Ny fase i OK20: Få overblik over de centrale krav

Hvad går lastbilchauffører og rengøringsfolk efter at få hjem i en ny overenskomst? Se sektorens krav her
Overenskomstforhandlingerne 2020 er gået ind i en ny fase.   

Med det første og afgørende overenskomstforlig på industriens område på plads, er der indgået forlig for de 230.000 industriansatte.

I de kommende uger skal arbejdsgivere og fagforbund i de øvrige sektorer få enderne til at mødes, så resten af de cirka 600.000 privatansatte i Danmark kan få fornyet deres overenskomster.

Netavisen Pio giver dig her en oversigt over de centrale krav fra de største sektorer

For størstedelen af de ansatte på det private arbejdsmarked, bliver de kommende års lønstigninger hovedsageligt aftalt i lokalaftaler ude i den enkelte virksomhed. Men meget bliver aftalt i de centrale overenskomstforlig.

Men hvad står øverst på ønskelisten for det enkelte faggrupper?

Èn efter én vil overenskomstforlig for bygningsarbejdere, lastbilchauffører, gartner, rengøringsfolk, kokke og andre faggrupper blive offentliggjort.

Men hvad står øverst på ønskelisten for det enkelte faggrupper? Og hvem forhandler på vegne af lønmodtagere og arbejdsgivere i de forskellige fag?

Netavisen Pio giver dig her en oversigt over de centrale krav fra de største sektorer.
 

Transporten: Styrket arbejdsmiljø og højere løn 

Fordi transportsektoren ligger inden for normallønsområdet, så aftales lønnen i det store centrale overenskomstforlig. Sådan er det også inden for rengøring og slagteri. Modellen står i modsætning til eksempelvis byggeri og industri, hvor man har minimalløn og kun mindstesatser aftales centralt, mens den reelle løn forhandles lokalt på arbejdspladsen.

Derfor er det også i de centrale forhandlinger på transportområdet, at slaget om en højere løn skal stå.

Men som noget særligt for transportsektoren, er der politiske redningsplanker på vej

For landets buschauffører står kampen mod dårligt arbejdsmiljø, dårlige pause- og toiletforhold og urealistiske køreplaner også højt på dagsorden.

Social dumping har i mange år plaget transportsektoren. Men som noget særligt for transportsektoren, er der politiske redningsplanker på vej -  både fra Christiansborg og Bruxelles.

I Danmark har et flertal aftalt en lovbestemt mindsteløn for chauffører, der følger de gængse overenskomster. I EU er vedtaget en større vejpakke, der skal dæmme op for social dumping.

Fagbevægelsens forhandlere:

  • Jan Villadsen, formand i 3F Transport
  • Flemming Overgaard, næstformand i 3F Transport
  • Karsten Kristensen, forhandlingssekretær i 3F Transport

Arbejdsgivernes forhandlere: 

  • Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør Dansk Industri
  • Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri 

    Forhandlingerne startede: Den 14. januar

Byggeriet: Højere mindsteløn som værn mod løndumping 

Hos de murere, tømrere, beton- og stilladsarbejdere, som er organiseret i 3F’s Byggegruppe, står ét krav alle andre: Man vil have hævet mindstelønnen betragteligt.

Vi har peget på, at et solidarisk løft af bunden

Fagbevægelsen er af den opfattelse, at der på byggepladserne sker “lovlig løndumping” inden for overenskomsten af de udenlandske håndværkere. Det skyldes, at der er ganske langt fra mindstesatsen i byggeriets overenskomst, som ligger på knap 127 kroner, og så den reelle timeløn for en danske tømrer eller blikkenslager, som ligger omkring omkring 176-220 kroner.  

“Vi går til bordet med et krav om, at der skal gøres noget effektivt for at bekæmpe social dumping. Vi har peget på, at et solidarisk løft af bunden kunne være en vej at gå,” siger Claus von Elling onsdag til Fagbladet 3F.

Dansk Byggeri har dog på forhånd været afvisende over for kravet om en væsentligt højere mindsteløn, og mange eksperter spår, at byggeriets mindsteløn bliver et af de vanskeligste ved OK20.

Fagbevægelsens forhandlere:

  • Claus von Elling, formand i 3F’s Byggegruppe
  • Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s Byggegruppe

Arbejdsgivernes chefforhandlere:

  • Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri
  • Peter Stenholm,  direktør i Dansk Byggeri

    Forhandlingerne startede: Den 12. februar
 

Rengøring og kantine: Faste timer og opgør med 0-timers kontrakter 

Hos stuepiger og rengøringsfolk står ønsket om højere timetal og kampen mod 0-timers-kontrakter helt centralt.

Vi ønsker flere timer, man kan leve af

0-timers kontrakter er ansættelser, hvor man ikke har et garanteret ugentligt timetal og derfor stor usikkerhed omkring sin indtjening.

“Vi ønsker flere timer, man kan leve af, så man ikke skal have flere job for at betale sine regninger,” siger formand i 3F Privat Service, Hotel og Restaurant, Tina Møller Mortensen.

