Annonce

Flere skal uddannes til ingeniør og færre skal uddannes til arbejdsløshed

Forsømmer vi ikke de unge, når vi ikke diskuterer, hvad vi skal leve af i fremtiden. Vi kan ikke alle være musikere, skuespillere eller forfattere.
I begyndelsen af vinterferien havde jeg mulighed for at mødes med nogle af mine landsmænd. Her snakkede jeg med en, der fortalte, at han som dreng var vokset op i et slumkvarter i Mumbai. Hans rejse til Danmark er en unik fortælling.

Selv i slummen presses børnene til at tage en uddannelse

Hans forældre havde ikke råd til at bo i et almindeligt hus, hvilket betyder, at selv de lejligheder, som vi i Danmark kalder ghettoer, er lig med luksusvillaer for de fattige. Men det, som er anderledes ved den indiske slum og ghetto, er, at alle forældre har den overbevisning, at deres børn skal tage en ordentlig uddannelse, da det er den eneste måde at komme ud af fattigdommen på.

Denne slum-dreng tager en skoleuddannelse

Denne slum-dreng tager en skoleuddannelse, senere en uddannelse fra gymnasiet og til allersidst tog han en uddannelse som elektronikingeniør. Hans første løn efter færdiggørelsen af uddannelsen var bare 1.100 kroner. Men han kunne sit fag. Han tog en uddannelse og opnåede derpå de kompetencer, som efterspørges i Europa.

Han fik arbejde på en tysk virksomhed og kunne vise, at han var virkelig hårdtarbejdende og dygtig til sit fag. Han er ikke særlig gammel. Men han er et fantastisk eksempel på Bill Gates' ord om, at den nye globaliserede verden betyder, at en fattig inder og kineser kan få bedre livsvilkår, hvis de opnår at få de efterspurgte kompetencer.

Rejsen til rigdom i Danmark

Min indiske ven var så fattig, at han var bange for, at hans nuværende kones forældre ville have gjort alt for at forhindre, at han kunne blive gift med deres datter, hvis de havde
set hans hus i slumkvarteret. Han er lykkeligt gift, og hans børn går på en dansk folkeskole.

Han tjener lidt mere end hundrede gange den første løn, han fik i Indien

Og hold fast i bordet, mens I læser dette: Han tjener lidt mere end hundrede gange den første løn, han fik i Indien. Han tjener dobbelt så meget, som en folketingspolitiker tjener om måneden og tre gange så meget som en almindelig folkeskolelærer.

Og den dag hans kontrakt i Danmark udløber, kan han rejse videre med sin familie med en endnu højere løn pga. den erfaring, han har fået i Danmark.

Det er ikke lønnen, der er det spændende ved hans liv. Det er rejsen fra nogle fattige vilkår til at få et spændende job og en kompetence, som de fleste danskere ikke har. Alt for mange af os her i Danmark vil være skuespillere og forfattere.

Vi dyrker arbejdsløsheds-uddannelserne

Vores politikere har oprettet nogle elendige og alt for akademiske fag på universitetet, som ikke giver jobs, eller som direkte uddanner de studerende til arbejdsløshed. Det er blandt andet disse studier: Sydasien-studier og Østasien-studier. Jeg kender så mange, der studerer på disse og mange andre fag, som overhovedet ikke er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Vores politikere har oprettet nogle elendige og alt for akademiske fag på universitetet

Til gengæld er der ikke mange studerende, der har lyst til at læse de fag, som min gode indiske ven har gjort, og hvor der er 100 procent garanti for at finde arbejde. Forsømmer vi ikke børnene og de unge, når vi ikke tager en alvorlig diskussion om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Vi kan ikke alle være musikere, skuespillere eller forfattere, som er områder, der konstant får opmærksomhed i medierne.

I fremtiden bliver der brug for mange flere faglærte; der bliver brug for nogle dygtige håndværkere, og der bliver brug for flere, der kan tysk og engelsk. Derimod er der ikke brug for at lære hindi (et indisk sprog), fordi dette sprog ikke engang giver garanti for at få job i Indien, og i Danmark er der ikke brug for dette sprog. Der skal nedsættes et ekspertudvalg, der kan undersøge mængden af institutter og uddannelsessteder.

Vi kan ikke alle være musikere, skuespillere eller forfattere

Det er blevet for nemt for studerende fra andre EU-lande at få gratis optagelse på mange af de steder. Til gengæld burde de millioner, der spares her, kunne bruges på at styrke folkeskolerne og på at ansætte flere lærere og pædagoger, som kan give den nødvendige opmærksomhed til børn, der kræver ekstra ressourcer.

