EU-debat: Nu tager vi endelig opgør med arbejdsrelateret kræft

Hvert år får 120.000 europæere konstateret kræft som følge af deres arbejde. Nu sætter vi alle sejl til for at komme arbejdsrelateret kræft til livs, skriver Marianne Vind.
Kræft er skyld i mere end halvdelen af alle arbejdsrelaterede dødsfald.

Det er blikkenslagere, som indånder asbest og får kræft i lungerne. Tømrere, der udsættes for UV-stråling og får hudkræft. Veterinærsygeplejersker, der tager røntgenbilleder af vores kæledyr og får kræft i skjoldbruskkirtlen. Og det er mange andre faggrupper, som arbejder med stoffer eller i omgivelser, der øger deres risiko for få at få kræft.

Hvert tilfælde er i sig selv en dyb tragedie. Det er familier, der bliver revet i stykker. Det er pårørende, der mister en elsket partner, en nær ven eller en dygtig kollega.

Decideret skandaløst

Men det samlede billede er decideret skandaløst: Hvert år er der 120.000 mennesker i Europa, som får kræft på grund af deres arbejde - og hele 80.000 europæere, som mister livet på grund af arbejdsrelateret kræft.

Skandalen bliver ikke mindre med tanke på, at der slet ikke er gjort nok for at sætte ind over for arbejdsrelateret kræft i de sidste mange år.

Da EU-Kommissionen for godt et år siden præsenterede en kræftplan havde de nær glemt arbejdsrelateret kræft.

Solide, socialdemokratiske sejre

I mine øjne var det et svigt af alle europæiske lønmodtagere. Det vil jeg rette op på, og jeg forventer at et flertal af Europa-Parlamentet også stemmer for.

Vi skal vedtage en perlerække af initiativer, der kan komme arbejdsrelateret kræft til livs. Solide, socialdemokratiske sejre for helt almindelige lønmodtagere.

Gode regler er jo ikke meget værd, hvis ikke de bliver overholdt ude i virkeligheden.

Vi skal forebygge kræft forårsaget af natarbejde, asbest og UV-stråling fra solen og indføre nye og skrappere grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer.

Vi skal give lønmodtagerne bedre muligheder for at få kompensation, og endelig skal vi gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, så reglerne bliver overholdt. Gode regler er jo ikke meget værd, hvis ikke de bliver overholdt ude i virkeligheden.

Én kræftpatient er én for mange

Det skærer i mit hjerte, når jeg hører historier om mennesker, der får kræft, bare fordi de passer deres arbejde. Det er hamrende uretfærdigt, og vi kan som samfund ikke tillade os bare at se til.

Derfor håber jeg, at Europa-Parlamentet vil være med til at lægge pres på EU-Kommissionen og medlemslandene, så vi kan hæve ambitionsniveauet i kampen mod arbejdsrelateret kræft.

Vi er nemlig langt fra er i mål, og selv én kræftpatient er én for mange.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er uddannet hospitalslaborant og tidligere næstformand i HK Privat (2011-2019).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Hvert år får 120.000 europæere konstateret kræft som følge af deres arbejde"
Ja, europæere. For de millioner ikkeeuropæerne i Europa, de gider ikke arbejde. Der har Marianne Vind en god pointe. Ikke engang hjemme i egne lande, gider arabere at arbejde. I Qatar slasker araberne også bare rundt, imens migranter fra asien klarer alt for dem.

Annonce