Danmark bedst i EU til at få ledige i job under pandemien

Under corona-pandemiens første år var Danmark det land i EU, som var bedst til at få arbejdsløse tilbage i job.
Det økonomiske tilbageslag under første del af corona-pandemien gik hårdt ud over beskæftigelsen verden over.

Alene i første halvdel af 2020 faldt beskæftigelsen herhjemme ifølge Danmarks Statistik med omkring 75.000 personer.

Alligevel var Danmark i 2020 det land i EU, som fra kvartal til kvartal fik flest arbejdsløse i job. Og når det gælder evnen til at få langtidsledige i arbejde, var Danmark bedst i hele Europa.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har kigget dybt i et talsæt fra det europæiske statistikkontor Eurostat.

En ud af tre kom tilbage i job

Omkring en tredjedel (33 procent) af de danske ledige i et givent kvartal var i arbejde igen i det efterfølgende kvartal. Det er ifølge AE det højeste niveau i EU - og i hele Europa blev Danmark kun overgået af Island, hvor tallet var 36 procent.

Virksomhederne kan med kort varsel fyre og hyre

I den anden ende af skalaen finder man det kriseplagede Grækenland, hvor kun syv procent af de ledige i løbet af 2020 kom i job fra kvartal til kvartal.

”Danmarks flotte placering er ikke tilfældig og skal ses i sammenhæng med, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne med kort varsel kan fyre og hyre,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en kommentar.

Han peger på, at den såkaldte flexicurity-model på store dele af det danske arbejdsmarked giver danske virksomheder korte opsigelsesvarsler. Sammen med den begrænsede brug af fratrædelsesgodtgørelser betyder det, at arbejdsmarkedet selv i krisetider ikke fryser fuldstændigt til is, siger Erik Bjørsted.

Analysen viser også, at andelen af ledige i Danmark, som kommer i job fra kvartal til kvartal, trods corona-pandemien har ligget på et relativt stabilt niveau gennem de seneste ti år. Så 2020 var ingen undtagelse.

Et relativt stabilt niveau gennem de seneste ti år

”De fleksible regler for afskedigelser er dog kun mulige, hvis lønmodtagerne har en god dagpengeforsikring. Samtidig er forskellige former for aktivering med til at holde de arbejdsløse til ilden og få dem tilbage i arbejde,” siger Erik Bjørsted.

Europamestre i at få langtidsledige i job

Under coronakrisen oplevede flere og flere danskere at blive fanget i langtidsledighed, men faktisk viser analysen, at Danmark var bedst til at få langtidsledige i job i Europa.

”Bliver man først fanget i langtidsledighed, har det en selvforstærkende effekt, for når virksomhederne kigger efter ny arbejdskraft, står man ikke først i køen, hvis man længe har været ledig. Det er derfor meget positivt, at vi i Danmark er så gode til at få langtidsledige i job," siger Erik Bjørsted.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Politikerne vil have vi på sigt skal arbejde til vi bliver 73 år, før vi kan træde ad på folkepension. Realiteterne er, at arbejdsgiverne ikke gider personer på 55+ år. Realiteterne er, at du ikke kan tegne en livsforsikring når du har rundet din 50 års fødselsdag.

Politikerne ser løsningen på alle strabadser at vi skal arbejde til vi bliver 73 år. Vi må få 13,5 år på folkepension siger de. Og da vi lever længere og længere med en gennemsnitsalder lige nu på 83 år, siger de, ja så må du op på hesten til du falder om. Dem der har råd (læs: de veluddannede og vellønnede med hæve sænkebords jobs) kan selv spare op til tidlig pension. Mens de andre, ufaglærte og erhvervsuddanede, må knokle videre til enden er nået. Den nuværende gennemsnits alder på 83 år nås først og fremmest for A holdet. De velfungerende med de gode livsbetingelser som gode ejerboliger og gode velbetalte rare jobs. De knap så velfungerende på B holdet bosat i lejelejligheder med det hårde knap så godt betalt arbejde lever op til 13 år mindre end A holdet. Med andre ord. Mange af B holdet dør før eller umiddelbart efter de for fremtiden går på folkepension som 70-73 årig efter at have betalt SKAT til ordningen i et helt arbejdsliv på 45 år. Så ikke nok med at A holdet kan spare op til tidlig pension som måske 60 årig, de vil også kunne nyde godt af de penge, som B holdet ikke når at hæve i pension.

Forsikringsselskaberne har forlængst indregnet virkeligheden og realisme i deres kalkyler. Det har politikerne langt fra.

Til dem på B holdet er der kun at sige: pas godt på Jeres helbred, for det er der ikke andre der gør.

Politikerne vil også gerne have at vi i DK har en høj gennemsnitslevealder (statussymbol). Men det giver jo ikke mening hvis der ikke følger livskvalitet med.

En "BLÅ KONKURRENCE" i at få flest muligt losset ud og rundt på virksomhederne, til behag for arbejdsgivere og godtfolk. Nu har vi ikke længere "ritmestre" til at "koste" afsted med folket. Med baggrundene er de samme. Det hele drejer sig kun om kroner og ører,eller gods og guld,som man har lønslaver til at skaffe så billigt som muligt.

Hvis du bliver ramt af Corona er det en arbejdsskade.Hvis du kan bevise det var på jobbet du blev smittet.....
Og så er der senfølgerne og måske...de varige men.. ...Er der noget du har overset ?

Jeg er sikker på, at Pape, Ellemann, Berlingske, JP, EB og BT m.fl. vil stå i kø for at rose regeringen for både at sikre bl.a. en høj beskæftigelse, en stærk økonomi og en langt lavere statsgæld end forventet.

Og til de langsomme: ovenstående er naturligvis sarkasme.

At statsgælden er den laveste i 12 år, at økonomien buldrer derud af, at beskæftigelsen er høj og ledigheden mega lav, og det går godt trods corona m.m., det er bl.a. regeringens skyld. Så når de blå partier siger, at de er de økonomisk ansvarlige og siger, at dansk økonomi ikke er i topform, ja så lyver de. Man bliver i virkelig dårligt humør af at se og høre på dem

Annonce