Samfundskontrakten der blev væk

Offentlige bygherrer må gøre det klart, at vi mener det med regler og overenskomster alvorligt, skriver formanden for BAT-kartellet, Claus von Elling.
Da regeringen tiltrådte, var et af de ord, man ofte hørte, ordet ”samfundskontrakt”.

Samfundskontrakten forstået på den måde, at virksomheder, der løser opgaver for staten, for kommuner, for regioner og for statslige selskaber, ikke bare forventes at overholde den lovgivning og de aftaler, der er i det danske samfund. Men at de faktisk også bidrager aktivt til at vores samfund kommer videre med eksempelvis uddannelse til unge.

Desværre ser vi i stigende grad, at den samfundskontrakt som regeringen ønskede forstærket, at den nu bliver brudt i stadig større omfang.

Forråelse på danske byggepladser

Dagens orden på mange byggepladser rundt omkring i Danmark er desværre virksomheder, der bruger alenlange underentreprenørkæder, anvender vikarvirksomheder og falske selvstændige.

I byggeriet har vi årligt over 600 sager om overenskomstbrud

Konsekvensen er brud på gældende overenskomster og i nogle tilfælde forfølgelse af fagligt aktive.

I byggeriet har vi årligt over 600 sager om overenskomstbrud vedrørende udenlandske bygningsarbejdere. Sager, som vi stort set alle vinder.

Sagerne vokser i både omfanget af folk og de pengebeløb, der er involveret. Men de stiger også i omfang på grund af lange underentreprenørkæder og voksende bureaukrati.

Undervejs i disse sager sker det, at en opmand i voldgiftsretten eller en arbejdsretsdommer siger til den indklagede virksomhed, at han egentlig burde ringe til politiet, når uhyrlighederne vælter frem under vidneafhøring.

Vi har sager, hvor fagforeningsmedlemmer forfølges, trues, intimideres, får tæsk og fyres.

Vi har sager, hvor lønmodtagerne bliver nødt til at betale returkommission til de virksomheder, de er ansat i.

Så forråelsen på danske byggepladser er til at tage at føle på!

Staten snydes

Skatteunddragelserne og unddragelserne omkring sociale bidrag er tårnhøje og arbejdsmiljøet har det på ingen måde godt på denne voksende gruppe af store danske byggepladser.

Fagforeningsmedlemmer forfølges, trues, intimideres, får tæsk og fyres

Vi kan desværre konstatere, at det i reglen er på de statslige, regionale og kommunale bygge- og anlægsprojekter, sagerne er størst og værst.

Det er altså offentlige bygherrer, der står tilbage med ansvaret for, at man har valgt netop denne type bedrageriske virksomheder til at løse opgaverne.

Samfundskontrakten er således kun et ord uden konkret indhold, virkemidler og handling på langt de fleste af de offentlige bygge- og anlægsprojekter.

Styrk bygherrerne og brug udbudsreglerne.

Det er en bred vifte af myndigheder og indsatser, der skal til. Men det starter med, at man sørger for at få valgt de rigtige entreprenører til at løse opgaven. I stedet for at man med søvngængeragtig sikkerhed vælger de forkerte.

Først og fremmest må man sørge for, at bygherreorganisationerne styrkes og tilføres flere ressourcer og kompetencer. Så bygherreorganisationerne i deres udvælgelsesproces kan sortere fårene fra bukkene. De gode fra de onde.

I hele udbuds- og tildelingsprocessen bliver bygherrerne nødt til at gøre det klart for de bydende virksomheder, at vi faktisk mener det med at overholde regler og overenskomster alvorligt.

Disse kompetencer mangler hos de fleste bygherrer i dag. Samtidig bliver bygherrerne nødt til i tildelingsprocessen at forklare virksomhederne, at de vil blive kontrolleret.

Minutiøs kontrol

De vil blive kontrolleret minutiøst for om de overholder de kontraktmæssige forpligtigelser, når det gælder arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og arbejdsmiljøklausuler.

Bygherrer af alle slags kan lære af, hvordan man gør hos CSR-enheden i Københavns kommune.

Bygherrerne bliver nødt til at forklare virksomhederne, at de vil blive kontrolleret

Deres risikobaserende kontrol giver en hit-rate, hvor 84 procent af de undersøgte virksomheder, som ikke lever op til deres forpligtelser, når det gælder klausulkrav i kontrakterne.

Vi tør ikke tænke på, hvor stort mørketallet er i resten af landet, hvor der ikke kontrolleres.

Hos offentlige bygherrer som alene baserer sig på gensidig tillid eller rettere naiv tro på, at alle gør, som der står skrevet i en udbudskontrakt, ved reelt ikke hvad der foregår på deres egne projekter.

Nødvendige redskaber

Klausuler, kontrol og sanktion er nødvendige redskaber, og redskaberne skal hele tiden fintunes og udvikles for at komme virksomhederne i forkøbet.

Bygherrer skal gå sammen om at oprette kompetente opsøgende kontrolenheder.

Der hvor både vi i fagbevægelsen, med vores mange sager, og kontrolenheden i Københavns kommune finder de største og de fleste sager, er på de pladser, hvor underentreprenørkæderne er lange.

Redskaberne skal hele tiden fintunes for at komme virksomhederne i forkøbet

Dér, hvor der er flest, der er ansat i vikarbureauer eller optræder som falske selvstændige.

