Er det danske demokrati i krise?

Det danske demokrati er stærkt, men på en række områder er det udfordret, lyder konklusionen fra Demokratikommissionen.
Færre danskere er medlem af et politisk parti, tilliden til politikerne er i bund, det samme er den journalisterne, debattonen på de sociale medier skræmmer folk fra at deltage i den offentlige debat, alt for mange deltager ikke i foreningslivet og det politiske system lukker sig om sig selv, når der skal laves lovgivning.

Det er nogle af de udfordringer, som det danske demokrati lige nu står overfor, lyder konklusionen fra den Demokratikommissionen, nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd som onsdag på Christiansborg fremlagde den betænkning og de forslag, som ifølge dem, kan styrke det danske demokrati.

Det skete i landstingssalen, hvor cirka 150 mennesker, deltog og hvor Demokratikommissionen kommer med i alt 27 anbefalinger.

Betænkningen, som i overskriften stiller spørgsmålet om demokratiet er i krise, kommer med den overordnende konklusion fra kommissionen er, at demokratiet overordnet set har det godt, men at det nogle steder er udfordret.

Mange stemmer, men tilliden er lav

Ifølge initiativtagerne til kommissionen, så er der en række paradokser i forhold til demokratiets tilstand.

”Det har aldrig været lettere at deltage i den offentlige samtale, men færre vælger at deltage i den -særligt de unge. Danskerne strømmer til valgstederne, men tilliden til vores politikere er faldende. Flere vil gerne være frivillige i vores foreningsfælleskaber, men alt for mange står udenfor og føler sig marginaliseret,” siger Chris Preuss, der er formand for Dansk Ungdom Fællesråd.

En af de store udfordringer er partiernes faldende medlemstal, som betyder at det nu er under 5 procent af danskerne, der er medlem af et politisk parti. Det er et problem, fordi partierne står for at rekruttere kandidater. Derfor bør man ændre deres tilskud, så de fremover belønnes for hvor mange mennesker, de kan engagere og ikke efter hvor mange stemmer de får. Kommissionen foreslår også, at partierne gør sig mere umage for at inddrage flere i politikudviklingen.

Kamp mellem journalister og politikere taget til

Demokratikommissionen er blevet ledet af chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Altinget og Mandag Morgen. Hun nævner blandt andet den stigende kamp mellem politikerne og medierne, som en udfordring.

”Politikerne opruster på den ene side med mere spin og medierne svarer tilbage med en mere konfrontatorisk linje," siger hun.

placeholder

Demokratikommissionen forslår i den forbindelse, at der nedsættes et dialogforum, hvor politikerne og journalisterne kan snakke ud om deres problemer med hinanden.

Regering hilser anbefalinger velkommen

Kommissionens arbejde bliver pænt modtaget af både Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) og på vegne af regeringen, af social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der mindede om, at styrkelsen af demokratiet også står i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet og støttepartierne indgik forud for regeringsdannelsen. Og at kommissionens arbejde og anbefalinger er meget brugbart.

Hun peger dog også på, at politikerleden risikerer at blive en demokratilede: At når tilliden til politikerne først falder, så falder tilliden til folketingets og samfundetsinstitutioner også.

Fakta: DET ANBEFALER DEMOKRATIKOMMISSIONEN:

Om de politiske partier:
• At styrke medlemsindflydelsen og politikudviklingen i partierne
• At skabe en partistøtte, der styrker det lokale arbejde
• At få større åbenhed om private bidrag til partierne
• At sikre demokratisk uddannelse til alle unge
• At etablere et mere levende demokrati på uddannelserne
• At opdyrke flere tværpolitiske arrangementer og kampagner med partierne
• At oprette en online portal om partiernes rolle i demokratiet

 

Om medierne – herunder de sociale:
•  At der indføres en national handlingsplan for digital dannelse
•  At de sociale platforme pålægges at give et økonomisk bidrag af hensyn til den lige og fair konkurrence
•  At medierne frivilligt arbejder med brugen af redaktionelle regnskaber
•  At der sættes mere fokus på demokrati i mediernes rammevilkår
•  At den journalistiske uddannelse og efteruddannelse har fokus på mediernes demokratiske rolle online
•  At journalistuddannelsen i højere grad kan kombineres med øvrige fagdiscipliner    
•  At der etableres et demokratisk dialogforum for bl.a. politikerne og medierne

 

Om civilsamfundet og foreningslivet
•  Et fritidspas for udsatte grupper til at deltage i civilsamfundet
•  En debat om og udbredelsen af et fælles demokratisk borgerideal
•  At vilkårene for civilsamfundet styrkes og at der sker en afbureaukratisering af rammevilkårene
•  At nye debat- og engagementsformer udbredes gennem civilsamfundet
•  At der laves forsøg med 16 års valgret ved bestemte valg og at Skolevalget gøres obligatorisk
•  At der etableres et Center for Demokrati og Borgerinddragelse

 

Om folkestyret og lovgivningsprocessen
• At give politikerne både nationalt, regionalt og lokalt en bedre adgang til efteruddannelse og opkvalificering
• At der skabes mulighed for flere analytiske værktøjer til de folkevalgte uden om ministerierne
• At der laves solnedgangsklausuler i forligaftalerne
• At der etableres praksis for genbehandling af hastebehandlet lovgivning
• At der etableres en Folkestyrekommissionen eller besluttes en opdatering af Magtudredningen fra 2003
• At flytte beslutningerne tættere på borgerne i kommunerne og fortsat arbejde aktivt med borgerinddragelse
• At offentlighedsloven tages op til revision

Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd

Medlemmerne af Demokratikommissionen er kommet fra partier, medier, civilsamfund, organisationer og universiteter. Kommissionen blev nedsat i 2018.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Demokrati er det største "blufnummer" der er opfundet. Demokrati i krise. Demokrati der konkret aldrig har eksisteret.

Demokratikommissionens konklusion er at det aldrig har været lettere at deltage i den offentlige samtale.Det vil jeg godt stille et stort spørgsmålstegn ved. Flere og flere medier laver betalingsmure omkring de vigtige artikler som giver os information om væsentlige samfundsspørgsmål og baggrundsviden. Samtidig blev DR nedskåret og forsøgt forhindret i at lave længere dybdeborende artikler. Ingeniøren som havde lavet mange veldokumenterede og stærkt kritiske artikler om politikernes uansvarlige forvaltning og spin blev straffet med en kraftig nedskæring af deres mediestøtte og var derfor også nødt til at lave betalingsmur. Altinget som er et vigtigt politisk medie har nu helt fjernet muligheden for at kommentere på deres debatindlæg på deres portaler.De sociale medier kan stadig bruges men hvis man tror at Facebook m.m. grundlæggende ser sig som demokratiske medier med en forretningsmodel der skal styrke demokratiet så er man dybt naiv. Adgangen til disse medier kræver at man gør sine interaktioner på nettet til deres ejendom. Det er en meget farlig udvikling at disse medier får stadig større kontrol over styringen af mediestrømmen. Det er ikke nok at snakke om at Google,Facebook m.m. skal beskattes bedre, vi er nødt til at bryde deres dominans over samfundets digitale infrastruktur.
Adgang til information og muligheden for at deltage i debatten er ikke styrket men i stigende grad kommercialiseret og styret.

Den halve klodes befolkning kommer ALDRIG til orde. Og ellers er det ALTID FLERTALLET der bestemmer.
Hvad rykker det reelt set at have såkaldt "stemmeret" ?

Ja det rykker jo hvis flertallet skifter.

Er det ikke pointen med et demokrati???????

Annonce