Fagbevægelsens forhandlere:

  • Tina Møller Mortensen, formand i 3F Privat Service, Hotel og Restaurant
  • Henriette Olofsen, forhandlingssekretær
  • Morten Eriksen, forhandlingssekretær

Arbejdsgivernes chefforhandler:

  • Niels Grøn Seirup, underdirektør i Dansk Industri

    Forhandlinger startede: Den 3. februar
 

Det grønne område: Pension og mere på frit valg

For anlægsgartner, greenkeeper og gartnerimedarbejdere er der flere ting, som forhandlerne i den kommende tid vil kæmpe for.

Fagforeningerne går især efter bedre pension og fuld pension på 12 procent til elever under uddannelse. Man ønsker sig højere betaling under sygdom, barns første sygedag og under barsel.

Og så vil man have fritvalgskontoen til at passe bedre til sit navn

Og endelig man have styrket fritvalgskontoen, som for gruppen ligger på to procent af lønnen. Og så vil man have fritvalgskontoen til at passe bedre til sit navn, så der er større reel frihed i ordningen.

Fagbevægelsens forhandlere:

  • Peter Kaae Holm, formand for 3F’s grønne gruppe
  • Flemming Grønsund, forhandlingssekretær for anlægsgartner
  • Peter Møller Sjøgren, forhandlingssekretær for mejeriområdet.

Arbejdsgivernes forhandlere:

  • Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Danske Anlægsgartnere m.f.
     
    Forhandlingerne startede: Den 3. februar

Hotel og restauration: Betaling for skæve arbejdstider

Også blandt receptionister og tjenere på landets hoteller og restauranter - der ofte arbejder, når mange af også andre har fri - står arbejdstid helt centralt i forhandlingerne.

Bør en tjener eksempelvis kunne sættes til at gøre rent, hvis det er småt med gæster?

Her slås man også mod 0-timers kontrakter, og for at få arbejdsgiverne til at betale bedre tillæg for de skæve arbejdstider.

Desuden går diskussionen med arbejdsgiverne på, hvor skarpe grænser, der skal være for de ansattes jobfunktion. Bør en tjener eksempelvis kunne sættes til at gøre rent, hvis det er småt med gæster? Det er et af de spørgsmål, som partner skal lægge arm om.

Fagbevægelsens forhandler:

  • John Frederiksen, formand i 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration.  

Arbejdsgivernes forhandlere:

  • Horesta
  • Lars Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv

    Forhandlingerne startede: Den 10. februar

Fødevarebranchen: Opkvalificering, seniorordning og fritvalg

Tre punkter sigter fødevareforbundet NNF efter at få noget på, når de skal forhandle overenskomstforlig for landets slagtere, bagere og ansatte i fødevare- og tobaksindustrien.

Virksomhederne skylder deres ansatte at vise en vej for et længere arbejdsliv

Det er flere penge på fritvalgskontoen. Bedre mulig for opkvalificering og omskoling. Og endelig bedre seniorordninger, der gør at folk i de fysisk krævende fag kan holde til den stigende pensionsalder.

“Virksomhederne skylder deres ansatte at vise en vej for et længere arbejdsliv, denne vej håber vi at kunne vise ved disse overenskomstforhandlinger,” siger næstformand i NNF, Jim Jensen i en pressemeddelelse.

Fagbevægelsens forhandlere:

  • Jim Jensen, næstformand NNF

  • Ole Wehlast, formand for NNF

Arbejdsgivernes forhandlere:

  • Dansk Industri

  • Dansk Erhverv

  • Danske Slagtermestre, Horesta, Coop m.f.

Butik og handel: Begræns deltid og styrk tillidsmænd

Hos ekspedienten, den den kontoransatte og lagermedarbejderen i detailhandlen, er der flere ting på ønskesedlen ved OK20-forhandlingerne.

Man går efter at begrænse ufrivillige deltidsansættelser

Man går efter at begrænse ufrivillige deltidsansættelser. Man vil gerne have styrket tillidsmandssystemet, og den lokale løndannelse på arbejdspladserne. Bedre mulighed for efteruddannelse og balance mellem arbejde og fritid, er også på blokken, når HK handel møder Dansk Erhverv ved forhandlingsbordet.

Fagbevægelsens forhandler: 

  • Per Tønnesen, formand HK Handel

Arbejdsgivernes forhandler: 

  • Lars Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv

    Forhandlingerne starter: Den 15. februar

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Komisk at høre på at en løn på 130kr/t skulle være løndumping;-)
Den knaldrøde fagforening er patetisk at høre på!
Ikke mærkeligt at flere og flere vælger den skadelige del af fagbevægelsen fra!

Nu bør du hører rigtig godt efter thomas.
Danske håndværkere er så pisse dovne at de bare får lortet lavet og rigtigt første gang.
Derfor er vi tæt på verdens mest effektive arbejdere pr løn krone.

Hvis du skal have hjælp til at forstå sammenhængen, så "siger" du bare til.

Annonce