Alina kom til Danmark fra Moldova: Sproget blev min billet til fællesskabet

På en bryllupsrejse faldt Alina og hendes mand over Danmark, og besluttede sig for at blive boende. I dag understreger hun vigtigheden af at kunne sproget.
Stalden lugtede syrligt.

Kalve stod sirligt i hvert sit bur på en seng af halm.

En skål af metal hang fast på forsiden af buret.

Alina Racilas første job i Danmark var som landbrugsmedhjælper på en kvæggård.

Arbejdsopgaverne var udmattende.

Her skulle hun passe og malke kalvene på landbruget.  

“Jeg er uddannet pædagog i mit hjemland. Så jeg tænkte, kalvene er ligesom små børn. Så det følte jeg mig godt tilpas i,” fortæller Alina.

Dagene flød sammen og arbejdsopgaverne var udmattende.

Alina og hendes mand arbejdede begge på kvæggården. Hun tog sig af kalvene, og hendes mand tog sig af de fysisk krævende arbejdsopgaver. 78 kroner i timen.

“Vi var glade, fordi vi tænkte, at det var mere vi tjente i Moldova. Men nu forstår jeg, at det ikke var okay. Det har vi først forstået senere”.

Landmanden, deres overordnede, havde haft udlændinge ansat i mange år, fortæller Alina.

I Danmark er det normalt, at man arbejder 37 timer om ugen. Men Alina og hendes mand blev bedt om at arbejde til de var færdige.   

“Det accepterede vi. Men med tiden forstod vi, at det ikke var helt rigtigt,” siger hun.

Et land præget af korruption

Lad os spole tiden lidt tilbage.

Alina Racila er opvokset i Moldova, et østeuropæisk land mellem Rumænien og Ukraine.

Selvom Moldova ikke er medlem af EU, er landet stadig en del af EU’s Østlige Partnerskab, der blev iværksat i 2009.

Partnerskabet omfatter Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine - alle lande, som er tidligere sovjetstater.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik fra 2020 viser, at der bor 1867 personer i Danmark fra lande, der er omfattet af EU’s østlige partnerskab.  

placeholder

I nedenstående graf fremgår det, hvor mange personer, der er bosat i Danmark fra lande, der er omfattet af EU’s østlige partnerskab: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine 

Med partnerskabet forsøger man at støtte de politiske, sociale og økonomiske reformer i landene, for blandt andet at opnå en højere grad af demokrati.

I Moldova arbejdede Alina og hendes mand i samme firma. De var glade for deres jobs, fortæller Alina, men arbejdede mange timer i døgnet.  

“Vi skulle arbejde 10-12 timer om dagen og rigtig meget overarbejde i weekenderne, uden at det blev betalt. Vi arbejdede uden pause,” siger hun.

“Jeg tænkte, hvis ikke man kan dansk, så kan man ikke leve et fuldt liv her”

Livet i Moldova så anderledes ud. Her var tilgangen til arbejdslivet en anden, og lønchecken kom ofte i en lille, hvid konvolut under bordet, fortæller Alina:    

“Korruptionen er rigtig høj. Det betyder, at man ofte ikke får officiel løn. Man får en lille officiel løn, for eksempel 2000 kr. om måneden”.

Tilværelsen var bleg, og der begyndte at brænde en udlængsel i Alina. Da parret var blevet gift, pakkede de tasker og kufferter. Drog til Danmark for at besøge Alinas søster.

Der var en himmelvid til forskel fra Moldova til Danmark, og parret begyndte at lege med tanken om at flytte til landet - permanent. Starte en ny tilværelse her.

Sproget blev en adgangsbillet

Tilbage til kvæggården i Danmark.

Her fik Alina og hendes mand arbejde. Men det var vanskeligt at gebærde sig i et land, hvis sprog man ikke talte, og system man ikke følte sig hjemme i.

Men Alina var opsat på at lære sproget.

“Jeg tænkte, hvis ikke man kan dansk, så kan man ikke leve et fuldt liv her”

Om aftenen begyndte Alina at gå på sprogskole og om dagen arbejdede hun.

“Jeg er ikke blevet modtaget med særlig stor begejstring i den tid, hvor jeg ikke kunne dansk. Jeg har mørkt hår og mørke øjne. Så når man kigger på en, der ser anderledes ud, og ikke kan sproget, så kan jeg godt forstå den manglende begejstring. Det kunne godt opleves som fordomme,” fortæller hun.

Langsomt begyndte Alina at finde fodfæste i det danske sprog og sproget slog sprækker i de spørgsmålstegn, som Alina manglede svar på. Hvordan gebærder man sig på bedste vis i landet? Hvordan opfostrer man børn i Danmark?   

I dag er Alina flydende på dansk, og understreger vigtigheden af at kunne sproget.

