Fem gange, hvor Støjberg var uenig med Dansk Folkeparti

Med Inger Støjberg som formand for Dansk Folkeparti, bliver der tale om et markant andet parti, vurderer Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen.
“Inger Støjberg er den eneste, der kan redde Dansk Folkeparti” mener Berlingske og spørger man både høj og lav i DF, er opbakningen til den forhenværende Venstre-minister massiv.

Morten Messerschmidt har på forhånd lovet at trække sit formandskandidatur, hvis Støjberg stiller op og den anden kandidat, Merete Dea Larsen, spås ikke mange chancer i et kampvalg.

Der er selvfølgelig lige det med rigsretten, men selv hvis Støjberg sendes i tugthuset, er der rigeligt af borgerlige vælgere, der står parat til at afvise dommen som det røde flertals politiske hævnaktion. Erklæres hun uværdig til at side i Folketinget, skal hun nok hurtigt blive valgt ind igen.

Men er Inger Støjberg overhovedet DF’er? Gennem hendes politiske karriere har hun flere gange været på kollisionskurs med sit måske kommende parti. Her er de fem mest centrale punkter, hvor Inger er uenig med DF.

1. EU

Hvis udlændingepolitikken har været det ene ben, så har EU-modstanden været DFs andet ben at stå på. Det Venstre, Støjberg meldte sig ind i tilbage i 1993, var til gengæld Folketingets internationale parti, symboliseret i Uffe Ellemanns berømte EU-sokker.

Selv om den modne Støjberg sammen med Søren Gade har placeret sig på Venstres mindre begejstrede linje, har hun næppe tilbragt to årtier i folketinget som hemmelig EU-modstander.

Støjberg har næppe tilbragt to årtier i Folketinget som hemmelig EU-modstander.

Støjberg vil gerne udfordre og kritisere både konventioner og internationale domstole, men under flygtningekrisen i 2015 var hendes fokus som udlændinge og integrationsminister rettet mod at finde en EU-løsning, frem for at sikre de indre grænser, som DF krævede. Året efter bad hun ydmygt EU om tilladelse til at videreføre den midlertidige grænsekontrol.

EU-modstanden udgør samtidig den største forhindring på vejen mod, at Støjberg igen kan blive minister i en kommende borgerlig regering. Skal hun ind, skal EU-modstanden ud.

2. Folkeafstemningen om retsforbeholdet

Kære tvivlere og borgerlige nej-sigere” Sådan indledte Støjberg et Facebook-opslag tilbage i december 2015, hvor hun forsøgte at berolige højrefløjens EU-skeptikere og overtale dem til at stemme ja til afskaffelse af retsforbeholdet. Hun skrev dengang:

“Jeg stemmer ja, da jeg mener, et ja er den bedste måde at sikre, at vi forbliver i Europol på samme gode vilkår som i dag. Det kan en parallelaftale som DF og andre foreslår ikke garantere. Det er og bliver en chancesejlads.”

Hun forsøgte at berolige højrefløjens EU-skeptikere

Det blev en chancesejlads, for danskerne stemte nej til afskaffelse af retsforbeholdet og indirekte ja til den delaftale som modstanderpartierne, herunder DF, havde stillet vælgerne i udsigt. Efterfølgende beskyldte DF ja-partierne for at have udbredt “fake news”.

3. Fagforeninger

I 2012 opsagde ejeren af restaurant Vejlegården, Amin Skov, overenskomsten med 3F og satte sine tjenere på en markant ringere Krifa-overenskomst.

Det medførte en langvarig arbejdskonflikt, hvor både Inger Støjberg og Kristian Thulesen Dahl guffede konflikt-ramt flæsk i solidaritet med Amin Skov. Men hvor Inger Støjberg har fastholdt sin fagforeningsfjentlige linje, har DF flyttet sig markant.

DF var centrale for at sikre Arne-pensionen

Fra dengang at ville have EU til at gribe ind i en dansk arbejdskonflikt er Morten Messerschmidt overgået til at støtte de danske fagforeninger i konflikten med irske Ryan Air. DF var centrale i at sikre Arne-pensionen, og i fagbevægelsen roser man DF for godt samarbejde i kampen mod en fælleseuropæisk mindsteløn.

Med Støjberg ved roret er det atter slut med det gode forhold til fagbevægelsen.

3. Udenlandsk arbejdskraft og beløbsgrænsen

Som beskæftigelsesminister i den første Løkke-regering fra 2009-2011 var det Støjbergs opgave at skaffe billig arbejdskraft til Danmark. Dengang som nu, var Venstres holdning, at beløbsgrænsen for at lade lønmodtagere uden for EU arbejde i Danmark skulle sættes ned.

