Rumænske Ioan Rusus mistede sin søn: ”Nu vil jeg gøre en forskel”

Ioan har boet i Danmark i 13 år sammen med sin kone og søn. Tabet af sit yngste barn blev det sidste skub til at gå ind i politik og gøre en forskel i det danske system.
Sundheds apps skal som minimum være på to sprog. Der skal være bedre overvågning af gravide kvinder.

Det var et par af de mærkesager rumænske Ioan gik til valg på den 16. november 2021, da han stillede op til regionsrådet for Socialdemokratiet efter 13 år i Danmark.  

Hvis Ioan blev valgt ind, ville han være den første udlænding i regionsrådet i Region Midtjylland – motivationen til hans kandidatur blev dog en helt anden.

Det store tab
 

Den 2. februar 2021 fødte Ioans kone, Daniela Rusu, parrets anden søn på Randers Sygehus.

Glæden, blomsterne og de lykkelige forventninger til fremtiden var skiftet ud med sorg og fortvivlelse. Deres søn var dødfødt.

Obduktionen viste, at drengen var rask og døde på grund af medicinsk uagtsomhed.

Den traumatiske oplevelse blev det sidste skub for Iaon til, at gå ind i politik. Han havde et behov for at omdanne sorgen til handling og ændre tingene: 

”Efter jeg mistede min søn stillede jeg op til regionsrådet, fordi jeg ville lave om på sygehuset. Jeg vil gerne skifte vores ældre sundhedssystem gennem politik”, siger hun.

Han havde et behov for at omdanne sorgen til handling

Trods af mere end 400 personlige stemmer, var det ikke nok til at en plads i rådet.

Selvom det endelige incitament blev sin yngste søns død, er Ioan Rusus politiske passion også forbundet til de mange udlændinge, som arbejder og betaler skat i Danmark.

Mange af dem ved ikke, at de kan stemme, og hvis de ved det, ved de måske ikke, hvordan de gør, eller hvem de skal stemme på, fortæller han: 

”Der er næsten ingen udlændinge i politik. Det synes jeg, er noget udlændinge skal forstå: At det er noget, man kan deltage i, og at det er vigtigt at man prøver”, siger han.

Hvis du er fyldt 18 år, er statsborger i et i EU-land og er har fast bopæl i en kommune/region har du mulighed for at stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Som statsborger i et andet EU-land har man også mulighed for at stille op til lokalvalget.

Der findes endnu ikke en stemmeprocent fra det seneste kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 for EU-borgere bosat i Danmark - men en undersøgelse fra sidste valg i 2017, foretaget af Tænketanken Europa viser, at 179.989 EU-borgere havde mulighed for at stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget - hvilket svarer til fire procent af samtlige stemmeberettigede.  

I 2017 udgjorde stemmeberettigede EU-borgere fra et andet land end Danmark otte procent i København svarende til 40.000 personer, hvilket er det største tal i Danmark.  

I de jyske grænsekommuner samt Billund, Samsø og Horsens udgør EU-borgere også en betydelig anden af de stemmeberettigede.

Fra mink til svineproduktion

I 2007 besøgte Ioans kone Danmark i forbindelse med et gymnasieprojekt.

Hun så hurtigt mulighederne i landet, og sammen med Ioan flyttede hun fra Rumænien i 2008.

”Jeg er ret vild med det danske system. Da vi flyttede, kiggede vi på de andre EU-lande, og her var Danmark det sted, der tiltalte os mest – eksempelvis på grund af skattesystemet”, siger Iaon.

Kort efter deres ankomst startede de begge på landbrugsskolen i Hammerum tæt på Herning.

”Jeg er ret vild med det danske system"

Danmark er blevet et populært sted for rumænere at bosætte sig.

Faktisk er det blevet så populært, at de nærmere sig den største indvandrergruppe i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. Polakkerne er dog stadig den største gruppe med 41.000 personer registreret i 2020 – men spørgsmålet er, hvor længe, det holder.

Antallet af rumænere i Danmark bliver nemlig ved med at stige. På bare få år er antallet steget fra knap 19.000 i 2015 til 32.000 i 2020. Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af rumænere fra 30.700 til 32.400.

