Annonce

Knap 11.000 danskere kan gå på tidlig pension og FE-chef fængslet

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
De første borgere er nu gået på tidlig pension som følge af Arne-pensionen, der faldt på plads i 2020, FE-chef er fængslet i lækagesag og sundhedsministeren vil forkorte gyldigheden af coronapasset.

Dermed velkommen til Dagens Aktuelt.   

Flere tusinde danskere kan nu gå på tidlig pension

Den såkaldte ”Arne-pension”, der gør det muligt for borgere med lange og hårde arbejdsliv at gå på tidligere pension kom på plads i efteråret 2020.

Og i løbet af 2022 kan knap 11.000 borgere nu gå på tidlig pension.

Det skriver beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

3.700 danskere er gået på tidlig pension fra d. 1 januar i år, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet og de mange tusind danskere, der nu kan benytte sig af ordningen glæder regeringens beskæftigelses- og ligestillingsminister:

”Det gør mig stolt, at knap 11.000 borgere kan få glæde af tidlig pension i løbet af det første år. Der er tale om borgere, der har knoklet på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, og jeg synes kun, det er fair og retfærdigt, at de kan trække sig tilbage lidt før, så de kan opleve en god pensionstilværelse,” siger Peter Hummelgaard.

Læs hele pressemeddelelsen her

 

FE-chef fængslet i sag om læk 

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, sidder fængslet i sag om lækage af hemmelige oplysninger.

Det skriver DR, der har været til stede ved Retsmødet i Københavns Byret, hvor en dommer besluttede at ophæve navneforbuddet.

Den præcist formulerede sigtelse er fortsat hemmeligholdt, men Findsen er blandt andet sigtet efter en bestemmelse i straffeloven, der ligger under kategorien “landsforræderi”.

Læs hele historien her.

 

Heunicke vil forkorte gyldigheden af coronapasset

Sundhedsminister Magnus Heunicke ønsker at begrænse gyldigheden af coronapasset til fem måneder på baggrund af myndighedernes anbefalinger.

Det skriver Ritzau ifølge TV 2.

“Det er myndighedernes indstilling at sige fem måneder, og de har selvfølgelig opvejet forskellige ting op imod hinanden. Jeg synes, at vi skal følge denne indstilling, siger Heunicke efter møde,” siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Læs hele historien her

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

PET sag.. det er noget ØV med fængsling af FE chefen, både hvis han er skyldig og uskyldig. Medierne kan da sige, det er ikke vor kilde, hvis det ikke er ham.
Og den Arnepension er rigtig god for de, som har været over 42 år på jobbet, dejligt for de 11000. Og de har jo selv været med til at betale og er skatteydere, som bidrager til børnehaver, sygehuse og infrastruktur m.m.m., så hvorfor man har ondt i bagdelen af det, forstår jeg ikke. Så kan man jo sige det samme om de forældre der får tilskud til deres børn, så skulle de som ikke har børn brokke sig over det.
Og man får den altså kun hvis man har arbejdet 42 år, og beløbet er jo en 3 del af det man ellers ville have hvis man var på jobbet fortsat. Lad den grønne misundelse blive hjemme.

Skide godt Helle.