Efter års kamp ryger boligområde af omstridt liste: “Det er den bedste julegave"

Siden 2016 har Motalavej i Korsør stået på parallelsamfundslisten, men nu er området rykket ud af listen.
Der har længe været problemer med kriminalitet og uro på Motalavej i Korsør i Slagelse kommune, og boligområdet har siden 2016 stået på parallelsamfundslisten. Men nu er det slut.

Regeringen har netop løftet sløret for dette års parallelsamfundsliste, og der er Motalavej i Korsør ikke at finde på listen.

Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at der nu kun er 12 områder, der opfylder kriterierne for at havne på listen.

Der er fire områder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens ét område er kommet på listen.

Glædelig nyhed 

Boligselskabet BoligKorsør har i sin helhedsplan, haft et overordnet mål om at få fjernet Motalavej fra listen inden 2025.

Derfor glæder det Ebbe Jens Ahlgren, der er formand for boligselskabet BoligKorsør og byrådsmedlem for Venstre i Slagelse kommune, at det nu er lykkedes.

“Det er fantastisk, allerede i udgangen af 2021 at vi nu ikke er på ghettolisten mere. Det er den bedste julegave, man kan få,” siger han til Netavisen Pio.

Fordi hvem ønsker at sige, at de bor i et ghettoområde?

Boligområdet, der nu er røget af listen, kommer til at glæde beboerne i kvarteret, mener Ahlgren: 

“Jeg ved så meget, at når jeg er glad, så er jeg også helt sikker på at Fru. Jensen, Hr. Sørensen, og hvad de hedder derude, de også er glade. Fordi hvem ønsker at sige, at de bor i et ghettoområde? Det er der ikke rigtig mange mennesker, der har lyst til,” siger han.

Ophæver lejemål for kriminelle 

Ahlgren fremhæver, at boligselskabet har ført en stram kurs i boligområderne, som en af årsagerne til at kvarteret ikke længere er på listen: 

“Så kan spørge sig selv, hvorfor er det gået så hurtigt. Det er jo netop de kriminelle og de kriminelle dømte, der er blevet færre af. Og det er fordi, vi har holdt en hård linje i BoligKorsør, hvor vi ophæver lejemålet med kriminelt dømte for alvorlig kriminel i boligområderne,” siger han og følger op:

“Det har vi gjort, med fem store familier nu, og jeg tror, det giver stof til eftertanke hos andre. Fordi der har også været ro i området i lang tid, og det er jeg rigtig glad for.” 

Færre udsatte boligområder  

Færre boligområder opfylder nu kriterierne for at være udsatte, da der er sket et fald i anddelen af beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet, og samtidig er der færre dømte i områderne sammenlignet med landsgennemsnittet.

Der er røget tre boligområder af listen over omdannelsesområder - det, man ved lovgivningen kalder de områder, der har stået på parallelsamfundslisten i fem år.

Det er - udover Motalavej i Slagelse kommune - Ringparken og Solbakken i Odense kommune.

Områderne udgår af listen, da de ikke længere opfylder kriteriet om antal dømte.

Her måler man på om andelen af beboere, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange så meget som gennemsnittet på landsplan.

Selvom Motalavej udgår af listen, vil området stadig være omfattet af en udviklingsplan, og skal leve op til kravene om at nedbringe andelen af almene familieboliger i området.  

"Det er positivt, at også de mest udsatte boligområder kan rykke sig ud af parallelsamfundslisten. Det er dog helt afgørende, at udviklingsplanerne fortsætter, så kommuner og boligorganisationer får omdannet områderne til blandede bydele en gang for alle,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i pressemeddelelsen.

Kritik af liste 

Parallelsamfundslisten har af flere omgange modtaget hård kritik, og i sommeren 2020 blev der fremsat et borgerforslag, om at ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger, samt at afskaffe den såkaldte “ghetto-liste”.

Forslaget fik mere end 55.000 underskrifter, men blev i maj nedstemt i Folketinget af et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Inger Støjberg.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad blev der af de "fem store familier"? Er aben ikke bare flyttet med?
"Områderne udgår af listen, da de ikke længere opfylder kriteriet om antal dømte." Det 'antal' kan man jo sætte efter forgodtbefindende, men det ændrer jo intet i sig selv.
Glædeligt hvis der nu er normale tilstande på Motalavej.

Kære Kurt Jensen

Du har ret. Det er ligemeget hvor i Danmark terrorister fra mellemøsten bor, når de bor i Danmark.

