Hjælp på vej til familier, der varmer op med naturgas og 875 mio. til Ukraine

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Der forhandles i øjeblikket om hjælp til især familier, der varmer deres bolig op med naturgas. 3F har torsdag konstitueret den hidtidige næstformand, Tina Christensen, som ny formand for fagforbundet 3F efter Per Christensen, der stoppede som formand tirsdag. Danmark sender 875 millioner kroner til Ukraine. Og så er et radikalt byrådsmedlem kommet på kant med sit moderparti efter at have sået tvivl om en terrorhandling i et radioprogram.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Hjælp på vej til familier, der varme op med naturgas

Der forhandles torsdag om, hvordan man kan komme særligt gaskunder til hjælp, som pt rammes af meget høje prisstigninger.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), betegner situationen som "ganske alvorlig" for mange danskere.

Derfor lægger regeringen op til en økonomisk håndsrækning - en varmecheck til dem, som har allermest behov for det.

“Det bliver primært gaskunder eller dem, som har fjernvarme, der baserer sig primært på gas. Heldigvis er de fleste danskere godt stillet, men der er stadig en del, der får fjernvarme et sted fra, hvor det er blevet ret dyrt,” siger han til TV 2.

Læs mere her.

 

Radikal politiker sår tvivl om terrorhandling

Elif Demir Gökce, radikalt medlem af byrådet i Brøndby Kommune, såede forleden tvivl om en terrorhandling.

Forleden forklarede hun i radioprogrammet ’Alis fædreland’, at det ikke var en muslim, som halshuggede den franske skolelærer Samuel Paty i efteråret 2020.

Det skriver den tidligere vært på Deadline, Adam Holm, i en kommentar i Altinget torsdag.

I en debattråd på Facebook tager den radikale landsformand, Mikkel Sarbo, skarpt afstand fra det radikale byrådsmedlems udtalelser:

"Det er overhovedet ikke Radikale Venstres politik, som bliver fremført i den udsendelse. Jeg kommer til at tage sagen op med hendes kommuneforening, og tage en dialog med det pågældende byrådsmedlem om, hvorvidt hun hører hjemme hos os."

 

3F konstituerer formand

3Fs hovedbestyrelse har på sit ekstraordinære møde i dag konstitueret den hidtidige næstformand Tina Christensen som ny formand indtil en kommende, ekstraordinær kongres.

”Jeg er taknemmelig for den tillid, jeg har mødt i hovedbestyrelsen i dag, hvor jeg er blevet konstitueret som ny formand,” siger Tina Christensen.

”Vores medlemmer har brug for en handlekraftig ledelse, der kan fortsætte den stærke indsats og arbejdet for deres interesser. Den opgave påtager jeg mig både med stolthed og ydmyghed, i et fortsat tæt samarbejde med de øvrige kolleger i forbundets daglige ledelse og i vores hovedbestyrelse.”

Tina Christensen oplyser, at 3Fs hovedbestyrelse på sit ordinære hovedbestyrelsesmøde den 10. februar vil drøfte det videre forløb frem mod forbundets 6. ordinære kongres, den 24.-29. september i Aalborg Kongres og Kultur Center.

3F’s hidtidige formand gennem otte år, Per Christensen, forlod posten tirsdag “efter gensidig aftale”.  

 

875 millioner til Ukraine

Regeringen har besluttet at afsætte 875 millioner kroner til Danmarks Naboskabsprogram 2022-2026. Programmet har til formål at fremme de østlige naboskabslandes forankring i det europæiske værdifællesskab og styrke deres stabilitet, fremgang og modstandsdygtighed.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Ukraine er hovedsamarbejdsland og vil modtage omkring 550 millioner ud af naboskabsprogrammets i alt 875 millioner kroner. Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerer den nye støtte samme dag, som den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba aflægger besøg i København.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtaler:

”Ukraine og vores andre østlige partnerskabslande udkæmper en vigtig kamp for demokrati og frihed i øjeblikket. Den kamp er vigtigere end nogensinde. Den handler i høj grad om sikkerhed og stabilitet, men også om de helt fundamentale værdier, vores samfund bygger på. Og den foregår altså meget tæt på Danmarks egne grænser. Derfor har vi stor interesse i at øge støtten til fx Ukraine og Georgiens proces med demokratiske reformer, civilsamfund og kampen mod korruption. På den måde kan vi styrke landenes robusthed i en tid, hvor Rusland fortsætter med sin helt uhørte troppeopbygning i og uden for Ukraines grænser.” 

