☰
☰
Annonce
Et regnestykke om manglen på arbejdskraft
Arbejdsgiverne bruger mangel på arbejdskraft som argument for at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Men der er et andet regnestykke, som arbejdsgiverne glemmer i farten.
Dansk økonomi har været bemærkelsesværdigt god til at sunde sig ovenpå en gevaldig corona-lussing.
Beskæftigelsen slår rekorder. Ikke siden 2008 har ledigheden ligget så lavt som nu, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
Det har givet arbejdsgiverne anledning til igen at kræve beløbsgrænsen for arbejdskraft fra tredjeverdenslande sænket markant.
Men kan vi ikke lige få svaret på, hvorfor man ikke gør noget ved dette regnestykke først?
90.000 ledige
På trods af fremskridt har vi stadig knap 90.000 ledige i Danmark, som banker på døren ind til arbejdsmarkedet, men som ikke får chancen. Særligt svært ser det ud for unge nyuddannede og medarbejdere over 55 år.
49.000 personer med handicap
Nye tal fra Danske Handicaporganisationer viser, at 49.000 personer med handicap står klar til at tage et job indenfor de næste to uger.
Det drejer sig både om personer, der kan tage fuldtid- eller deltidsstillinger i enten ordinære job eller fleksjob.
14.600 jobparate fleksjobbere
De seneste data fra Jobindsats viser, at over 14.600 personer er visiteret til et fleksjob af deres kommune og kun mangler, at en arbejdsplads er klar på at slå dørene op for dem.
22.500 par hænder i bedre arbejdsmiljø
En analyse fra Analytics Squared viser, at knap 40 propcent af længerevarende sygefravær i Danmark skyldes et arbejdsmiljø, som ikke er godt nok. Ifølge analysen går der så meget arbejdstid tabt, når dårligt arbejdsmiljø sender medarbejdere hjem i sygesengen, at det svarer til 22.500 fuldtidspersoner.
14 mio. ledige EU-borgere
Arbejdsgiverne kan i dag frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. 13.600 mennesker fra andre EU-lande har valgt at tage til Danmark og arbejde i løbet af det seneste år.
Med over 14 millioner arbejdsløse europæere – herunder mange unge – er der altså stort potentiale for at finde ekstra hænder på den anden side af grænsen.
Der skal selvfølgelig gøres en indsats for at omsætte disse tal til reelle hænder på arbejdsmarkedet, men hvordan kan arbejdsgiverne forklare behovet for at hente folk fra tredjeverdenslande, når så mange er til rådighed inden for og lige på den anden side af grænsen?
Den negative ubekendte
I dette regnestykke er der dog en ubekendt med negativt fortegn. Den milliardstore besparelse på beskæftigelsesindsatsen kan – hvis ikke den tænkes klogt – blive en dyr kæp i hjulet på ambitionerne om at få alle ledige hænder i sving på arbejdsmarkedet.
Det er blandt andet den håndholdte indsats i Jobcentrene og de redskaber for at få folk delvist eller helt i arbejde, som skal være med til at få ligningen til at gå op.
Men det fratager ikke arbejdsgiverne ansvaret for at skabe rummelige og fleksible arbejdspladser med et sundt arbejdsmiljø.
Og det fratager ikke politikerne ansvaret for at skabe de bedste rammer for livslang læring og en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bør være i fokus i stedet for den evindelige jagt på billig udenlandsk arbejdskraft.
Kommentarer
Hvorfor skal vi overhovedet have udenlandsk arbejdskraft. Der er den arbejdskraft som der er. Udenlandsk arbejdskraft afpresser de danske lønmodtagere og hjælper arbejdsgiverne. Ikke underligt alle vil være politiker idag.