Gerne så langt ned, at ikke længere blot handlede om at tiltrække specialister, men også om at underbyde danske håndværkere og sygeplejersker. Det er i hvert fald, hvad man mener i DF, der vil sætte beløbsgrænsen op til 500.000 kr. om året.

I den første Løkke-regering var det Støjbergs opgave at skaffe billig arbejdskraft

Støjberg er gårdmandsdatter og kommer fra en region, hvor landbrugserhvervet i stor stil benytter sig af elever fra Ukraine og Baltikum. Med hende som formand får arbejdsgiverne en god lobbyist i DF.

4. Inger er liberal, og Dansk Folkeparti er ikke et liberalt parti

Spørger man DFerne, er de det eneste konservative parti i Folketinget. Alle de andre højrefløjspartier inklusiv Det Konservative Folkeparti er fifty shades af liberalisme.

Med fætrene Søren Krarup og Jesper Langballe udviklede DF sig til det første nationalkonservative parti siden mellemkrigstidens Dansk Samling.

Alex Ahrendtsen var i lange perioder folketingets mest ambitiøse kulturpolitikker. Man satte sig i DF på en særlig dansk variant af hjemstavnspatriotisme og skepsis mod eliten i medierne og de store byer.

Inger Støjberg er liberal i sin grundholdning

Det sidste har man til fælles med Inger Støjberg, men hvor DF ønsker at skærme deres vælgere mod effekten af globalisering og fri konkurrence, så er Inger Støjberg liberal i sin grundholdning. Da Politiken i 2015 spurgte hende, om hun ikke lige så godt kunne være DF’er, rystede hun på hovedet og svarede:
”Nej, for jeg er liberal, og Dansk Folkeparti er ikke et liberalt parti".

Hun har aldrig udvist interesse for kulturpolitik og i dele af DF anses hun også for at være en udlændinge-bluffer der udadtil signalerede stramninger, mens hun på de indre linjer støttede erhvervslivets indvandrings-venlige linje.

Støjbergs dobbeltspil ses også i Rigsretten, hvor hun henviser til et for offentligheden ukendt skuffe-notat, der skulle have annulleret hendes ulovlige, men blandt vælgerne populære adskillelse af mindreårige asyl-par.

Med hende som formand, vil samtlige partier i blå blok tage udgangspunkt i økonomisk liberalisme.

5. Topskat og velfærd

DFs modstand mod lettelse af topskatten blev den mur, hvor Anders Samuelsen i de glade VLAK-dage slog sit parti både halvt og helt fordærvet.

For selv om DF altid har placeret sig i blå blok, er man samtidig gået efter at være borgerlighedens sociale samvittighed.

Støjberg vil som DF-formand stå for en mere klassisk borgerlig fordelingspolitik

Fra et partiprogram der i 1995 nærmest ville afskaffe staten har DF udviklet sig til at knuselske velfærdssamfundet i en grad, hvor hvor man på et tidspunkt fik trykt T-shirts med teksten: Ægte socialdemokrater stemmer DF.

Den potente blanding af stram udlændingepolitik og modstand mod ulighed, var i mange år motoren, der flyttede stemmer over midten og sikrede det blå flertal bag både Fogh og Løkke.

Støjberg vil som DF-formand stå for en mere klassisk borgerlig fordelingspolitik, hvor man ikke er så bekymret for uligheden.

DF skal flytte sig længst

Summa Summarum. Støjberg og DF er enige om det mest centrale: Modstand mod indvandringen (i hvert fald retorisk) og modstand mod københavner-eliten og medie-boblen, men man er det af forskellige årsager: Og på andre vigtige områder, er afstanden stor.

Bliver Støjberg formand kommer både hun og partiet til at flytte sig mod hinanden, men der er ingen tvivl om, at partiet skal flytte sig længst. Med hende i spidsen, vil DF blive et markant andet parti.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kan man udelukke at også Inger Støjberg kan ændre holdninger gennem livet, som de fleste andre? En anden mulighed er også, at hun pressede sig selv til at "passe ind" i Venstre? EU har også ændret sig en helt del igennem årene. Det bliver spændende at se, hvad der sker med Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet kunne let og enkelt fjerne deres berettigelse fuldstændigt, hvis bare der kom et socialdemokratisk opgør med de forældede internationale konventioner. Læs eventuelt "Socialdemokratiets udlændingepolitik er et kæmpe blufnummer" af Christian Foldager den 6. december 2021 i Berlingske Tidende.

Jeg tror slet ikke, hun for alvor overvejer at blive DFer.

Giver dig ret Thor.... Ingers grundholdninger og idéologi taler imod, at hun skulle vælge DF. Hun siger selv hun er liberal helt ind i hjertet, hvilket jeg tror er korrekt.

Annonce