Den markante tilstrømning af rumænere skyldes på mange måder, at Rumænien i 2007 blev en del af EU-fællesskabet. Det betyder, at rumænere frit kan arbejde, bosætte eller uddanne sig i de øvrige medlemslande.

Mange rumænere i Danmark, er som Ioan beskæftiget i landbruget.

Her kan du se fordeling af rumænske lønmodtagere i Danmark fordelt på de syv største brancher

 

placeholder
 

Ioan afsluttede sin uddannelse på landbrugsskolen i 2012, og fik efterfølgende et job i Nordjylland på en minkfarm: 

”Mig og min kone arbejdede ikke det samme sted. Efter vi boede i Nordjylland flyttede hun til Randers, hvor hun arbejdede og boede – og jeg i Fredericia. Det blev for dyrt at have to boligudgifter, så vi valgte at flytte sammen i Randers, hvor jeg begyndte at arbejde med svin”, siger han.

I dag arbejder han som forpagter på forskellige svinefarme tæt på sit hjem i Vorup ved Randers.

Tilbage i uniformen   

Det har ikke altid været planen, at Ioan skulle ende i landbruget.

I Rumænien var han aktiv i militæret i tre år. Før hæren havde han taget en uddannelse i elektronik-telekommunikation.

Via militæret fik han en stilling i fødevareministeriet, som blev hans sidste job i Rumænien inden den lille familie flyttede til Danmark.

Uniformen er skiftet ud og bliver nemlig hevet frem, når Ioan mødes med de andre, der også er en aktiv del af politihjemmeværnet i Randers.

Denne gruppe samarbejder med politiet om at løse særlig samfundsopgaver som afspærring af gerningssteder, personeftersøgning, evakuering og trafikregulering.

”Jeg elsker uniformen og kulturen, der er i militæret"

”Jeg elsker uniformen og kulturen, der er i militæret, som jeg kan få i Hjemmeværnet. Og så kan jeg godt lide at møde mennesker, og det kan jeg gøre her”, siger han.

Hjemmeværnet er en militær gren i det danske forsvar - bestående af et frivilligt korps.

For Ioan var Hjemmeværnet en mulighed for, at komme tilbage i den uniform han elsker at være i. Han ser også hjemmeværnet som en oplagt mulighed for, at blive en del af det danske samfund.

”Jeg arbejder frivilligt i politihjemmeværnet, hvor jeg kan socialisere mig. Desværre kender mange udlændinge ikke til, at man kan lave frivilligt arbejde her i Danmark – det synes jeg er synd”, siger han.

I 2018 blev Ioan og hans kone gift. I den forbindelse spurgte de hinanden; Har vi lyst til at blive boende i Danmark, eller skal vi tilbage til Rumænien igen? Svaret var indlysende for dem begge: 

“Vi vil gerne være i Danmark, fordi vores søn på tre år er faldet godt til. Vi har købt hus og så kan vi altid besøge det gravsted, hvor vores yngste søn ligger begravet”, siger Ioan.

Mette Skov Myrup er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Super. Det er vigtigt, at de udlændinge, som kommer til Danmark og bosætter sig engagere sig i det danske samfund. Ikke mindst, så vi kan lære hinanden at kende.

"Sundheds apps skal som minimum være på to sprog."

Vi engagerer ikke udlændinge ved, at de stiller krav og forlanger, at vi skal tale deres sprog i stedet for omvendt. I Danmark taler vi dansk. Det skal fastboende udlændinge, der ikke længere er turister, bare anerkende. Hvor mange apps på dansk udgiver de rumænske myndigheder?

Vi skal ikke have mere omvendt integration i Danmark.

Godt flere af den gode slags ville gøre livet lettere for ALLE her i landet.

Hvis Danmark skal opretholde sin levestandart vil der være behov for tilførelse af arbejdskraft ude fra. Og de skal være hjerteligt velkommen. Alene inden for social- og sundhedsområdet vil der i de kommende år mangle 10.000 vis af hænder. Vi bliver fortsat flere ældre og færre unge. Uden indvandring vil det danske samfund for fremtiden ikke kunne fungere. Og Danmark er ikke alene. I EU's økonomiske lokomotiv, Tyskland, vil der fremadrettet være behov for 500.000 indvandrere årligt, for at Tyskland kan opretholde sine aktiviteter.

Annonce