“Rigtig mange udenlandske børnefamilier har koncentreret sig om eller blevet tvunget til kun at arbejde. Så rigtig ofte har de ikke lært sproget. De begynder at søge efter andre familier som dem, der hverken kan engelsk eller dansk,” fortæller Alina og følger op:

“Så bliver de til en boble, et lille parallelsamfund. Deres børn vokser op og i de fleste tilfælde, vil de overtage traditionen fra familien, hvor de kun koncentrerer sig om sin egen boble. Det skal mine børn ikke”.

Sygeplejerskeuddannelsen

Efter et forgæves forsøg på, at bruge sin pædagogiske uddannelse fra Moldova her i Danmark besluttede Alina sig for, at uddanne sig til sygeplejerske. Men det var også den store mangel på sygeplejersker i Danmark, der var med til at motivere hende til uddannelsen; 

“Jeg blev motiveret af Mette Frederiksens tale til Danmark om mangel på sygeplejersker, og da der var en sygeplejeuddannelse tæt på os, så besluttede jeg mig for at søge ind”.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd mangler det danske sygehusvæsen næsten 5000 sygeplejersker. Samtidig er der 1800 udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i det danske sygehusvæsen.

Alina besluttede sig for, at uddanne sig til sygeplejerske

Som EU-borger og sygeplejerske er du dækket af direktiv, der sikrer en anerkendelse af din uddannelse i alle EU-medlemsland.

For at blive optaget på Studiet skulle Alina bestå en danske eksamen på A niveau. Derfor startede hun på studieprøven i Tønder, hvor hun afsluttede sin eksamen med et karaktergennemsnit på 9,7.

Derudover skulle hun fremvise sit diplom fra sin universitetsuddannelse fra Moldova.

Hun startede på sygeplejerskestudiet på UC syddanmark i Aabenraa i februar 2020.

Ønsket om et dansk statsborgerskab  

I det sydvestlige Sønderjylland, ikke langt fra den dansk-tyske grænse i Tønder, bor Alina og hendes mand i dag. Med deres tre børn.

Alina har moldovisk statsborgerskab og hendes mand har rumænsk statsborgerskab. Efter fem år i Danmark, kunne Alina få ret til at tage en uddannelse. Hendes mand - derimod - kunne tage en uddannelse fra første dag, fortæller hun.

Det skyldes at Alinas mand har statsborgerskab i et EU-land. Parret ønsker begge at opnå dansk statsborgerskab, men med de nye skærpelser, bliver det sværere, fortæller Alina.

Efter fem år i Danmark, kunne Alina få ret til at tage en uddannelse

Fremover skal udlændinge, der ønsker dansk borgerskab, nemlig testes i ‘danske værdier’ i indfødsretsprøven.

Det er en del af den lovændring, som trådte i kraft d. 23. november i år.  

“Man skal kunne dansk på et højt niveau, man skal have et bestemt lån, man skal have kendskab til dansk kultur og historie. Det er logisk nok. Men hvis man kigger på de sidste ændringer, så bliver det rigtig svært for de fleste,” siger Alina.  

Demografien i Tønder kommune bliver ældre og ældre, fortæller hun, og samfundet mangler faglærte.

“Måske har staten ret, fordi staten vil gerne beskytte sine nuværende borgere, men måske staten har fejlet, når det bliver endnu sværere at få dansk statsborgerskab, fordi der kommer færre som gerne vil blive her, arbejde og bidrage til samfundet,” siger hun.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Dejligt med europæiske migranter, der ikke er arbejdssky, som den importerede klientbefolkning fra mellemøsten og Afrika. Disse artikler viser at Danmark sagtens kan klare sig med europæisk migration. Vi behøver ikke påståede "flygtninge", der betaler organiserede menneskesmuglere en kvart million kroner for at rejse gennem en perlerække af sikre lande til livslang passiv forsørgelse i vores afsides skandinaviske socialstater. De må søge asyl og midlertidig beskyttelse i nærområderne i Tyrkiet, Albanien, Nordmakedonien, Rumænien og Bulgarien, hvor der ikke er skyggen af krig. Lad os nu få et socialdemokratisk opgør med disse vanvittige forældede konventioner, der bliver misbrugt af kriminelle og terrorister, så vi kan få mere konstruktiv og bæredygtig migration.

Trepartsforhandlinger kunne føre til integrering af østeuropæere i Danmark. Med de lave lønninger som landbruget gerne vil give og som alligevel trækker østeuropæere til, kan landbrug og regering aftale en lovpligtig tilbud om danskundervisning, hvor byrdefordelingen er erhverv/stat. På længere sigt vil de nytilflyttede uddanne sig som sosuer, sygeplejersker, håndværkere, læger osv. Her burde staten så alene træde til med SU og SU-lån.

På den lange bane med dansk demografi, måske et forslag som radikale Venstre kunne føre til torvs på Christiansborg, når de igen indtager en nøglerolle i dansk politik.

Socialdemokraterne magter tilsyneladende ikke at skaffe flere sygeplejersker!

Med mindre kvinder fra Moldova tager et initiativ!

мова - це мій вхід до спільноти

Annonce