Strammere udbudskrav

Det bør være et ufravigeligt udbudskrav, at der kun kan være et underentreprenørled i forhold til en entrepriseholder.

Det kan ikke være rigtigt, at det er nødvendigt at sende opgaven ud i tredje, fjerde og femte led.

De, der byder på opgaven, må også kunne fortælle, hvem der skal løse opgaven, og hvor de er ansat, mens de løser opgaven. ’

Selvfølgelig kan de det. Det er ikke uoverstigeligt.

Lærlingeklausuler og uddannelse hænger sammen

Omkring lærlingeklausuler er det særdeles vigtigt, at de virksomheder, der tildeles opgaver rent faktisk ved, hvad en lærling er.

Bydende virksomheder skal udarbejde en uddannelsesplan

Rent faktisk ved vores erhvervsuddannelser, hvad det vil sige, at nogen står i lære og får en faglært uddannelse.

Bydende virksomheder skal udarbejde en uddannelsesplan og denne skal udarbejdes i tæt kontakt med den uddannelsesinstitution, som den enkelte lærling kommer fra.

De offentlige bygherrer må påtage sig den opgave at sørge for, at der sammen med en lærlingeklausul også er forpligtigelse:

At når man afgiver sit bud, at der så er taget kontakt til relevante uddannelsesinstitutioner og, at man har en plan for, hvordan man rent faktisk vil gennemføre disse praktikforløb.

Vi har set alt for mange forsøg på at smyge sig udenom og set alt for mange virksomheder, som ikke har anet, hvordan man uddanner unge mennesker. Det er en brudt samfundskontrakt, hvis man spørger os i byggefagene.

Demokratiske rettigheder

Foreningsfrihed er en hel fundamental rettighed i ethvert demokratisk samfund.

Men den frihed nægtes desværre for vores udenlandske kolleger i hobetal. Det sker både i det skjulte med intimidering og trusler.

Men det sker også fuldstændig åbenlyst, når en udenlandsk kollega er blevet valgt til tillidsmand og så bliver fyret.

Foreningsfrihed er en hel fundamental rettighed

Fyringer sker også for udenlandske arbejdere, der melder sig ind i fagforeningen. Vi kan nogle gange føre de åbenlyse sager og vi vinder dem også.

Men det ændrer jo ikke ved det faktum, at de virksomheder, der kommer ind i Danmark, er fløjtende ligeglade med demokratiske rettigheder og truer og intimiderer det bedste, de har lært!

En sanktion, der kan mærkes

Hvis samfundskontrakten skal give nogen som helst mening, skal de virksomheder, der optræder på den måde, have en sanktion der kan mærkes.

Meget gerne i forhold til strafferetten, således at folk kan sættes i fængsel.

Vi har erfaring med, at fængselsstraf faktisk er noget af det, der har en afskrækkende effekt på denne type mennesker og virksomheder.

Og så skal de selvfølgelig udelukkes - ikke bare i Danmark, men i resten af EU - fra at kunne byde på opgaver igen.

Hvis samfundskontrakten skal blive til noget og skal være andet end tomme ord, er det på tide, at man går seriøst til værks og anvender mulighederne i udbudslovgivningen fuldt ud.

 

 

Gruppeformand 3F, formand for Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I EU-parlementet arbejdes dear for et ID-Kort som skal anvendes af arbjdstagere som indgang til byggepladser.
Hvad med under-, unde-, underentreprenørers arbejdere?
Hvad med udlån af ens kort til nogen som ikke har kortet?
Hvad med kontrol? Egenkontrol?
Hvad med udstedt legalt kort til en godkendt arbejder, som ikke arbejder, men lader en anden person arbejde illegalt?
Bare nogle få strøtanker.

Kædeansvar på alle statslige - kommunale og regionale arbejdsopgaver.
Arbejdsklausuler, arbejdsmiljøklausuler og lærlingeklausuler skal kontoleres og så skal der være konsekvens hvis de ikke overholdes.

Per Nielsen, jeg kan kun være enig med din kommentar, det burde ikke være lovligt for en hoved- eller totalentreprenør at have mere end en underentreprenør i hver fagentreprise. At tillade at en underentreprenør kan have en eller flere underentreprenører under sig burde ikke være lovligt, det medføre kun underbetaling af de ansatte og skattesnyd, det er det som er årsagen til dette "snyd og uvæsen" i byggeindustrien.

Det burde være en klar advarsel til hele fagbevægelsen at denne udvikling bare fortsætter, selv i en periode med udbredt mangel på faglært arbejdskraft og derfor potentielt en styrket position for fagbevægelsen. Vi kan tydeligvis ikke forvente mere end højst en halvhjertet indsats fra det store flertal af politikere. 3F har i årevis kæmpet en brav kamp for at skabe ordnede forhold, desværre med mangelfuld opbakning fra resten af fagbevægelsen. Der er stor risiko for at arbejdsgiverne reelt kører et dobbeltspil i forhold til hele vores kollektive aftalemodel. Når tiden er moden risikerer vi at de følger det finske eksempel og opsiger alle kollektive aftaler:https://socinf.dk/den-finske-arbejdsmarkedsmodel-er-under-angreb/.Vågn nu op socialdemokratiske politikere inden det er for sent og kæmp for retten til at organisere sig og tegne kollektive overenskomster alle steder i har politisk indflydelse.Med den udvikling vi har nu tør jeg slet ikke tænke på hvad der sker når den næste krise rammer.

Annonce