Sofie Carsten: V og K lader sig styre af Vermund

Dansk Arbejdsgiverforening lufter utilfredshed med blåt udspil, der sorterer arbejdskraft efter religion
Hverken De Radikales Sofie Carsten Nielsen, Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, og Kristendemokraternes Jens Rohde begriber, at Venstre og De Konservative har ladet sig styre af Nye Borgerliges muslim-frygt i sagen om sænkning af beløbsgrænsen.

Fredag aften skred Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige fra forhandlingerne om en sænkning af beløbsgrænsen, som erhvervslivet ellers har efterspurgt længe på grund af mangel på arbejdskraft i flere brancher.

V, K, LA og NB smækkede med døren på trods af, at S-regeringen accepterer at sænke beløbsgrænsen fra de nuværende 448.000 kroner til 375.000 kroner. I stedet indgik regeringen fredag aften et forlig om en sænkning af beløbsgrænsen med De Radikale, SF og Kristendemokraterne.

Fire blå partier frasorterer på grund af religion

De fire blå partier smækkede med døren, fordi Nye Borgerlige ikke ønskede, at beløbsordningen skulle være åben for tredjelande, hvor befolkningerne overvejende består af muslimer. Partiet krævede, at blandt andet lande fra Mellemøsten og Nordafrika blev udelukket fra ordningen. Og den åd Venstre og De Konservative overraskende.

Tirsdag præsenterede de fire blå partier så deres eget lovforslag om sænkning af beløbsgrænsen. Beløbsgrænsen er, ifølge forslaget fra V, K, LA og NB, sænket med yderligere 15.000 til 360.000 kroner. Men til gengæld sorterer de blå partier lande med overvejende muslimske befolkninger fra.  

De fire blå partier smækkede med døren

I et nyhedsbrev fra Nye Borgerlige kan partiets formand, Pernille Vermund, næsten ikke få armene ned over den store indflydelse Nye Borgerliges fire mandater pludselig har fået i blå blok:

“Amerikanere, Australiere, indere, ukrainere osv. har vi ingen problemer med i Danmark. De tjener deres egne penge, og når deres kontrakt udløber, rejser de hjem igen."

"Men med migranter fra de muslimske lande i Nordafrika og Mellemøsten er vores erfaringer ganske frygtelige. Dem vil vi under ingen omstændigheder have flere af."

Det har vi fået både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance med på

"Det har vi fået både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance med på. De bakkede os op i forhandlingerne.”

Vanopslagh: "Småærgerligt"

Hos Liberal Alliance er man knap så stolt over situationen. I P1-programmet Ring til Oppositionen  mandag svarer partiets formand, Alex Vanopslagh, “nej” til spørgsmålet, om det er særlig liberalt at gøre forskel på borgere ud fra, hvor de kommer fra.

Vanopslagh forklarer uddybende, at de fire blå partiers holdning om at udelukke alle med muslimsk tro fra beløbsordningen “primært (er) et resultat af, at vi var fire partier, der skulle blive enige. For nogle partier var det vigtigt, at det ikke var alle verdens lande”.

I radioprogrammet betegner han det som “småærgerligt”, at de blå partier - for at bevare enigheden - måtte udelukke en stor del af klodens borgere på forhånd. Vanopslagh understreger, at han og Liberal Alliance ikke deler Nye Borgerliges frygt:

“Nej. Beløbsordningen er jo indrettet sådan, at man stadig skal tjene 360.000. Jeg tror, at de fleste mennesker, der kan opretholde en årlig løn på 360.000, er borgere, der opfører sig relativt pænt i Danmark.”

Bekymrede arbejdsgivere

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man bestemt ikke begejstrede for de blå partiers sortering af arbejdskraft udefra på baggrund af religion:

Landeafgrænsningen begrænser muligheden for at rekruttere medarbejdere

“Landeafgrænsningen begrænser muligheden for at rekruttere medarbejdere. Desuden er køn, alder, race, religion eller landebaggrund ikke en parameter i vurdering af medarbejdere,” skriver vicedirektør Erik E. Simonsen i et mail-svar til Netavisen Pio.  

Hos Dansk Industri er man kede af, at de blå partier på forhånd udelukker en meget stor del af klodens befolkning fra at kunne benytte beløbsordningen:

“Vi havde gerne set, at der var mulighed for at rekruttere fra hele verden, for det afgørende for os er, at det er den rigtige kvinde eller mand til det rigtige job, ikke hvor man kommer fra. Men udspillet er et godt udgangspunkt,” siger viceadministrerende direktør hos Dansk Industri, Kim Graugaard, ifølge en pressemeddelelse - med henvisning til det separate udspil de fire blå partier fremlagde tirsdag.

