Et rørende blik ind bag stålhegnet blandt nogle af Danmarks farligste mennesker

Anmeldelse: DR-dokumentarserien ‘De særligt farlige’ er rørende og sætter gang i tankegodset, men kommer til at mangle kant i dets forsøg på at møde beboerne i øjenhøjde.
Foto: DR Pressebilleder. Fotograf: Christian Korsager Mud
Kim Jubas i 'De særligt farlige'.
“Nogle gange har jeg en dæmon indeni. Når jeg er allermest ked af det eller frustreret, ser jeg den”, får vi af vide. “Hvordan ser sådan en ud?,” spørger journalisten.

“Små knibende øjne og sort i øjnene,” fortæller den unge Nadia, der er en af beboerne på Kofoedsminde som vi møder i DR-dokumentaren, ‘De særligt farlige’.

I Danmark sender vi ikke udviklingshæmmede kriminelle i fængsel. I stedet bliver de kørt til Rødby på Lolland og indlogeret på Kofoedsminde, hvor formålet er behandling.

Journalist Kristian Almblad besøgte beboerne på Kofoedsminde for første gang i 2007 med dokumentarudsendelsen ‘For farlig til frihed’. Nu har han så fået lov at vende tilbage til både nye og gamle ansigter i DR's aktuelle dokumentarserie.

Kofoedsminde huser ‘nogle af Danmarks farligste’ proklameres det. Det er de mennesker som samfundet vurderer er for farlige til at færdes uden for hegnet blandt os andre, men som udviklingshæmmede for anderledes til at afsone en egentlig fængselsdom.

En rå stemning  

Siden Almblad besøgte institutionen første gang, er antallet af beboere mere end fordoblet. Flere yngre mennesker er blevet indlogeret og stemningen virker, ifølge Almblad, i dag mere rå.  

På murstensvæggen sidder en grå metalboks. Her sidder en indbygget lighter, som beboerne kan tænde deres cigaretter med, da nogle af beboerne ikke må have en lighter på sig. Flere af dem er nemlig dømt for brandstiftelse.

Nogle af beboerne på Kofoedsminde er dømt for andre alvorlige forbrydelser som vold, seksuelle forbrydelser og endda drab.

Vi træffer Nadia, der kæmper med at tøjle sit temperament. Marco, der fortryder at have gjort sig dummere under en mentalvurdering for at undgå en fængselsstraf. Tim, en spinkel ung fyr med afbleget strithår, som drømmer om både hus og familie i fremtiden og Kim Jubas, der i et af afsnittene fejrer sit 25-års jubilæum på institutionen.

Cola light og røde prince 

Vi kommer et stykke tættere på de mennesker, der har sin hverdag på Kofoedsminde. Særligt når Almblad, med et kamera i ryggen, får lov at træde ind på beboernes værelser og se hvordan de bor.

Cola light og røde prince er fast inventar blandt de fleste, men det er også her, hvor seerne virkelig får lov at se beboerne - bag stålhegnet og den lukkede dør.

Vi møder Marco, der er i gang med at feje cigaretskodder og skrald op på en fejebakke. “Der har været noget depression,” fortæller han. “Nu er jeg kommet lidt ud af den, så nu er det tid til at få gjort ordentlig rent.”

I det hele taget træder beboernes personligheder tydeligere frem, når kameraet får lov at rulle over deres noget forskellige værelser på institutionen.

Tim kan lide at tegne og farvelægge, Nadja har klistret billeder på væggen af hende og sine nærmeste. Og så er der Molham.

Molham flygtede fra Syrien som barn med sin far og gik tværs gennem Europa for at ende i Danmark. Nu bor han på Kofoedsminde.

Hans værelse er tomt. Som i helt tomt. Bortset fra om aftenen, hvor personalet udleverer en madras, som han kan sove på. Molham kan nemlig ikke eje noget, uden at skille det ad.

“Som at være i krig”   

Det kræver sin socialpædagog at arbejde med dem. Derfor kan man ikke lade være at lade sig imponere over personalet på Kofoedsminde, der virker sympatiske og kompetente i deres måde at håndtere beboerne på.