Foruden Ukraine og Georgien kan der under Naboskabsprogrammet støttes indsatser i Belarus, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan. Programmet er baseret på regeringens strategiske ramme for Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-26[1]. Programmet fokuserer på to hovedområder:

  1. Understøtte fortsat udvikling af demokrati og menneskerettigheder.

Indsatsen vil omfatte støtte til korruptionsbekæmpelse, unge, civilsamfund, uafhængige medier, ligestilling og inklusion, samt menneskerettigheder.

  1. Bæredygtig vækst, grøn omstilling og social dialog.

Indsatsen vil omfatte støtte til energieffektivisering, grøn omstilling i landbruget, styrkelse af arbejdsmarkedets parter og trepartssamarbejde

Under Naboskabsprogrammet vil der ske en styrkelse af Den Ny Demokratifond, som udenrigsministeren lancerede sidste år. Støtten til demokratiforkæmpere i Belarus vil blive fortsat, ligesom udvikling af civilsamfund og demokrati vil være et gennemgåede tema i hele programmet. Programmet inkluderer også støtte til OSCE’s monitoreringsmission, der overvåger konflikten i det østlige Ukraine.

Det er et mål at inddrage danske aktører – myndigheder, civilsamfund, unge, medier og den private sektor – i samarbejdet. Herved opbygges danske partnerskaber med naboskabslandene, der rækker ud over de konkrete engagementer og projekter.

Programmet finansieres gennem den danske udviklingsbistand. Danmark bidrog i den forudgående fase af naboskabsprogrammet med 860 millioner kroner til de samme partnerskabslande fra perioden 2018-21.

 

 

 
Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Først var det 164 mill. kr. til Ukraines militær- og nu 55o mill. kr. oveni. Jeg vil ønske, at regeringens udenrigspolitik kunne blive drøftet indgående blandt socialdemokratiets medlemmer, for jeg er ikke sikker på, at der er opslutning til den meget militante linie, som regeringen lægger for dagen. Kofod siger, at Ukraine kæmper for vores allesammens frihed – men ved han, at der er åbenlyse fascister i deres militær (fx Dmitri Yarosh, der er rådgiver for den øverstbefalende og leder af en paramilitær gruppe, der indgår i hæren)? Jeg siger: Tak for kaffe! I det hele taget virker regeringen på dette område utrolig ensidig og med fast tro på militær styrke over for Rusland, der reelt ikke udgør nogen trussel mod NATO-lande. Det er helt uforståeligt, hvorfor partiet – der før i tiden var antimilitaristisk og turde se en konflikt fra begge sider – nu helt enøjet – og uden tvivlens nådegave - bakker op om militæret (og USA) om løsning på konflikter. Min personlige mening er, at NATO måske tidligere har været fredsbevarende – men nu har udviklet sig til et redskab for det amerikanske militærindustrielle kompleks. (Vi og østlandene skal købe deres våben). Regeringens snæversyn er forfærdelig.

Jeg er heller ikke glad for at DK. bliver spændt for USAs krigsvogn. Sporene skræmmer desværre.
At Rusland er imod at Ukraine optages i Nato er vel naturligt nok. USA vil jo heller ikke acceptere at Cuba eller Mexico får russiske militærinstallationer.
Så mon ikke at Vesten skal nøjes med at true med økonomiske sanktioner, og blande sig udenom rent militært.

"875 millioner til Ukraine".

Få nu de ukrainske oligarker til at betale først! rub og stub hvad de ejer.
SÅ kan vi se på DKs bidrag efterfølgende.

Annonce