Ny lærepladsaftale er dårligt håndværk

Folketinget skaber endnu mere usikkerhed for erhvervsskoleeleverne, mener formand for 3F Ungdom.
Hvedebrødsdagene er slut, den hede kærlighed mellem Folketinget og erhvervsskoler har fortrukket sig.

Folketinget har valgt at skrue bissen på og sende en god del pisk afsted til vores erhvervsskoler.

Det er erhvervsskoler som i forvejen er spændt hårdt for - og ganske som det plejer, når lort ruller ned af bakke, ja så ender det hos os unge.  

I sine nærmeste fanatiske jagt på, at alle skal i lære, og lærepladsproblematikken skal høre historien til, har regeringen nu lagt selvsamme lærlinge, eller rettere kommende lærlinges hoveder på huggeblokken, hvor elevens levegrundlag ligger under arbejdsgivernes og skolernes økse.

Folketinget har valgt at skrue bissen på.

Arbejdsmarkedets parter har netop indgået en ny aftale, som nu er blevet vedtaget ved lov i Folketinget.

Aftalen går benhårdt efter at alle skal have en læreplads, hvilket i sig selv er godt.

Men aftalen skaber nye incitamenter for skolerne til, at de skal lægge sig i selen for at få både lærlinge- og lærepladsmatch til at ske så tidligt som overhovedet muligt, det i sig selv er også positivt.

Tungt pres på skolerne

Alt kan for det utrænede øje se rigtigt godt ud, lige indtil man laver bare lidt konsekvensberegning.

Det er nemlig blevet lagt et tungt økonomisk incitament på skolerne for at alle elever inden udgangen af Grundforløb 2 skal have en underskrevet aftale ellers koster det skolen i taxameter-penge. Men der er ingen, som siger, hvornår aftalen skal træde i kraft.

Denne pisk vil skabe et incitament, hvor skolerne opfordres til ren ’’L’easy’’ stil - "skriv under nu og lad eleven starte senere"-model. Men ligesom hos L’easy, så skal regningen jo betales, og det bliver så eleven, der står med en aftale i hånden, som først træder i kraft langt ude i fremtiden.

Denne model er ikke som sådan ny - den har førhen bare aldrig været brugt, fordi man som regel har lavet mundtlige aftaler om, at kontrakten først bliver underskrevet, når praktikken begynder.

Eleven vil så indtil da kunne gå i skolepraktik, og uddannelsen ville ikke blive sat på pause. Det er en win-win for alle parter, men det vil nu med den nye aftale koste skolen dyrt.

Tre måneder uden indtægt

Skolerne har nu et stort incitament for at lave ”L’easy”-aftaler med arbejdsgiverne, som kan opsiges til hver en tid uden konsekvenser.

Det betyder, at eleven kan vente flere måneder på at starte i lære, bare for at mester dagen før eller sågar dagen efter, kan smide fyresedlen, som slår og eleven vil ryge tilbage til start, uden læreplads, bare med en masse spildt tid.  

Det er lidt indviklet, så jeg prøver lige at give et eksempel. Vi møder Hans ude på teknisk skole hvor han er færdig med grundforløb 2 den 1. november. Men da hans kommende arbejdsgiver ikke har arbejde før efter nytår, så starter praktikken først 1. februar. Hans og arbejdsgiveren underskriver aftalen den 31. oktober.

Det betyder, at eleven kan vente flere måneder på at starte i lære.

Det betyder for Hans, at han skal gå fra oktober til februar måned uden indkomst.

Dels fordi han går fra SU, som er forudbetalt, til en løn som er bagudbetalt, men han kan heller ikke få hverken kontanthjælp, skolepraktikydelse eller anden ydelse i alle de måneder, for Hans har jo en lærepladsaftale.

Ligeledes bliver hele hans uddannelse skubbet tre måneder, fordi uddannelsen er på pause i den tid. Alt dette, bare fordi Hans ikke kan gå i skolepraktik med en underskrevet aftale.  

Vi ved desuden at arbejdsgiverorganisationer har været ude at snakke med deres medlemmer om denne løsning netop for at kunne imødekomme skolernes økonomi, så vi ved, dette vil blive brugt.

Hvor mange skal miste deres levegrundlag?

Ministeren undskylder selv med, at hun ”vil holde øje med tallene” og gøre noget, hvis de ændrer sig ”uhensigtsmæssigt”. Men hvor mange elever skal miste deres sikkerhed og økonomiske levegrundlag, før ministeren vil gøre noget ved det problem, vi allerede har advaret hende om?

Det er i virkeligheden bare dårligt håndværk. Her har vi et guldpalæ af et erhvervsuddannelsessystem, som hele verdenen kigger på i misundelse, vi mangler kun lige den sidste lille finish, og mens vi er ved at smide den sidste fodliste på, så banker vi den igennem et ovenlysvindue.

Det er i virkeligheden bare dårligt håndværk.

Men i stedet for at lappe vinduet og give eleverne ret til skolepraktik i perioden og give dem den sikkerhed, står ministeren som en anden lad bygherre og siger ”arhhh, vi venter lige med at lappe vinduet, til når det begynder at regne”.

I stedet for at forhindre skaden og gør det, vi ved, der skal gøres, så venter vi til det går udover nogen. Det er dovenskab og kortsigtet, og det vil kun gå udover en elev, som bare ønsker at blive håndværker i fremtidens Danmark.

Som om det ikke var usikkert nok at være erhvervsskoleelev i Danmark.

Betonarbejder, formand for 3F ungdom og socialdemokratisk folketingskandidat i Nordjylland.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er endnu engang vist, at de såkaldt røde partier har glemt, hvem de rørstrømsk taler om 1. maj. Men der er jo heller næppe nogen af deres MF'ere, der har børn, der går på erhvervsskoler.
Derimod er der stor opmærksom på de udlændinge og humanister, der får SU. Tænk, hvis vi skal miste dem.

Annonce