For at indrette sig efter myndighedernes krav om nedlukning, har mange virksomheder rundt omkring i Europa indført digitale løsninger som Zoom, Microsoft Teams, så deres medarbejdere kan arbejde hjemmefra.

Samtidig viser undersøgelser, at teknologi og digitalisering på arbejdspladsen underminerer arbejdsbetingelserne, fordi der nu er kontant overvågning af medarbejderen.

Amazon bruger algoritmer til at presse de amerikanske lagerarbejdere

Denne udvikling af arbejdsbetingelser er dog ikke et enestående tilfælde som følge af covid-19.

Der har været eksempler på teknologiens slagside fra bl.a. Amazon, hvor de bruger algoritmer til at presse de amerikanske lagerarbejdere ud over deres grænser, hvilket medfører flere tilfælde af fysiske skader.

Men det er ikke kun i USA, at vi ser digitaliseringens negative konsekvenser – også i Europa.

For at imødekomme de teknologiske slagsider præsenteres der en række anbefalinger i en ny rapport; Cracked Labs om digital overvågning og kontrol på arbejdspladsen.

Effektivisering på bekostning af medarbejderne 

I mange erhvervs- og beslutningstagerkredse eksisterer der ofte en forståelse af, at det at underminere arbejderens selvstændighed er en uundgåelig konsekvens af fremskridtet: Uden detaljeret monitorering og kontrol af medarbejderne, kan arbejdsgiverne ikke øge effektiviteten.

Arbejdsgiverne er villige til at acceptere visse grænser for effektiviseringen, for at vedligeholde et minimum af menneskelig værdighed, men dette bliver tit betragtet som noget, der sker på bekostning af virksomhedernes konkurrencedygtighed.

På samme måde er man indfostået med, at digitaliseringens indtog på arbejdsmarkedet kan føre til tab af arbejdspladser og afkvalificering. Men dette betragtes som noget, der er nødvendigt for at øge produktiviteten og ultimativt samfundets velbefindende.

Dette rationale er dog en alt for simpel betragtning.

Medarbejderen skal høres 

Vi mangler debat og medarbejderindflydelse, når det kommer til arbejdsmarkedets digitale omstilling.

Selvom teknologi kan benyttes til at øge produktiviteten, er dette ofte langt fra det eneste formål.

Det er ligeså sandsynligt, at teknologien bruges for at forbedre ledelsens muligheder for magtudøvelse over arbejdstagerne.

Vi mangler medarbejderindflydelse, når det kommer til digital omstilling 

Beslutningstagere misforstår ofte disse to målsætninger ved at antage, at det at øge ledelsens magt per automatik vil medføre en øget produktion.

Men dette er alt for unuanceret.

Denne magt bruges oftest til, at automatisere arbejdsopgaver, som medfører afkvalificering af arbejdet, gør jobs mere ensformige og hermed tillader virksomhederne at reducere udgifterne til arbejdskraft.

W. Brian Arthur konstaterede, at ”teknologi er en måde at udføre et menneskeligt formål.” 

Afgjort, men hvis formål nærmere bestemt? Det kommer an på, hvem der udvikler og implementerer teknologien.

Hvis arbejdsgivers fokus er at reducere udgifterne til arbejdskraft, vil man sandsynligvis foretrække teknologi, for på den måde at kunne udskifte medarbejdere og således gøre arbejdskraften billigere.

Hvis man er arbejder, vil man være mere interesseret i at reducere jobbets kedelige, farlige og ensformige opgaver og benytte teknologien til at øge de mere interessante og værdifulde dele af jobbet.

At kunne presse på for en digital transformation, hvor teknologien understøtter arbejdet, fremfor at erstatte og underminere det, forudsætter, at medarbejderne har mere at skulle have sagt.

Medarbejderens skal have mere medbestemmelse 

Spørgsmålet bliver nu; hvordan medarbejderne får mere at skulle have sagt i forbindelse med den vedvarende digitalisering af arbejdspladsen.

