Lad os sætte prop i årtiers udhuling af dagpengene

Den socialdemokratiske regering skal rette op på de sidste årtiers udhuling af dagpengene, hvis den danske model skal overleve.
Foto: Colourbox
Den danske model er under pres. Dagpengene bliver langsomt mindre værd i forhold til den generelle lønudvikling.

Man risikerer at miste mellem en tredjedel til halvdelen af sit rådighedsbeløb, hvis man står uden job i en periode

Den såkaldte bruttokompensationsgrad – det vil sige hvor stor en del af sin løn, man får i dagpenge før skat, hvis man mister sit job – er faldet fra 57 procent i midten af 90’erne til kun 48 procent i dag. Det betyder, at man – afhængig af sit fag – risikerer at miste mellem en tredjedel til halvdelen af sit rådighedsbeløb, hvis man står uden job i en periode.

Udhuling af dagpenge giver øget ulighed

Det udhulede dagpengesystem er desværre ikke et nyt problem. Allerede op til folketingsvalget i 2011 kritiserede vi i Blik- og Rørarbejderforbundet den borgerlige regering for ikke at gøre noget ved den lave dagpengesats. Og selv da Socialdemokratiet med Helle Thorning Schmidt i spidsen kom til magten samme år, fortsatte dækningsgraden med at falde de næste fire år. Med skatteaftalen i 2012 indførte den daværende socialdemokratiske regering ovenikøbet en såkaldt mindre-regulering af dagpengene på 0,75 procent, hvilket betød, at dagpengene hvert år ville sakke bagud i forhold til lønningerne.

Selv da Socialdemokratiet med Helle Thorning Schmidt i spidsen kom til magten samme år, fortsatte dækningsgraden med at falde

Det lovede derfor godt, da den nuværende socialdemokratiske regering og dens støttepartier i det fælles forståelsespapir meldte ud, at de vil arbejde for at bekæmpe den stigende ulighed i Danmark. Det skulle bl.a. ske ved en styrkelse af den danske model, som sikrer, at arbejdsgivere kan hyre og fyre med kort varsel – mens lønmodtagerne til gengæld er garanteret en tryghed i form af dagpenge på et vist niveau, så de ikke bliver smidt fra hus og hjem, hvis de mister deres job.

Hvis den nuværende regering vil gøre alvor af ambitionen om at bekæmpe den stigende ulighed i samfundet, betyder det derfor, at de skal gøre op med fortidens fejl og aktivt arbejde for at sikre den danske models fremtidige overlevelse. Det kan ikke gøres uden et opgør med den lave dagpengesats. For vi kan ikke forvente, at danske lønmodtagere vil blive ved med at acceptere de fleksible arbejdsforhold, vi har i dag, hvis ikke der samtidig er garanti om en tryghed for dem, som i perioder står uden for arbejdsmarkedet.

Vi kan ikke forvente, at danske lønmodtagere vil blive ved med at acceptere de fleksible arbejdsforhold, vi har i dag

Dagpengenes udhuling giver usikkerhed blandt danske lønmodtagere. I dag er der f.eks. omkring 400.000 danskere, der har tegnet en lønforsikring, enten individuelt eller via en kollektiv ordning. Hvis den tendens fortsætter, risikerer vi at ende med et endnu mere opdelt samfund, hvor kun dem, som har råd til at tegne en lønforsikring, står med et reelt sikkerhedsnet, hvis de mister deres arbejde.

Tryghed giver ikke øget arbejdsløshed

Et af de argumenter, som ofte forplumrer dagpengedebatten, bygger på den udbredte forestilling om, at en attraktiv dagpengesats gør folk mindre motiverede til at arbejde. De fleste der har oplevet at stå uden for arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode ved dog, at det næppe er dagpengene, der holder dem tilbage fra at få et job. De fleste ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab og at have en følelse af, at de bidrager med noget til samfundet.

Faktisk viser nyere analyser på tværs af europæiske lande, at der ligefrem er en positiv sammenhæng mellem beskæftigelse og dagpengenes dækningsgrad

Desuden viser en rapport fra FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), at Finansministeriets beregninger på området overvurderer omkostningerne ved et mere attraktivt dagpengesystem. De bygger nemlig på den såkaldte tilgangseffekt, som der ikke er noget empirisk evidens for. Michael Svarer, tidligere formand for Det Økonomiske Råd, har endda udtalt til Information, at tilgangseffekten måske slet ikke burde indgå i modellen på grund af det ”meget beskedne empiriske grundlag”.

Faktisk viser nyere analyser på tværs af europæiske lande, at der ligefrem er en positiv sammenhæng mellem beskæftigelse og dagpengenes dækningsgrad. Det viser sig bl.a. ved, at de lande hvor dagpengene udgør en stor del af lønnen, typisk også har en høj beskæftigelse.

er er altså mange gode argumenter for at sikre en mere attraktiv dagpengesats

Der er altså mange gode argumenter for at sikre en mere attraktiv dagpengesats. Og i en periode, hvor den danske økonomi er i fin form, og ledigheden er lav, er det oplagt at sætte ind for at sikre, at de mennesker der i en periode står uden for arbejdsmarkedet ikke risikerer også at miste deres sikkerhedsnet.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 Forbundsformand Blik og Rør 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Susanne USA vejen?
Nu rabler det da fuldstændig;-)

Annonce