Indvandrerkvinder udsættes for social kontrol: Må ikke arbejde med mænd

Social kontrol: Pres fra ægtefælle og familie har stor indflydelse på, hvor mange af de ledige indvandrerkvinder, der kommer i arbejde, viser ny undersøgelse.
Ledige etniske minoritetskvinder bliver presset af manden, familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De presses til at sige nej til job eller aktivering, f.eks. praktikforløb, på arbejdspladser, hvor der arbejder mænd.

Det viser Danmarks første undersøgelse af sammenhængen mellem social kontrol og etniske minoritetskvinders muligheder for at få et job.

De presses til at sige nej til job, hvor der arbejder mænd

Undersøgelsen er gennemført på vegne af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune og belyser, hvordan social kontrol udgør en hidtil ubeskrevet hindring for, at ledige indvandrerkvinder kan komme i arbejde.

Det er Als Research, som er en forsknings- og rådgivningsvirksomhed med speciale inden for børn og unge, integration, ligestilling, udsatte, sundhed og uddannelse, der står bag rapporten.

Borgmester og minister: Helt uacceptabelt

I Københavns Kommune er beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) rystet over rapportens resultater:

”Undersøgelsen viser, at social kontrol, som konkret barriere for at indvandrerkvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, er langt mere udbredt, end jeg troede. Det er skræmmende og helt uacceptabelt, og det er noget, vi skal handle på med det samme. Vi skal under ingen omstændigheder finde os i, at kvinder isoleres i hjemmet af deres mænd eller familie,” siger hun i en pressemeddelelse. 

I regeringen ser man ligeledes med stor alvor på rapportens resultater:

Mænd holder deres ægtefæller i et usynligt fængsel

”Vi har i mange år vidst, at alt for mange indvandrerkvinder er uden arbejde. Men i dag (i går, red.) er der blevet offentliggjort en rapport, der også forklarer lidt om, hvorfor det ser sådan ud,” siger  udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en video fra regeringens Facebook-side.

”Nogle mænd holder deres ægtefæller i et usynligt fængsel. Siger at de ikke skal tage et arbejde, og at de ikke skal deltage i danskundervisning. Det er selvfølgelig totalt uacceptabelt. Både fordi vi betaler for, at mange kvinder, der godt kan – og måske også gerne vil – arbejde, de er på offentlig forsørgelse. Men jo også fordi der er nogle børn, der vokser i nogle familier, hvor mor ikke går ud ad døren om morgenen og går på arbejde. Og også fordi der er nogle kvinder, der bliver holdt i det her usynlige fængsel – væk fra arbejdsmarkedet,” fortsætter han.

placeholder

 

Ægtefælle vil med til samtale på jobcentret

Undersøgelsen er baseret på dybdegående interviews med etniske minoritetskvinder samt en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 400 medarbejdere i det kommunale Jobcenter København.

Flertallet af medarbejderne i jobcentret oplever, ”at både traditionelle kønsrolleopfattelser og decideret social kontrol af etniske minoritetskvinder udgør reelt eksisterende barrierer for beskæftigelse”. Det beskrives, hvordan det som minimum må tillægges ”nogen” betydning for, hvorvidt disse barrierer påvirker kvinderne mulighed for at komme i beskæftigelse.

Kønsrolleopfattelser og social kontrol af etniske minoritetskvinder udgør barrierer for beskæftigelse

Af rapporten fremgår at hver tredje jobcentermedarbejder har haft kontakt med ledige etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at deres familie eller omgangskreds presser dem til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ligeså har hver tredje jobcentermedarbejder været i kontakt med ledige etniske minoritetskvinder, der ikke ønsker at arbejde på en arbejdsplads med mandlige kollegaer. I den forbindelse oplever mere end halvdelen af jobcentermedarbejderne, at det skyldes pres fra en ægtefælle eller et andet familiemedlem.

70 procent har oplevet, at en ægtefælle har presset på for at komme med ind til samtaler

Svarene fra undersøgelsen viser også, at syv ud af ti jobcentermedarbejdere, dvs. 70 procent, har oplevet, at en ægtefælle eller anden slægtning har presset på for at komme med ind til samtaler på det kommunale jobcenter eller på anden vis forsøgt at blande sig i den pågældende kvindes forløb.

Det påpeges desuden, at tallene potentielt kan være endnu højere, da det kan være særdeles svært for respondenterne – de adspurgte medarbejdere – at afgøre, hvor grænsen går ift. at definere, hvad der er social kontrol. Samtidig er der formentlig mange kvinder, der ikke vil gøre opmærksom på, at de presses, skriver Københavns Kommune i sin pressemeddelelse. 

Krisecenter: Fire kvinder om dagen søger hjælp

I 2019 har RED Center, som er et landsdækkende rådgivningscenter mod æresrelaterede konflikter, oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra kvinder, der søger hjælp til at komme ud af social kontrol. Det skriver Dagbladet Politiken.

Således har krisecentret fået 299 flere henvendelser end i 2017. RED fik i alt 1.355 henvendelser fra kvinder i 2019. Det svarer til, at der hver dag er fire kvinder, der søger hjælp.

De vil blive spærret inde af familien, hvis det opdages

”De fleste henvendelser handler om, hvordan kvinderne lever under pres fra familien, hvor det er familiens behov, der opfyldes, mens de unges frihed og rettigheder trues. Derfor spørger vi også kvinderne, når de ringer, hvad det vil betyde, hvis familien finder ud af, at de har kontaktet os. For nogen betyder det, at de vil blive spærret inde af familien, hvis det opdages,” fortæller Anita Johnson, direktør i RED Center, til Politiken.

Indvandrerkvinder i forståelsespapiret

I marts 2018 tog Socialdemokratiet – med Mette Frederiksen i spidsen – overvejende positivt imod den daværende VLAK-regerings ghetto-udspil. Men Socialdemokratiets formand ville stille flere krav til arbejdsløse kvinder.

”Det skal være en ret og pligt, at alle indvandrerkvinder kommer i arbejde,” skrev hun i en stor kronik i Politiken i december 2018  et halvt år før folketingsvalget i juni.

I det såkaldte forståelsespapir, som blev aftalt mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, er partierne enige om, at ”For mange indvandrere og flygtninge står uden for arbejdsmarkedet. Det gælder særligt kvinder, som er kommet til Danmark som voksne”.

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er så mange ubrugte ressourcer i disse kvinder. Godt at man får det frem i lyset nu, for vi har brug for deres arbejdskraft og det har vi haft i de sidste 20 år. Både i industrien og indenfor service området privat, som offentlig.

Skønt med den undersøgelse. Så kan vi, som altid har vidst og hævdet at det forholder sig sådan, måske slippe for at blive kaldt racister.

Palle Bo, Fredericia

Jeg går da ud fra som en selvfølge at disse kvinder/familier ikke modtager sociale ydelser. Alt andet vil da være til grin. Men det plejer vi jo også at være.

Annonce