Mens nogle mener, at dette kræver ny lovgivning på EU-niveau – f.eks. et direktiv specifikt møntet på brugen af kunstig intelligens i ansættelsesforhold – er det vigtigt ikke at glemme den allerede eksisterende lovgivning, som kan give os redskaber her og nu – ikke om 4-5 år, når den teknologiske udvikling og erhvervslivets incitamenter sandsynligvis har udviklet uholdbare modeller for automatiseret styring og overvågning.

GDPR er et vigtigt værktøj

Et af de værktøjer vi allerede har i dag er; the General Data Protection Regulation (GDPR).

Dette kan blive et vigtigt instrument for arbejdere, fordi det kan være med til at forme den teknologiske udvikling på arbejdspladsen.

I bund og grund drejer digitaliseringen af arbejdspladsen sig om indsamling af data fra medarbejderne og benytte dem til en række forskellige overvågnings- og digitale ledelsessystemer.

Derfor er de regler, som bestemmer, hvordan sådanne data kan indsamles og hvilke rettigheder, arbejderne har, afgørende.
 

GDPR – Det stærkeste kort mod arbejdsgivers overvågning 

Reglerne for GDPR tillader ikke kun de enkelte medarbejdere at gøre aktivt brug af deres rettigheder – f.eks. ved at sige fra, hvis deres data bliver behandlet forkert - men de hjælpe også til, at medarbejderne har en påvirkning på, hvilke teknologier, der bliver implementeret på arbejdspladsen.

For eksempel er mange af de digitale systemer, der vurderer medarbejderes præstationer, sporer deres tilstedeværelse eller deres kommunikation, afhængige af arbejdernes personlige oplysninger.

Det betyder, at arbejdsgiveren har brug for medarbejderens godkendelse for at behandle sådanne data.

Retsgrundlaget for dette er samtykke, men fordi forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager er hierarkisk, kan den enkelte medarbejder ikke frit give sit samtykke i denne sammenhæng.

Derfor kan arbejdstagerrepræsentanter, såsom samarbejdsudvalg, benytte lejligheden til at forhandle kollektive overenskomster med ledelsen, der fastlægger de nøjagtige betingelser omkring indsamling, opbevaring og brug af data - og som vil give et mere hensigtsmæssigt grundlag for databehandling i overensstemmelse med loven.

Medarbejderne skal høres i den digitale udvikling 

Derudover skal arbejdsgivere ifølge GDPR udføre databeskyttelseskonsekvensvurderinger, når de implementerer ny teknologi, som inkluderer systematisk overvågning og præstationsvurdering af arbejdere.

Ud fra en rimelig fortolkning af loven, som flere databeskyttelsesmyndigheder abonnerer på, skal medarbejderne høres i denne proces.

Dette giver en indgang for arbejdstagerrepræsentanter til at diskutere formålene med nye systemer og til at sikre, at deres drift og brug også tager hensyn til arbejdernes interesser.
 

Fagforeningerne skal ind i den digitale kamp

Det er dog rigtigt, at håndhævelsen af GDPR lige nu er meget utilstrækkelig.

Datatilsynene er ude af stand til at udføre deres opgaver, og arbejdspladsen er sjældent en prioritet for dem.

Alligevel burde dette ikke være en grund til, at arbejderbevægelsen lader stå til overfor den udbredt anvendelse af illegale systemer, men bør i stedet føre til, at fagforeningerne bliver meget mere aktive på dette område.

Fagforeningerne skal være mere aktive på dette område

De kan ansætte tekniske og juridiske specialister, give undervisning til samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter, bistå individuelle arbejdere med rådgivning og indbringe sager for retten.

Ud over det bør fagforeninger nå ud til andre grupper, der har lignende eller fælles mål og bygge fleksible alliancer.

Dette kan hjælpe med at opbygge ekspertisen og virkningen til at løse problemer på et stadig mere uigennemskueligt og globalt softwaremarked, som kan være vanskeligt at tackle for fagforeninger eller samarbejdsudvalg alene.

Denne artikel er en del af Netavisen Pio serie; ”Arbejdernes Europa”, der er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.
Artiklen er oversat fra ngelsk og blev først bragt på hjemmesiden: “The Future of Work”.