”Snart dages det, brødre, det lysner i øst, til arbejdet fremad i kor!”, skrev U. P. Overby tilbage i 1871 under socialismens rejsning i Danmark. Der kaldtes medlemmerne for brødre.

Det var en tid, hvor betegnelserne for medlemmer, herunder også begrebet ”kammerat”, fik en helt særlig betydning for bevægelsen, fællesskabet og det Socialdemokrati vi kender i dag.   

Men hvor stammer ordet 'kammerat' fra? Og hvordan blev det så stor en del af arbejderbevægelsens selvforståelse?

Længe før kommunisterne 

I en artikel i Jyllands-Posten den 27. januar kunne man læse, hvordan ordet “kammerat” stadig flittigt bliver brugt blandt socialdemokrater.

Ifølge lektor i politisk sociologi på Aalborg universitet, Johannes Andersen, har ordet ”kammerater” rødder i kommunismen, men er via arbejderbevægelsen trængt ind i den socialdemokratiske retorik, som han fortæller til Jyllands-Posten.

Dette er dog forkert, hvis man spørger Martin E. O. Grunz, der er historisk konsulent i Socialdemokratiet og forfatter til bogen “Folkets Tid”, som han skrev i forbindelse med nyudsmykningen af Socialdemokratiets gruppeværelse.

Man bruger det, når man deler et fællesskab

Han fremhæver, at ordet “kammerat” stammer fra det latinske begreb; carmera, der direkte kan oversættes til rum.

”Det henviser til, at man har et fællesskab i et rum. Man så første gang anvendelsen af ordet i forbindelse med soldatersprog, hvor man især kender det fra spansk og italiensk," fortælle han til Netavisen Pio.

Det blev efterfølgende brugt i arbejdsmæssige sammenhænge, eller når man deler et fællesskab, f.eks. som skolekammerater og præstekammerater, fortæller han.

Det fællesskab vi deler 

Hvordan ordret bevæger sig fra soldaterlejrene til arbejderbevægelsernes fællesskaber skyldes, ifølge Martin Grunz, særligt den tyske arbejderkultur.

”Meget af den arbejdskultur vi har i Danmark kommer fra Tyskland, hvor man bruger ordene; Genosse (partikammerat) og Kamerad (arbejdskammerat) Det betyder helt præcist, at når du eksempelvis melder dig ind i en fagforening eller et parti står man sammen og har en særlig forbundenhed," forklarer Martin Grunz. Det betød også, at man tiltalte hinanden i den familiære du-form og ikke var De’s.

Han fortæller, at da arbejderbevægelsen blev stiftet brugte man betegnelserne broder, fælle eller kammerat om hinanden, som opposition til den undertrykkende stats titler som adel og fyrste. Det var med til at understrege det skæbne- og interessefællesskab, man delte.

”Det er håndværkersprog. Det er soldatersprog. Det er elevsprog. Det er ikke noget, der er kommet ind i det danske sprog med kommunismen. Socialdemokratiet har brugt det før der var noget, der hed kommunister," siger Martin E. O. Grunz.

”Det er håndværkersprog"

Netavisen Pio har været i kontakt med lektor i politisk sociologi på Aalborg universitet, Johannes Andersen. Han anerkender Martin E. O. Grunz kritik af hans udtalelse i Jyllands-Posten, men fremhæver at ordet har haft en særlig betydning for kommunisterne: 

“Jeg er overbevist om, at for kommunister har bestemmelsen været ekstra vigtig, fordi man har været en minoritet og brugt ordet “kammerater” til at understrege sammenhængskraften i bevægelsen. Både for dem og for Socialdemokratiet har det handlet om at stå op imod de borgerlige kræfter," siger han til Netavisen Pio.