De går til beboerne med tålmodighed, også selvom hverdagen kan være konfliktfyldt og til tider føles som ‘at være i krig’, som en af medarbejderne beskriver det.

Selvom der er fem ansatte per beboer, kan de særligt farlige øjeblikke stadig opstå, forstår man. Personalet er hver udstyret med en alarm, som kan tilkalde assistance, hvis en situation med en beboer eskalerer.

Dog udspiller seancerne sig bag lukkede døre, og vi får kun spetaklet at høre, der i sig selv kan forfærde.

Dokumentarserien tager fat i nogle af de centrale spørgsmål, som byder sig undervejs. Hvad er det for nogle mennesker, der bor på Kofoedsminde og hvordan ser deres hverdag ud? Hvad vil det sige, at være erklæret udviklingshæmmet, og hvordan er det for personalet at arbejde med dem?

Dokumentarserien kaster en række bolde op i luften, men får aldrig rigtig grebet dem. Almblad går nysgerrigt til beboerne, der kvitterer og forsigtigt deler deres op- og nedture.

Men samtalerne bliver ofte for joviale. Som når den knoldnakkede Jubas fortæller om at have overfaldet to af sine ‘personalevenner’ i forbindelse med en udgang, hvorefter han kort efter vender blikket mod kameraet og erklærer, at han søger en kæreste mellem 20 og 50 år “med noget mellem ørene”.

Og så falder snakken ret pludseligt på Jubas’ sparsommelige kærlighedsliv. Overfaldet bliver der ikke snakket mere om.

Et rørende indblik i beboernes tilværelse 

Seere får et unikt indblik bag stålhegnet på Kofoedsminde. Vi får et kig ind i en verden, de fleste ikke kender meget til. Trods det unikke indblik, er der stadig flere spørgsmål end svar.

Det er en svær balance, når Almblad skal gå til beboerne, der både har begået alvorlig kriminalitet, men samtidig ikke altid kan gennemskue konsekvensen af deres handlinger. Samtalerne kommer i visse tilfælde til at flyde over i det joviale, hvor man sommetider kan savne noget kant.

Men dokumentaren lykkedes med at nuancere og sparke liv i en vigtig samtale, der i bund og grund handler om, hvordan vi som samfund skal behandle vores borgere - også dem, der har begået grufulde forbrydelser.

Dokumentarserie, ‘De særligt farlige’, 2021, Vært: Kristian Almblad, 3 afsnit af 38 min, Kan ses på DR TV.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedhjælper på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det mest rørende ved programmet var at møde syriske Molham, der i januar 2017 fik 84 mennesker evakueret og otte personer sendt på hospitalet med røgforgiftning, efter at han havde antændt sin ungdomsbolig i Roskilde. I programmet forklarer han, hvordan han og faren i 2015 vandrede gennem en perlerække af sikre lande, for at nå frem til det afsides nordlige velfærdsparadis Danmark med de åbne kasser. Nu flakker han rundt på Kofoedsminde og laver ikke andet, end at pulse smøger dagen lang. Fem medarbejdere er fuldtidsansat af skatteyderne til at følge ham i alt døgnet rundt. Vi bliver simpelthen bare ved og ved. Projekt Mellemøsten i Danmark vil ingen ende tage.

Nå ja Peter Jensen. Det er ligesom med dovne Robert. Sådan er ALLE kontanthjælpsmodtagere skal man vide. Det er i hvert fald det de borgerlige partier vil have den danske befolkning til at forstå. Og at det derfor er helt bidende nødvendigt, at skære overførelsesindkomster ned til et niveau, hvor man ikke længere kan overleve.

For alle på overførelse er bare som dovne Robert. Og alle flygtninge er som Molham og står klar med ligteren. At skabe sig et godt liv i fred og ro for sine børn og sig, det er de i hvert fald ude på. Må man forstå.

Ja, Jeppe, men nu er det med nuancer jo heller ikke lige PJs største styrke. Jeg tror, at personalet på Kofoedsminde nok skal få talt så meget stabilitet og tryghed ind i Molham, at han på et tidspunkt kan få et mere normalt liv.

