættere på S.”

Fokus på de radikale har givet kommunale stemmer

Niels Jespersen roser de radikales timing, som han mener har været den helt rigtige:

“Mette Frederiksen er for første gang alvorligt under pres, og der et stort mediefokus på kritik af regeringen. Det går Carsten Nielsen meget dygtigt ud og udnytter og får på den måde en masse opmærksomhed, som jeg er sikker på har gavnet de radikale ved kommunalvalget”

Mette Frederiksen er for første gang alvorligt under pres.

Så det hele var bare et vellykket mediestunt?

“Nej, der er en reel forandring i gang hos R. Man har erkendt, at partiets skingre retorik står i vejen for både en rød eller blå regeringsdeltagelse.”

De radikale har flyttet sig, men vil ikke sige det for højt

“Sagen er den, at R faktisk har flyttet sig substantielt på udlændingepolitikken. Kompromiset er så det lidt løjerlige, at man går ind for pigtråd ved Europas grænser, så længe det ikke bliver sagt højt i partiets hovedbestyrelse.”

Men hvis de radikale har flyttet sig på udlændingepolitikken, så kan de vel godt gå med i en blå regering støttet af den yderste højrefløj?

“Det er i hvert fald det billede, de gerne vil give, og på R's liberale fløj er analysen: Hvis vi ikke kan få indrømmelser hos Socialdemokratiet, så kan vi alligevel lige så godt føre liberal økonomisk politik med de borgerlige. Spørgsmålet er, om vælgerne køber den analyse”

Det gør du ikke?

“Nej. S er enige med højrefløjen om at begrænse antallet af udlændinge der kommer til Danmark, men integrationspolitikken er ikke den samme. Og det kommer både Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen til at minde vælgerne om i valgkampen.”

“Læg dertil klima og kulturpolitik og en masse andre emner, hvor R stadig er tættere på regeringen end på oppositionen. Hvis R går til højre, så står venstrefløjen klar til at kapre deres venstreorienterede vælgere.“

Radikales bedste håb er, at Messerschmidt flytter DF til højre

Niels Jespersen mener, det er svært for de radikale at komme ud af det hjørne, de selv har malet sig op i:

“Man har i årevis rekrutteret medlemmer og vælgere på en meget værdiladet dagsorden. Det giver stemmer og profil, men gør det også meget svært for andre partier at samarbejde med R.”

Hvis R går til højre, så står venstrefløjen klar til at kapre deres venstreorienterede vælgere.

“De radikales bedste håb er ironisk nok, at et nyt formandsmakkerpar Morten Messerschmidt og Peter Kofod flytter DF til højre. Når regeringen har kunnet lave Arne-pension og Blackstone-indgreb uden om de radikale, så skyldes det forlig med DF. Forsvinder den mulighed, er S blive afhængig af R.”

Til sidst: Hvad betyder det, at EU-kommissær Margrethe Vestager overvejer et comeback til dansk politik?

Det er først og fremmest et problem for Carsten Nielsen, hvis Vestager vil have sin formandspost tilbage. Det kan også være en advarsel både til S og R om at sørge for at fortsætte samarbejdet, så Vestager kan fortsætte som kommissær.

Mette Skov Myrup er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Er Radikale ved at skifte side?". Nej det er de ikke. Personligt har jeg aldrig anset de Radikale for et rødt parti. Det er med politisk taktik, de placere sig der hvor de er. Om vinden blæser til den ene og den anden side, de Radikale vil være der hvor de får mest ud af det. De Radikale er i bund og grund dybt borgerlige, krydret med humanistiske principper. Det falder nogle for, Især dem på miden, som ikke har så meget at tabe.

Kommentar: Til Per Madsen !

jeg er helt enig i, at man ikke kan regne Det Radikale Venstre, som et rødt parti, efter min mening er der kun Enhedslisten og SF tilbage, som det man kalder "Røde-Partier" da Socialdemokratiet har skiftet ham, og tabt deres kerneværdier, det vil man også komme til at se ved det kommende valg...

Men at Det Radikale Venstre tit skifte side, er vel en helt normal adfærd på Christiansborg, da det jo gælder om, at få så meget politisk indflydelse som muligt, når det så er sagt, skal det også med, at én stor del af danske politikere er blevet vælgerbedragere ved i valgperioden, at skifte over til et andet politisk parti; vælgerne ikke har stemt for, eller er blevet Løsgængerer, eller opstartet et helt nyt politisk parti, så troværdigheden hos danske politikere er lig nul, og ved næste valg vil man nok se endnu flere blanke afgivne stemmer...

