Annonce

Stopper som DSU-formand: ”Det sværeste for mig overhovedet”

Efter fem år som forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har Frederik Vad valgt ikke at genopstille.
Siden den 24. november 2017 har Frederik Vad varetaget posten som forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Efter fem år på posten har han nu meddelt, at han ikke genopstiller som forbundsformand. Det skriver han i et opslag på sin Facebook-profil:

placeholder

"Selvom det er en svær beslutning, jeg har truffet, så har jeg valgt at stoppe, mens legen er god, og det stadig er sjovt at være formand", fortæller Frederik Vad til Netavisen Pio.

I sin tid som DSU-formand har han bl.a. været med til at igangsætte en større kulturændring i ungdomsorganisationen efter flere eksempler på MeToo.

Derudover fremhæver forbundsformanden selv, at han er stolt af DSU's indsats, særligt i forbindelse med skolevalget i 2021, hvor DSU vandt med 23,5 procent af stemmerne.

Meget skal nås endnu

På Facebook understreger Frederik Vad, at der ikke er tale om et afskedsopslag.

Frederik Vad fratræder først posten til maj, når DSU afholder sin 44. kongres, hvor der skal vælges en ny forbundsformand og -ledelse. En valgkamp, han ikke ønsker at stille op til igen.

Indtil da varetager han sin post som hidtil:

”Jeg har nemlig mandat fra medlemmerne til at fortsætte med at være forbundsformand til det sekund jeg ikke er det mere. Og det vil jeg leve op til. Meget skal nås endnu, inden vi kan gøre status,” skriver han i sit Facebook-opslag.

Hvad fremtiden bringer for den nuværende DSU-formand er stadig uvist:

"Tanker om fremtiden har fyldt meget i mit hoved det sidste stykke tid - men jeg kan ikke sige noget mere konkret på nuværende tidspunkt," siger han til Netavisen Pio.

Mette Skov Myrup er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så er der plads til en kvindelig kandidat, gerne mange - til at rydde op i resterne af den kvalmende sexiastiske kultur.

Så må man håbe det bliver en kvinde, som ikke skal bruge 20 år for at overveje at anmelde et sex-overgreb. Lidt hurtigere reaktion ville være ønskelig.

DSU skulle gerne være frontløberen for SD. Problemer med ligestilling for mænd er så småt ved at komme på dagsorden i pressen. Der er stiftede flere nye ligstillingsforeninger som Manderådet og Dansk Mandesamfund. Det kunne være et mål i dette årti at DSU nu kæmpede for Men Too. Jeg tænker på omskæring, skoledrengenes mistrives, kvindlig værnepligt, forældrerettigheder, barnløshed, korter levetid, osv.

Manglende ligestilling for mænd? er det ikke en gang klynkeri, jeg har ikke bemærket at det er særligt udbredt.
M.h.t. omskæring, er det jo noget mænd har besluttet, både biblen og koranen er forfattet af mænd, kvinder havde vist ikke meget indflydelse på det tidspunkt hvor det blev besluttet. Barnløshed er vel naturligt, det er jo kvinder som bliver gravide og føder børnene og med hensyn til forældrerettigheder må det jo være op til forældrene at aftale hvordan det skal foregå, det kan ikke være samfundets problem at to mennesker, som har "avlet" et barn, ikke kan tale sammen fordi de bliver skilt, det har de jo kunnet da barnet blev "undfanget".
Stop klynkeriet og bliv voksen.

Ærgerligt og læse..alt har en tid...Frederik Vad bliver forhåbentlig i Partiet...En god taler (har hørt Frederik på Kongressen) har gode ambitioner &Holdninger.det kan nå langt.En kvinde som formand er en god overvejelse for DSU..

Annonce