Annonce

Måling: Konservative overhaler Venstre og snæver fremgang til Socialdemokratiet

I den seneste meningsmåling er det De Konservative, der er “det store dyr på savannen” og hos rød blok går Socialdemokratiet en smule frem.

En ny meningsmåling er nu landet i dueslaget, og det kan særligt De Konservative glæde sig over.

Partiet står nemlig til 15,5 procent af stemmerne, som Voxmeter har lavet for Ritzau. Det svarer til 28 mandater. De Konservative er dermed gået frem fra 14,6 procent ved sidste meningsmåling d. 17. januar.

De Konservative har dermed snuppet pladsen som blå bloks største stemmesluger ved denne meningsmåling med Venstre i hælene på 14,4 procent af stemmerne.

Venstre er gået tilbage fra 15,1 procent af stemmerne ved sidste måling til 14,4 procent denne gang - svarende til 26 mandater.

Støttepartier ligger stabilt 

Hos modsatte fløj er der en smal fremgang til Socialdemokratiet, der denne gang scorer 26,8 procent af stemmerne. Det er ét procentpoint i forhold til målingen for en uge siden, hvor Socialdemokratiet stod til 25,8 procent.

De røde støttepartier, SF og Enhedslisten, ligger stabilt i målingen.

SF står til 8,0 procent af stemmerne mod sidste meningsmålings 8,5 procent - en tilbagegang på 0,5 procentpoint, mens Enhedslisten er gået en anelse frem fra 9,3 procent til 9,4 procent af stemmerne ved den seneste meningsmåling.

Kaster vi et blik på Radikale Venstre, står partiet til 6,9 procent - en tilbagegang på 0,6 procentpoint fra 7,5 procent af stemmerne, som partiet fik ved sidste meningsmåling.

Fremgang for blå blok 

Trods interne stridigheder og et formandsopgør, der har prydet avisernes forsider i ugevis, går Dansk Folkeparti en smule frem og lander på 5,5 procent af stemmerne mod de 5,3 procent som partiet landede på ved sidste meningsmåling.

Ovre hos Nye Borgerlige kan man fejre en fremgang på 0,9 procentpoint, hvor partiet lander på 6,8 procent af stemmerne i denne meningsmåling.

Samlet set er føringen stadig rød

Ved sidste meningsmåling fik partiet 5,9 procent, men denne gang står partiet til 12 mandater.

Hos de resterende partier i blå blok, står Liberal Alliance til 2,9 procent af stemmerne - en tilbagegang på 0,4 procentpoint, mens Kristendemokraterne går tilbage fra 1,4 procent af stemmerne til 1,2 procent ved denne meningsmåling.

Dansk Folkeparti går frem med 0,2 procentpoint fra 5,3 procent ved sidste meningsmåling til 5,5 procent af stemmerne denne gang.

Alt i alt udgør blå blok en samlet fremgang på 0,7 procentpoint, og lander på 46,3 procent mod sidste meningsmåling, hvor blå blok stod til 45,6 procent af stemmerne.

Samlet set er føringen stadig rød, med 52,0 procent af stemmerne til rød blok mod blå bloks 46,3 procent.

Rød blok står til 94 mandater mod 81 mandater til blå blok.

Voxmeters meningsmåling baserer sig på telefoninterviews med 1.008 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Den maksimale usikkerhed på det enkelte parti er maksimalt +/- 2,9 procent.

placeholder
 

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Før i tiden kunne Socialdemokratiet score op mod 40% af stemmerne. Håber inderligt vi kommer tilbage til sådanne tal igen snart. Unge mennesker har i dag et stort fællesskabsgen, så der er god grund til at tro på en solid fremtid for Socialdemokratiet og en midtsøgende dansk politik. Det er den midt søgende politik, som har kendetegnet Danmark og velfærdsstaten i år tier - Og hvilken succes. Wauuu. Andet kan man ikke sige.

