Storm over Filmskolen: Ungdommen nu til dags er provokerende moden og ansvarlig

Det lignede opskriften på endnu en dum debat, da anonyme studerende i filmbladet Ekko skrev et indlæg om ”Racisme og dinosaur-lærere på Filmskolen”, skriver Maja Holt Højgaard.
Det startede før jul. I Filmbladet Ekko skrev en anonym elev en kritik af skolens overordnede måde at være skole på, med overskriften: "Racisme og dinosaur-lærere på Filmskolen".

Tak for kaffe, så var der serveret.

Som så mange gange før blev situationen hurtigt umulig for skolens ledelse. Enten kunne man vælge at tromle sine egne elever og dermed give dem ret i at skolen er fanget i fortiden, eller imødekomme eleverne og blive anklaget af omverdenen for underlægge kunsten censur og krænkelsesparathed.

Debatindlægget er skrevet anonymt, men det virker til, at det kunne repræsentere flere elevers oplevelse. Indlægget beskriver, at enhver form for forsøg på at italesætte problemer omkring fremstilling om race og køn bliver mødt med en reduktion af debatten til ”en kedelig diskussion af ytringsfriheden over for krænkelseskulturen – den mest fordummende reducering af samtalen, man kan forestille sig.”

Svarene på denne svada har været mangeartede.

Åben over for kritikken

Rektor på skolen Tine Fischer er umiddelbart åben over for kritikken og kalder den en nødvendig samtale, som er nødvendig for at undgå filmskolen lukker sig om sig selv: 

Alle er i gang med at undersøge, hvordan vi sikrer en bredere repræsentation

”Spørg Simon Pasternak fra Gyldendal eller spørg de store virksomheder! Alle er i gang med at undersøge, hvordan vi sikrer en bredere repræsentation og diversitet. Det er filmskolen ikke alene om,” siger Tine Fischer til Berlingskes udsendte rapporter.

Denne lydhørhed overfor de yngre generationers krav om hensynsfuldhed og omtanke i forhold til potentielt krænkende indhold har til gengæld krænket en del af parnasset.

Sammenligner med Kina, Stalin og Tvind

Således har lederskribent på Information Lone Nikolajsen skoset eleverne for at være for skrøbelige og kaldt det for ”en sløj form for antiracisme” når de udvandrer fra filmvisninger, hvor racistiske karakterer fremstilles som helte eller hovedpersoner.

Morten Hesseldahl fået situationen på Filmskolen helt galt i halsen

På Gyldendal har direktør Morten Hesseldahl fået situationen på Filmskolen helt galt i halsen.

I en kommentar i Berlingske sammenligner han således elevernes insisteren på hensyntagen til potentielle krænkelser af etnicitet og køn med kulturrevolutionen i Kina, Stalins skueprocessor og fællesmøderne på Tvind. Intet mindre.

Men så skete der noget nyt. En hvid mandlig elev, Louis Vernal, der selv har fået kritik for stereotyp fremstilling af brun mand i sin film, stillede i går (mandag den 17. januar, red.) op i Deadline og formåede noget så sjældent som at gå nuanceret ind i debatten.

Han forsvarede både elevernes pointer om at det virker en smule gammeldags og snævert kun at invitere hvide mandlige gæstelærere, og at han selvom han ikke var enig i kritikken af hans konkrete film, faktisk synes kritikken var vigtig.

Et overraskende modent standpunkt, i en debat, hvor forargelsen ellers får folk til at sige de vildeste ting.

Et sjældent indblik

Det er så på denne scene af voksne etablerede kulturpersonligheder, der sammenligner elevers kritiske diskussion af eget pensum med nogle af historiens værste kommunistiske forbrydelser, at Louis Vernal tonede frem i Deadline og gav et sjældent indblik i de unges måde at se hele problemstillingen.

Med til historien hører, at han fremstår relativt hvid og maskulin og selv har fået nogle af sine projekter kritiseret for at begå nogle af disse synder i forhold til stereotyp fremstilling af figurer.