Hvorfor fejrer vi aldrig ingeniørerne?

Der arrangeres vidensfestival i Danmark, men her er det igen skuespillere, forfattere, journalister og kendisser, der holder oplæg om alle mulige etiske og moralske anliggender. Men er det ikke nødvendigt, at vi stiller dette påtrængende moralske spørgsmål: Hvorfor prioriterer det danske uddannelsessystem ikke i højere grad de fag, som giver fattige drenge og piger mulighed for at få et godt job, så de ikke skal være afhængige af andre former for aktivering og støtte?

Jeg håber, at den veluddannede arbejdskraft, som er kommet til Danmark, bliver her, efter at deres lukrative ordninger er borte; og hvor de skal til at vælge et stabilt liv for deres børn. Men i dag er mange virksomheder tvunget til at hente en del arbejdskraft udefra, fordi vi ikke har dygtige ingeniører, fordi de naturvidenskabelige fag ikke får prioritet i medierne. Eller vi kalder dem nørder.

Hvert år går der 12.000 folkeskoleelever ud af skolen, uden at de har lært at skrive eller læse ordentligt

Det er smukt, at Danmark kan forvandle en dreng fra slummen i Mumbai til at blive mangemillionær i Danmark. Men det, som bekymrer mig, er de tusindevis af drenge, som faktisk aldrig bliver en del af arbejdsmarkedet. Hvert år går der 12.000 folkeskoleelever ud af skolen, uden at de har lært at skrive eller læse ordentligt. Det drejer sig om hver femte elev fra folkeskolen.

Opgør med uddannelsessnobberiet

Der er brug for både dygtige og engagerede lærere. Vi er nødt til at gøre op med uddannelsessnobberiet. Læreruddannelsen skal gøres attraktiv. Rigtig mange af disse 12.000 børn kan reddes, hvis vi sørger for at få nogle robuste lærere, der ikke giver op.

Læreruddannelsen skal gøres attraktiv

Frafaldet fra lærerstudiet er alt for højt, fordi de studerende ikke magter de håbløse situationer, hvor det er jungleloven, der hersker. De studerende med de højeste karakterer og de høje faglige kompetencer skal opmuntres til at læse andre fag end statskundskab og antropologi; de kan blandt andet læse til lærere. Men vi ved jo alle, at de populære studier netop er populære, fordi de også er vellønnede.

Så en del af løsningen er også, at lærerlønningerne skal op på niveau med disse fag.  Hvis vi lukkede nogle af de studier, som uddanner de unge til arbejdsløshed, kunne vi sagtens bruge de sparede penge på at styrke folkeskolen, som desværre står svækket på grund af den tidligere regerings favorisering af privatskolerne.

Hvorfor forsømmer vi de danske børn?

Hvornår gør vi noget for de svage børn i vores samfund? Det er godt, at vi belønner dygtige børn fra andre lande. Men hvorfor forsømmer vi de danske børn?

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er et forhold i artiklen, som ikke rigtigt står klart. Mrutuyanjai Mishra skriver, så man står med det indtryk, at det hele blot er "et spørgsmål om at uddanne nogle flere ingeniører". Men det lader sig ikke sådan gøre. Folk er fra naturens side udrustet med forskellige grader af evner, og den type, som psykologisk er tilstrækkeligt rummelige og kapable til at blive gode ingeniører, hænger ikke på træerne. Men der er et andet forhold, og det er, at kultursektoren faktisk er af temmelig stor betydning økonomisk. Mange er tilbøjelige til at underdrive dens betydning. Men det enorme udbud af universitære og quasi-universitære uddannelseslinier trænger til en grundig oprydning og sanering - der er alt for mange linier. Og så er der også det forhold, at dels er kravene på læreruddannelsen alt for lave, dels må samfundet indstilles på, at hvis en opkvalificering af lærerfaget skal give mening, så må man honorere dette i form af bedre arbejdsforhold og bedre løn. Selve det at have med skoleelever at gøre er i et vist omfang et skraldemandsjob, fordi et udsnit af eleverne er direkte antisociale, og der vil ud af en årgang elever altid være nogle, som helt går til spilde. Det forhold, at de ordentlige elever fylder så lidt i billedet bør der laves om på. Det forhold, at der er et lille, men betydningsfuldt behov for skoler for de begavede børn, vil skoler for almindelige børn aldrig kunne dække, ikke mindst fordi den eksisterende lærermasses ikke ejer evner for at undervise begavede børn. Her i dette socialdemokratiske medium venter jeg ikke at få støtte til disse betragtninger, men det gør dem ikke mindre reelle.