Danmark er ikke blevet et af de mest velhavende lande i verden på trods af velfærdsstatens fordeling politik, men på grund af velfærdsstatens fordelings politik. En politik, som muliggør det gode liv for alle borger og ikke kun en lille elitær kreds på toppen. Og det skabe et samfund med fred, stabilitet og fremgang. Præcis som det har kendetegnet Danmark og de danske værdier.

Dem skal vi holde fast i. Dem kan vi med rette og god grund være meget stolte over.

Et hip hip hurra for velfærdsstaten og den midtsøgende fredsskabende og stabiliserede politik med plads til alle.

Blok politik har fanden skabt.

"Du kan ikke hjælpe de fattige ved at udrydde de rige."

Atter et par ord fra den gode gamle Abraham Lincoln.

-

Der er ikke noget galt med nogen har for meget. Men der er absolut noget galt med nogen har for lidt.

Men måske kunne man begynde med at gøre skattereglerne ens for såvel Loke som for Tor.
Fra DR har vi om året 2020 hørt:
"Den almindelige selskabsskat er på 22 pct., men ifølge DR betalte Mærsk sidste skat svarende til 13 pct.
På tværs af landegrænser betalte koncernen 2,8 mia. kr. ud af et overskud på 21,5 mia. kr. Omkring 950 mio. kr. blev betalt i Danmark."
Denne besynderlige skatterabat er begrundet i, at rederier ikke betaler normal selskabsskat (22% af overskuddet), men slipper med en tonnageskat, der uafhængigt af overskuddet beregnes ud fra antal skibe og deres lasteevne.
I 2021 ser det foreløbigt ud til, at selskabets rekordoverskud vil andrage 120 milliarder kr. Vi venter nu med tilbageholdt åndedræt på at høre, hvor mange promille heraf, der ydes i selskabsskat.
Her taler vi om legaliserede skattebegunstigelser, som selskabet qua sin økonomiske mægtighed har kunnet afpresse staten til at indrømme selskabet; men ved siden af dette skal man ikke glemme, at de tunge kapitalhavere jo gennem skattelyfinter jo har rigtigt mange andre friheder til at nedbringe beskatningen af deres overskud også af den vej.
Store selskaber har den funktion, at de repræsenterer en finansiel kapacitet, der kan facilitere tunge nyinvesteringer i den fremtidige erhvervsstruktur, men det er betænkeligt, når successen ikke bare hviler på succesfuld drift, men også beror på rå magt og evnen til at tiltvinge sig skattefordele i modstrid med konkurrerende virksomheders og den generelle markedsfunktions interesser.
Især de konservative har det med at glemme, at der bag virksomheden sidder en dominerende aktionærkreds, hvis personlige ambitioner om rigdom og magt nok ikke altid helt flugter med vores forestillinger om virksomhedernes samfundsnyttige egenskaber og deres indpasning i det demokratiske ideal.
Al ting med måde, og den galoperende skævvridning af indkomst og formuefordelingen i de senere år, hvor formueskat og arveafgift af især papisterne skammes ud, er ved at genindføre et kapitaladelssystem, hvor stadigt mere ubegavede arvinger af milliardærer over tid kommer til at beherske stadigt større dele af investeringsaktiviteten med en stadigt ringere formueforvaltning til følge. Risikoen for os alle vil kunne aflæses blot ved at genlæse historien, da adelsvældet og enevoldskongerne og deres ubegavede børns blå blod maltrakterede samfundsøkonomien med en katastrofal århundrede lang depression og udmarvning af den brede befolkning.
Det var faktisk dette system, som liberalisterne gjorde oprør imod, og man må undre sig, når man hører Vanoplagh gøre sig til talsmand for især Papes helt misforståede prædikener imod arvebeskatningen.
Det er derfor ikke det, at nogen bliver velhavende, der udgør det store problem, men fastcementering af den finansielle magt hos stadig mindre inderkreds af selvbestaltede herremænd, der holder talentmassen ude.