Et overraskende modent standpunkt

Uden blinken forsvarede han begavet og med tydelig kulturel forståelse for de etablerede stereotyper både sine egne filmiske valg og behovet for netop denne diskussion:

At der ikke er tale om sindelagskontrol, bare fordi man får kritik af sine jævnaldrende.

Mere moden end de etablerede kunstnere

Undertegnede hælder til at bakke ham op. Inden for videnskaben er netop kritikken fra ens ligesindede – peers – en af de mest anerkendte og fine måder at opnå det sublime.

På den måde kom han til at fremstå mere moden end hele den etablerede generation af filmkunstnere og komikere, som har insisteret på, at provokation er den ypperste form for kunst.

Men måske tager de fejl. Måske kan man godt lave sublim kunst, uden bevidst at træde på folk, der ligger ned?

90’erne havde deres dogmer om autentisk filmkunst, skrallet fra de fremvindende tekniske muligheder for at producere den fri fantasi helt realistisk på lærredet.

I dag er dogmet, om man kan fortælle noget nyt og interessant, uden at bygge sin fortælling på fortidens fundament af stereotype fordomme.

I det lys må man nøjes med at konstatere, at ungdommen nu til dags er provokerende moden og ansvarlig.

Maja Holt Højgaard er kulturanmelder på Netavisen Pio. Uddannet læge og initiativtager til #UdenTavshedspligt. Medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Brøndby Kommune. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De er det man kalder for gratist-multikulturalister. De bor i danskereghettoer, har gået på etnisk homogene privatskoler og efterskoler, går på studier hvor der udelukkende går danskere, tager i byen med andre danskere og har kun danske venner. Derfor er fremmede for dem lidt sådan nogle spændende fjerne eksotiske kæledyrsagtige væsener, som de forestiller sig at drage omsorg for. For Kriminalforsorgens kolde statistikbank er fremmede imidlertid halvdelen af alle indsatte i landets lukkede fængsler og arresthuse. For danske hjemløse er de lig med gaderøverier og fornedring. Det må være dejligt at være så priviligeret, at man har råd til at være mangfoldighed - på behørig afstand.

‘Sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke’. Sådan lød Storm P’s oversættelse af ordet ‘associationer’. Her ser jeg for mig, scenen i Ingmar Bergmans ‘Det Syvende Segl’ med flagellanterne der pisker sig selv for at gøre bod for den synd, som de mener må have udløst pesten.

"de yngre generationers krav om hensynsfuldhed og omtanke i forhold til potentielt krænkende indhold"

Lad os først slå 1 ting fast: Der er på ingen måde tale om "de yngre generationers krav", for det er jo absolut ikke de toner, man hører på f.eks. SOSU-skolerne eller produktionsskolerne, hvor der går helt almindelige mennesker fra helt almindelige familier. Dette fænomen optræder alene i verdensfjerne kunstneriske og/eller akademiske kredse, som nok fylder meget i medierne, men som ikke i nogen nævneværdig grad er repræsentative for "de unge" som sådan - og da slet ikke uden for Københavns fashionable brokvarterer.

Og der er ingen grund til at tage alt deres nonsens om bl.a. hvide (uuhh) mænd (gisp) alvorligt, for der er intet dybt i det, faktisk ligger der slet ingen selvstændig tankevirksomhed bag, da det alt sammen er importeret ukritisk en til en fra tossede, forkælede rigmandsbørn på nordamerikanske universiteter.

Problemimport af denne slags fra det stærkt splittede og dysfunktionelle USA må og skal bare afvises, der er næsten intet, vi har mindre brug for end det. Det burde slet ikke være til debat.

Jeg er enige med Maja at Louis Vernal kunne forkare problemstillinger på rigtig god måde i deadline. I disse woke tider vil det være modigt at lave en film om de afrikanske slavejæger der indfanget færinger og islændinge der blev solgt i Mellemøsten og Nordafrica. Det er anslået ca 1,7 millioner hvid og 17 million sorte mennesker blev slavegjort. Det ville være en god tema på film og tiltrængt øjenåbner i Woke debatten

Annonce