Vi havde gerne set, at der var mulighed for at rekruttere fra hele verden

Hos Dansk Erhverv ærgrer man sig over, at det ikke lykkedes at lave et endnu bredere forlig om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft:

“Vores opfordring til Christiansborg her og nu er, at politikerne sætter sig sammen på ny og laver en aftale, også om international arbejdskraft, der skaffer flere hænder og hjerner, som der er så hårdt brug for,” skriver Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, i et mail-svar til  Netavisen Pio.

“De borgerlige partier lader Nye Borgerlige svinge taktstokken”

De radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, undrer sig i den grad over, at De Konservative, Venstre og Liberal Alliance har ladet sig føre af Pernille Vermund i regeringsforhandlingerne om øget arbejdsudbud og i dagene derefter.

og vupti, kommer det til at handle om muslimer og symbolpolitik

“Men nu risikerer problemet at stå fortsat uløst hen, fordi der går gammeldags blokpolitik i den. De borgerlige partier lader Nye Borgerlige svinge taktstokken, og vupti, kommer det til at handle om muslimer og symbolpolitik frem for problemet, der skulle løses. Man fristes til at gabe over forudsigeligheden, hvis det ikke var så trist og havde så store konsekvenser,” skriver Sofie Carsten Nielsen i et opslag på Facebook og fortsætter:

“For resultatet risikerer at blive, at erhvervslivet ikke får mere arbejdskraft, fordi Nye Borgerlige vil indføre diskrimination på baggrund af herkomst og religion. Så man åbenbart kun kan arbejde - og betale skat i Danmark - hvis man ikke er muslim.

Det er ikke bare dumt. Det kan erhvervsliv ikke bruge. Virksomhederne vælger bedst selv, hvem de dygtigste er. Ikke Christiansborg.”

placeholder


Kristendemokraternes Jens Rohde er ikke mindre hård i sin bedømmelse af Venstres og De Konservatives tet-à-tet med det yderste højre i dansk politik i sagen om sænkning af beløbsgrænsen:

“Dette er ikke billedet af en samlet blå blok. Såvel DF som KD mangler. Fat det dog! Og hvordan kan det være “sejr” for borgerligt DK, at V og K står så tæt med NB, at der ikke er flertal for udenlandsk arbejde grundet adgang forbudt for folk fra muslimske lande?,” skriver Rohde således på Twitter.

placeholder

 

Tidligere statsminister, tidligere formand for Venstre, Lars Løkke, nu stifter af partiet Moderaterne, betegner de fire blå partiers udspil for beløbsordning som “mærkeligt”:

“Regeringen vil sætte beløbsordningen ned med 73.000 kr. til 375.000 for alle. Oppositionen vil sætte den yderligere 15.000 ned til 360.000, men kun for nogen. Er tilbøjelig til at mene, at regeringens forslag reelt åbner det danske arbejdsmarked mere end oppositionens. Mærkeligt!”

placeholder

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man bør ikke importere arbejdskraft fra lande der ikke vil modtage deres afviste asylsøgere eller udviste kriminelle, den begrænsning bør der være, selv om arbejdsgiverne hyler og skriger-

Tak jørgen.

Du er min yndling.
Frygten styrer dig, og du har manglende evne til at tænke selv.

Din
Pernille

Er det unormalt at frygte kriminalitet?
Selvfølgelig skal vi ikke masseimportere udlændinge, som vi ikke kan, vil eller må udvise ved dom.

Det er nok ikke normalt at udvise panisk angst for spøgelser og platte fordomme. De personer der bliver ansat til godt 30.000 kr. pr. måned, har kvalificeret sig på personlige og faglige kvalifikationer, og mister de jobbet mister de også retten til ophold.

Nåh! så får han kærligheden at føle .....

Det er helt korrekt ikke at tage muslimske borgere her til landet.
Lad os da hellere få nogle af dem som sjældent laver ballade

V og K og La er for dumme her, de må ændre standpunkt.De bør stemme for regeringens forslag alt andet er for uansvarligt.

Og der er intet liberalt i at nægte muslimske landes borgere, job adgang i to år, hvis en er dygtig ingeniør , taler engelsk, eller en er uddannet læge, eller sygeplejerske, vi har altså religionsfrihed i Danmark. Vi taler om uddannet arbejdskraft. Når jeg hører de andre NB politikere stiller spørgsmål i folketinget til ministre, tager jeg mig til hovedet, så dumt er det. Fatter ikke at Pape og Ellemann hopper på den vogn, men Jarlov ved man er fan af Vermund, så det er måske forståeligt.
Jeg kan ikke genkende konservative mere, de har fået kuller, Mai Marcado fortsætte gud hjælpemig med sit rigsret uden bevis vrøvl igen, håber virkelig hun ikke genvælges, så tåbelig kan man ikke tillade sig at være.