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov, hvilket indebærer, at ingen udlænding har retskrav på at få dansk indfødsret. Meddelelse af indfødsret er alene et politisk spørgsmål, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 305, og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave (2001), side 98. Det følger endvidere af grundlovens § 56, at Folketingets medlemmer “ene [er] bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”. Højesteret har ved dom af 13. september 2013, der er optrykt i UfR 2013.3328 H, fastslået, at ministerens beslutninger om at undlade at optage en udlænding på et lovforslag eller at undlade at forelægge en ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg er et led i lovgivningsprocessen, der ikke er underlagt domstolsprøvelse efter grundlovens § 63. Der kan ikke ske domstolsprøvelse af påstande om, at en ansøger skal medtages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse eller skal meddeles indfødsret ved lov, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 305 f.

Det grundlovsgiverne siger er altså, at det er Folketingets skyld, når “danskere” som Omar Abdel Hamid El-Hussein og Lual Yai Fayin Lual (“James Schmidt”) ikke kan udvises. Folketingets medlemmer har ganske enkelt adopteret dem. Det eneste danskerne kan gøre er, at stemme på partier i Folketinget, der ikke ønsker at adoptere terrorister fra mellemøsten ved lov. Aktuelt er det kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der stemmer imod lovforslag om indfødsrets meddelelse til terrorister og seriemordere.

Der er brug for et socialdemokratisk opgør med massetildelingen af dansk indfødsret til tilvandrede folk fra mellemøsten og Afrika, samt et opgør med de forældede konventioner, der kun beskytter kriminelle.

Med venlig hilsen
Peter Jensen

Peter, jeg er mere interesseret i hvad der er sket med de "fem store familier" hvis du vil være så venlig

Kære Kurt Jensen
De har som nævnt fået dansk indfødsret foræret i gave af Folketinget og skal bo resten af deres liv i Danmark. Det samme skal alle deres efterkommere.

Til en start kan det jo være, at de ikke længere bor samme sted og her danner en uheldig kultur. Dertil er det da bemærkelsesværdigt, at det er ganske få familier, der så at sige får et helt område sat på gettolisten. Da man udenfor normale retsstatslige principper har lavet særlove, med dobbeltstraf for forbrydelser begået i disse områder, må det siges at være et fremskridt for alle de øvrige lovlydige beboere her, at de du ikke længere udskilles, udskammes og marginaliseres af folketinget.
Til denne forbedring kan man heldigvis føje, at nedrakningen af visse befolkningsgrupper i øjeblikket er taget op til kritisk revaluering. Det viser sig, at den noget fordomsbehængte opfattelse i befolkningen er, at 20-25% af indvandrere og deres efterkommere årligt er i konflikt med retssystemet, medens den statiske kendsgerning er at tallet er ca. 3,5%, For danskere i øvrigt ligger tallet på godt 1,5 %, således at overrepræsentationen er langt mindre end fordommene tilsiger.
Det ville være rigtigt godt, hvis disse procenter var ens, men det er jo en kendt tilstand, at i mindretal der ses ned på af det øvrige samfund (f.eks de sorte amerikanere) vil vreden og utilfredsheden i sig selv føre til en forhøjet kriminalitet. Derfor er der formentlig ikke den store forskel tilbage, når man korrigerer for den effekt. Med andre or må vi nok indse, at den bastante indvandrerbashingen i især DF og NB i deres ekstremistiske form i sig selv tilfører mærkbar skade på integrationsprocessen.
Det er jo ikke sådan, at sandheden er enten eller, som visse politiske hidsere og propagandører ynder at svælge i, den er i virkelighedens verden altid mere eller mindre, og som det ses foregår integrationen faktisk lang bedre end dens omdømme.

Kan være, at problemerne følger med.
Men tager det ikke nogle år, før et område kommer på parallelsamfundslisten?

Multikultur er en fuldkommen sindsyg ide, intet sted i verden er der kommet noget godt ud af det, mindretallene råber op om racisme, selv om den kommer inde fra dem selv, det er en skandale at importen af muslimer ikke for længe siden er stoppet, politikere tror hovmodigt at de kan opdrage flertallet til at acceptere islams vanvid, at muslimer kan integreres, nej de er ikke kommet her fordi de vil lægge deres egen kultur på hylden, nej de er kommet her for at erobre plads til deres egen kultur og de får lov til at vinde frem, for politikerne ønsker ikke ballade.

Havde Folketinget vedtaget forslag til lov om Muhamedanerfrit Danmark (2001/02, 2. samling) af Mogens Glistrup (FRP), så var dette vanvid aldrig sket. De danske vælgere har fået som bestilt på stemmesedlen.

Annonce