Kære Niels Fischer A
Jeg bliver helt nysgerrig. Hvor mange kriminelle handikappede syriske pyromaner mener du, at vi skal adoptere og behandle i Danmark? Jeg forstår ikke hvordan du tror, at det vil gavne vores danske velfærdssamfund, hvis vi bliver en global og åben behandlingsinstitution. Molhams behandling sker jo på bekostning af behandlingen af Kim Jubas. Forstår du slet ikke det?

Kære Jeppe Lindholm
"Dovne Robert" er dansker og hører til i Danmark. Det gør den syriske pyroman Molham ikke. Jeg er uenig med dig i, at Danmark skal være en global institution for alverdens pyromaner.

Er tidligere ansat på stedet! Og har mødt en række af de nuværende beboer. Der er megen medicinering på stedet (af og til bekymrende meget)
Det er en meget vigtig institution - kedeligt det ender i række racistiske udtalelser !!! Det fortjener indsatte og en ENKELT syrer ikke HVAD stiller dette retssamfund/kongerige op med farlige kriminelle, hvis de ikk' skal ende på cola og smøger ???? 🤨⁉️🤨

Kære Bente Lisa Nielsen
Der er ikke en racistisk udtalelse ikke at ville have Danmark som en global behandlingsinstitution for hele verdens kriminelle psykiatriske patienter og handikappede. I givet fald er Syrien det mest racistiske land i verden, fordi aldrig nogensinde, er jeg som dansker blevet tilbudt millionbehandling der. Jeg ønsker den syriske pyroman Molham den bedste behandling, hjemme i Syrien, hvor han hører til. Han flakker rundt på Kofoedsminde og har intet fællesskab med nogen, fordi han ikke hører til her. Det er ren og skær mishandling, at vi har adopteret ham. Vores kulturer er uforenelige, og han vil aldrig lykkes her.

Jeg tænker at det må være rædselsfuldt at være forældre, og søskende, til et menneske som fx. Kim Jubas. Ingen udsigt til forbedringer / forandringer. Et farligt menneske fanget i sin egen krop.

Hvis smøger og Cola kan dæmpe gemytterne, så gi' dem alt det de kan forbruge. Det er billig 'medicin' uden bivirkninger som psykofarmaka (som man vist ikke må gi' dem).

Kære Kurt Jensen
Jeg er helt enig med dig. Ingen tvivl om at Kim Jubas hører til på Kofoedsminde. Jeg tror både han og familien rent faktisk er tilfredse med anbringelsen der, hvor det ser ud som om at han trives nogenlunde, efter omstændighederne. Kim Jubas er en indfødt dansker, og ikke en tilvandret syrer. Det er efter min mening en afgørende forskel. Jeg mener ikke, at Danmark skal være en global institution. Det kan jeg så forstå at andre herinde gør, og det undrer mig bare, at I ikke tilbyder Region Sjælland at betale for de syriske anbringelser privat. Jeg vil kun betale skat til mit eget folk. Kald det gerne racisme, men danskere betyder altså mere for mig, end resten af verdens befolkning.

Peter, kunne du ikke lige en enkelt gang nøjes med kun at fokusere på de menneskelige aspekter?

Kære Kurt Jensen
Dit forslag om at alle der kan få et bedre og rigere liv i Danmark, skal have det, forudsætter at vi forbereder os på et indbyggertal på 8 milliarder mennesker. Nej, jeg kan ikke se det menneskeligt nødvendige i, at vi skal adoptere syriske pyromaner til evig livslang behandling og pension.

Peter, hvor har du det fra: "Dit forslag om at alle der kan få et bedre og rigere liv i Danmark,...."????

Jeppe har jo ret. Jeg hørte i forlængelse af programmet en podcast der omhandlede Kofoedsminde. Der er kommet dobbelt så mange beboer siden 2006 og det skyldes flere unge indvandrere som ender der inde. Det er fint at hjælpe folk, men man skal heller ikke skyde sig selv i foden...

Er det ikke på tide at lave en dokumentar om alle de milliarder der forsvinder til udlandet ? Næppe I er jo en del af det alle som en . SKAT er jo skabt til disse folk , 5000 flere medarbejdere , men I skal kun have interesse for tyendet

Annonce