Nemli' ja.

Problemet er ikke arbejdskraftens religion, men at muslimerne holder sig adskilt og forbliver i Danmark. Det er ikke et problem med få tusinde muslimer men 350.000 muslimer der danner deres egen nation i vores folks geografisk område er! Så, har vi heller ikke religions lighed i Danmark men en folkekirke der er grundlovssikrede. Betingelsen for at vores velfærdsstat opstod og eksisterer er at der er et folk og ikke bare en forsamling af mennesker med forskellige kultur, normer,religioner og loyalitet. Din holding er ødelæggende for vores socialdemokratiske Danmark.

Helle. Du burde gå dig en tur i Nordvestkvarteret en mørk aften. Mange af de terorangreb, der har fundet sted , er begået af veluddannede. Ingeniører er en ofte forekommende gruppe. Hvis Danmark mangler arbejskraft må man gå i gang med at uddanne sin befolkning og få nogle af de 800000 ikke beskæftigede i gang.

Mai Marcado rider på Britta Nielsen bølgen, og kan nok ikke lade være med at lege detektiv. Tror dog ikke på rigsret

Arbejdsgiverne skal ikke kunne hente arbejdskraft, som ikke vil rejse hjem den dag arbejdsløsheden stiger. Derfor må arbejdere fra EU være at foretrække

Arbejdskraft fra EU kan også være muslimer. Tyskland kaldes : "Lille Tyrkiet", fordi de har rigtig mange muslimer, fra Tyrkiet i landet, Men Tyskland mangler også arbejdskraft,

karin, det er vist værre endnu. Det forlød engang at uanset hvor det tyrkiske fodboldlandshold spillede i udlandet så var de på 'hjemmebane'. Jeg vil tro at det stadig gælder.

Kommentar:

Manglende arbejdskraft ?

Personligt er mit gæt at vi overhovedet ikke får arbejdskraft ude fra, da alle EU landene mangler arbejdskraft..

Tyskland mangler alene over 400.000...

Udviklingen i alle lande, er vendt 180 grader, og bliver ikke det samme igen som tidligere...

God Aften,
Erling Drews...

Og netop disse blå partier vil Radikale samarbejde med fremover. Radikale er en flok forvirrede høns.
Jeg tror ikke ret mange er voldsomt begejstrede for endnu flere ikke integrerbare muslimer, derfor vil regeringens ordning også udløbe efter 2 år, eller hvis arbejdsløsheden skulle stige. Sådan har jeg i hvert fald forstået det.

Der er 180.000 arbejdsløse i Danmark. Så der er rigeligt at tage af. Og hvis alle sygeplejersker og SOSU'er kom på fuldtid frem for deltid, som de fleste er, kunne der være frigøres op mod 25 procent flere timer på den konto fra på mandag. Offentlig ansatte sygeplejesker og SOSU'er får desuden 0,5 timer betalt middagspause, hver dag. Blev den inddraget mod lønkompensation ville der være 8 procent yderligere timer til rådighed. Og så fik sygeplejerskerne jo det mere i lønposen, som de mener de er værd. Der er over 30.000 50+ velkvalificerede ledige, som ikke kan finde ansættelse udelukkende grundet aldersracisme.

Så længe der er rigelig med dansk arbejdskraft er alle tiltag med at skaffe arbejdskraft uden for landets grænser kun en del af den blå løgn og manipulation af befolkningen. For det hele drejer sig om, at skaffe arbejdsgiverne billig arbejdskraft - Intet andet.

Den blå svindel, løgn og manipulation af den danske befolkning fortsætter - Hvor længe vil vi finde os i det?

Ups..Jeppe, regnestykket holder ikke. Langt de færreste ansatte i sundhedssektor holder slet ikke spisepause, for den er 'kun hvis arbejdet tillader' og det gør det ikke. En 'sammenklappet' kan indtages medens der dokumenteres eller til en konference ect.
Mange kvinder ansat i det offentlige har familier og børn og halvdelen af dem er sansynligvis enlig forsøger. Hvis man er det kan jeg godt forstå,at man gerne vil have lidt overskud til at tage sig af børnene mens de er små. Der er knaldhårdt...tro mig...jeg har selv prøvet det.

Som offentlig ansat får man sin middagspause betalt for til gengæld, at stå til rådighed, hvis ens personlige tilstedeværelse er nødvendig. Kan en anden, som ikke holder pause, klare opgaven skal pausen ikke afbrydes. Og det må ikke være en daglig begivendhed, men kun forekomme lejlighedsvis. Normalt har man selvfølgelig krav på sin pause. Hvis det sker som en normal tilstand daglig, at ens pause bliver inddraget, så er det en sag for tillidspersonen og fagforeningen. Prøv at ringe til din fagforening og spørg ind til reglerne om den offentlige betalte middagspause - Det har jeg gjort inden for mit arbejdsområde.