God Dag,

Erling Drews...

Erling, at S har tabt deres værdier, må stå lidt for din egen regning. Tiderne har skiftet. Problemerne er anderledes end for bare 30 år siden, for slet ikke at tale om for 50 år siden. Alle partier har måttet indstille sig efter nutiden. Selv Enhedslisten har slettet " revolution" fra deres program. Vi kan jo altid diskutere om S er et arbejderparti. Det betyder bare, at vi først skal definere hvad en arbejder er nu til dags. Min påstand er at de "rigtige arbejdere" er en uddøende race.

Jeg gad nu også godt vide, hvilke kerneværdier, der hentydes til.

Disse kloge ord bør vække til eftertanke. Især hos dem, som har så travlt med at nedgøre Mette Fredderiksen og resten af regeringen. Selv om den gør en imponerende indsats i en vanskelig tid.
Min oldefar var landarbejder, min bedstefar var vejarbejder og min far var skovarbejder.
Jeg fik lov til at få en uddannelse som journalist og senere mange aktive år inden for politik. Men altid med respekt for min baggrund!

.. de radikale vil være der hvor de får mest ud af det. I politik er det nu ikke kun de radikale der har den holdning. Det er da problematisk hvis man ikke går efter indflydelsen - uanset hvilket parti man repræsenterer. At man ikke får alt man vil, og det gør de radikale heller ikke, betyder jo ikke, at man ikke opnår noget.

Bliver spændende at se hvad midterparti Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) stiller op med. Kan kun blive bedre end De Radikale, som har overlevet dem selv...ikke mindst ved at dele sig så mange gange de sidste 10 år og derved reducere sig selv.

Tja om DF får Støjberg eller Messerschmidt alliancen som resultat, så vil de rykke til højre, men bliver det Merete ?? som bliver formand, vil S kunne samarbejde om sociale ting. Lige nu er der bare ballade. Marie Karup vil slet ikke have MM.
Radikales leder skulle måske blive lidt mere som Lidegård og Jelved, og i stedet for råbe og skrige og ja skabe sig i medierne og true, det er så umodent, så burde hun stille og rolig samarbejde med MF, få det igennem hun kan på det grønne, og uddannelserne, samarbejde om alle de mange ting de er enige om. SF og Ø får langt mere igennem fordi de samarbejde. R kan jo ikke bygge på NB og DF, Løkke ej heller, bliv ikke forbavset hvis han peger på Mette F.

Skillelinjen indenfor dansk politik står ikke mellem "rød" og "blå", men mellem individualister og kollektivister. De tre regeringspartier er kollektivistisk indstillede, mens De Radikale står for en egoistisk økonomisk politik kombineret med en altruistisk værdipolitik. Økonomien er fra Mars, værdipolitikken er fra Venus.

Så spørgsmålet er, hvor kollektivistiske danskerne er. Vi plejer at fremhæve vores individualisme, men rigtig mange af os ved godt, at denne udstrakte individuelle frihed kun kan trives i et samfund præget af kollektivistiske værdier. De Radikale ved ikke - ligesom resten af de borgerlige partier - hvad ordet "solidaritet" betyder. Men det gør både EL, SF og SD, og det er disse fælles grundværdier som har gjort, at den siddende regering har været i stand til at få tingene gjort.

Hvis danskerne var realister, ville de støtte en moderat kollektivisme, netop fordi den giver mulighed for en udstrakt grad af individuel frihed. Men danskerne er desværre ikke realister, så det er og bliver svært at spå om fremtiden.

De Radikale skal da nødig tale om foragt for folkestyret. Der er da meget få partier der har vist så meget ringeagt for demokratiet, som netop de Radikale. De har i den grad udnyttet, at være tungen på vægtskålen, at de har set stort på hvad befolkningen ønskede, men udelukkende gået efter at få deres vilje, så det store flertal, 90%, har måttet bøje sig for deres 10 % af stemmerne. Alternativet havde været en ustabil politisk situation, med valg på valg, til skade for hele landet. DET kalder jeg foragt, selv om det er lovligt.

Selv hvis RV helt seriøst kunne finde på at vælte regeringen, hvis de ikke selv får ministerposter, vil det stadig være klart bedre for S at overlade det til blå blok at bokse med RV end selv at skulle regere på deres nåde og barmhjertighed.

Annonce