I virkeligheden er der slet ikke så mange ledige stillinger, som der lægges op til. Ligesom der heller ikke er den store mangel på arbejdskraft som det blå hylekor skriger om. Det der gør det anderledes end alle de foregående år er den måde, som såkaldte ledige stillinger gøres op på. Hvor en virksomhed før i tiden, for bare et par år siden, fast ansatte personalet på gulvet, ansætter de i dag i stor stil løstansatte fra vikarbureauer i helt ned til få dage. Det gør de så hver gang der lige kommer en ordre i hus, hvor der skal modtages en del vare et par uger og så er det ud af klappen igen. Med andre ord, før havde en virksomhed måske en ledig stilling en gang hvert 5. år til fuldtids fastansættelse. Nu har den samme virksomhed 5 til 10 tidsbegrænsede stillinger årligt til at udføre samme arbejde efter behov. Og det altid gennem et vikarbureau. Ind i dag, ud imorgen. Kan de ikke lide dig, så er det ud før middag. Nemt og bekvemt. I går kunne man læse en webshop i Herning området manglede hele 100 ansatte. Altså et par uger op mod Jul. Og man var endog garanteret arbejdet helt frem til Jul i følge direktøren. Wauuu.
Men altså alt i alt giver den situation et hav af stillingsopslag i et væk. Men uden reelt indhold.
Det næste er så corona situationen, boligjob ordningen, samt et stort økonomisk overskud i de danske husholdningskasser - Dels grundet udbetaling af feriemidler, del grundet sparede penge som skulle bruges på ferie. Det kan hurtigt løbe op mod 100.000 kr. ekstra i overskud hos mange familier. Dels er mange gøremål blevet udskud grundet corona nedlukningen i 2020/21. Det har skabt en masse aktivitet efter genoplukningen i sommers. Ordre bøgerne hos landets håndværkere kan slet ikke følge med. Det samme gælder onlinehandlen, som er eksploderet. Ikke mindst under Black Friday.
Hvis de to ovennævnte situationer bliver taget ud af arbejdskraft ligningen ser situationen helt helt anderledes ud.
Men sådan er det jo. Alt skal hele tiden overdrives. Jo vildere en historie jo bedre. Om den så er rigtig er i de her "moderne" online tider ligegyldigt - Bare det vække politisk opsigt.
Kloge ord Jeppe.
Vigtig pointe især med brugen af vikarer. Der er brancher, hvor nærmest hovedparten af medarbejderne er vikarer, som typisk er ledige, der forsøger at få foden indenfor til en fastansættelse, men som holdes for nar i ofte månedsvis, idet de er nemme at presse og ikke mindst nemme at komme af med igen, hvis de begynder at falde af på den f.eks. med for lange eller mange toiletbesøg.
Mennesker flyttes fra at være en fast omkostning til at være et variabelt produktionsmiddel.
Måske gør den indstilling det sværere for bestemte arbejdsgivere at få nye folk?
90.000 ledige
49.000 personer med handicap
14.600 jobparate fleksjobbere
Ialt 153.600 ledige jobparate borgere - hvad er problemet...?
22.500 er syge af arbejdsmiljø, ergo skal arbejdsgiverne sørge for et bedre arbejdsmiljø...
Arbejdsgiverne foregiver et problem, som ikke er der...
Et tal på 90.000 siger faktisk ingen ting. Man skal jo se på hvor der mangler arbejde i forhold bopæl. Alle ved jo at kommer man over en times kørsel til jobbet så skal der meget til for at folk vælger jobbet. Men jeg har været på en arbejdsplads, hvor nogen blev fyret pga. afstand, fordi han flyttede ned til kærsten. Arbejdsgiver ønsker ikke medarbejder, som har lang transport tid, fordi ved at medarbejderen sandsynligvis skifter job, så snart der er noget det er tættere ved. Højere kørselsfradrag kunne løse lidt af problemet, men i dag er tid måske mere vigtig end penge. Hjemme arbejde eller små grupper i fælles kontor i flere byer så jyder kan arbejde for et københavnsk firma eller omvendt.