Og ja. Selvfølgelig er det da rart med et deltidsarbejde. Men bortset fra offentlige sygehuse og hjemmeplejen er det ikke mange steder det som en selvfølge, at det er muligt. Heller ikke for enlige mødre, som selv har valgt deres sammensætning af deres dagligdag. Det kunne jo også være enlige fædre, ikke. Men ligestillingen gælder jo kun der, hvor det kan betale sig for kvinderne. Reelt ligestilling mellem kønnene har vist en lang vej at gå endnu.

Men hvem ved. Måske kommer det en dag. Men indtil den dag måtte komme, så er jeg glad for alle mine børn er døtre.

Enige der mangler ligestilling for mænd. Der er flere nye foreninger for kønsligestilling f.eks manderådet eller Dansk Mande samfund.

"Sofie Carsten: V og K lader sig styre af Vermund"
men
det vil sikkert ikke være et problem hvis S (igen) vil lade sig styre af R.

Jeg takker endnu en gang Mette Frederiksen for IKKE at tage R med i regeringen.

Jamen Kurt dog, sikken en god dag. Vi er enige !!!!

hans, hvis du har fulgt med så har jeg faktisk indtil flere gange skrevet at jeg
er MF dybt taknemmelig for at R ikke er med i regeringen.

De unge danskere bør overveje fremtiden. Hvem skal forsørge dem nær de bliver gamle?
En hel generation af ferierende og frihedselskende socialdemokrater har allerede mistet deres mulighed for at blive serviceret nær de bliver gamle, sygelige og affældige.

De må klare sig selv. Eller lade egne pengeopsparinger eller børn og børnebørn betale den fortsatte fest!

Med mindre man vil lade sig passe op af muslimer?

Og det synes tilsyneladende bedre end robotter som de må nøjes med i Japan og Kina!

Poul Nyrup Rasmussen sov i timen da han var så optaget af “stuerene det bliver I aldrig”.

At skabe vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet så fordelagtige at fødselstallet ikke raslede ned og gav Danmark sine demografiske udfordringer de næste 30 år, er den store socialdemokratiske fornyers største fejltagelse.

At først ved seneste valg fik SF trukket kravet om minimumsnormeringer ind i Mette Frederiksens regeringsaftale, viser at socialdemokraterne fortsat sover tornerosesøvn.

Danmark, Japan og Kina mangler hænder!

Middelklassens økonomiske fest slog fejl!

Kun børnerige muslimske traditioner kan redde en sølle alderdom.

“Stuerene” det bliver de socialdemokratiske plejehjemsbeboere næppe i de kommende årtier.

At sidde i sit eget lort ikke blot i bleen, men langt op over ørerne bliver dagens debat i de næste tre årtier.

Med mindre en muslim kommer og redder dem!

Men for DFere og NBere bliver de næppe stuerene!

Med mindre skatterne sættes ned til 10% som i Svejts. Og man selv betaler private fra Norden eller vesteuropæiske lande. Måske endda fattige amerikanere!

Ja, aldersdiskriminationen blev jo glimrende vist i "TV2 go morgen d.26 januar". Så er det
jo blot et stort cirkus når Brian Mikkelsen står og flæber på tv og med sit kropssprog fortæller, at han lyver.

Har man i øvrigt undersøgt, hvor mange afviste, der sidder i lejrene, Avnstrup, Kærshovedgård og andre, og som veluddannede gerne ville tilbydes et job?

Det har man garanteret ikke, og det ville da også være tudetosset at begynde på den slags.

Hele blå blok har fået den samme forkælede trodsighedsadfærd, som den manipulerende opmærksomhedskrævende tøs Pernille Vermund. Hvis de ikke får deres vilje og får det de peger på, så bliver de sure fornærmet teenagere, smækker med døren, og stiller sig over i hjørnet og vræler som små børn. Ingen kompromiser.

Jeg er muslim og driver en mindre virksomhed med 12 ansatte, vi ansætter ikke medarbejdere udefra deres tro, etnicitet og deres seksuelle forhold, synes det er forkert signal at sende og bøje sig for Pernille og hindes ligesindet som lider af islamafobi og sortsynet.

"Men til gengæld sorterer de blå partier lande med overvejende muslimske befolkninger fra"

Det svarer til, at andre lande vil udelukke danske borgere fordi de tror alle danskere er som raket/ubåds Madsen - En flok koldblodige dræber psykopater.

Men det er vi jo ikke. Vel.

Annonce