Eksperter med tre bud på en C02-afgift

Nu er det op til politikerne at vælge en model.
En ekspertgruppe har tirsdag præsenteret tre modeller for en ny afgift på CO2.

Formålet med CO2-afgiften er at nå ambitionen i klimaloven om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Tanken er at gøre det dyrere at udlede CO2, og dermed presse udlederne over i grønnere alternativer.

Fælles for de tre modellerne er, at de ifølge ekspertgruppen vil mindske udledningen af drivhusgasser med 3,5 millioner tons i 2030, og i alle modellerne kommer erhvervslivet til at betale væsentligt mere for at udlede CO2 end i dag.

Skal ikke skubbe virksomheder ud af Danmark

Djævlen i detaljen ligger i at lave en afgift, der er så høj at den rent faktisk animerer virksomheder til at udlede mindre CO2, men ikke så høj at de bare vælger at flytte produktionen til udlandet. Det som i fagsprog hedder "lækage".

Ifølge eksperterne, så er det en meget lille gruppe virksomheder, som står for en meget stor del af udledningen af CO2 - og som vil blive ramt så hårdt af afgiften, at de vil være nødsaget til at flytte produktionen til udlandet.

Det fremgår af rapporten, at de fem største udledere i industrien forventes at stå for ca. 45 pct. af udledningerne i 2030. Det drejer sig blandt andet om virksomheder som Aalborg Portland, der laver cement og Rockwoll, der laver isolering samt olie- og gasselskaber.

Eksperterne foreslår i to af deres modeller derfor, at denne gruppe får en rabat.

Spiller bolden til politikerne

Eksperterne har ikke ville lægge sig fast på en løsning, men spiller bolden videre til politikerne, som må afgøre hvilken model de ønsker.

"Vi har ikke kunnet finde én model, der perfekt afvejer alle hensyn," siger ekspertgruppens formand, Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, i følge Jyllands-Posten.

"Vores anbefalinger er: Sigt efter 3,5 mio. tons reduktion og så find den afvejning, som er politisk ønskelig i forhold til samfundsøkonomi og lækagerisiko."

Ekspertgruppen, der blev nedsat i forbindelse med aftalen om en grøn skattereform i december 2020, har været i gang med arbejdet i omkring et år.

Udspillet er målrettet industrien og andre erhverv. Det er derfor er kun første del, og senere på året vil der også komme en rapport om landbruget.

"Et solidt grundlag"

Både regeringen og Venstre tager pænt imod eksperternes anbefalinger, uden dog at lægge sig fast på en model.

”Regeringens ambition er klar. Vi ønsker en ny og ambitiøs afgift på CO2, der skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning," siger den nye skatteminister Jeppe Bruus (S).

Det skal være dyrere at forurene i Danmark

Han bakkes op af klimaminister Dan Jørgensen (S):

”En ensartet CO2-afgift er et helt centralt værktøj på vejen til at indfri Danmarks ambitiøse klimamål. Det skal være dyrere at forurene i Danmark, og danske virksomheder skal have et langt stærkere incitament til at omstille sig fra sort til grøn."

"Med ekspertgruppens anbefalinger har vi nu et solidt grundlag til at starte politiske drøftelser. Det bliver ikke let, men det her kan og skal lade sig gøre,” siger han.

Også Venstre er positive overfor anbefalingerne.

"Venstre har længe presset på for en CO2-afgift. Fordi når markedet får noget at arbejde med, kan det give store reduktioner. Nu er det vigtigt, at vi får en bred politisk aftale for klimaet og dansk erhvervsliv," skriver klimaordfører Marie Bjerre på Twitter.

 

Fakta om de tre modeller

Fælles for alle tre afgiftsmodeller er, at de indeholder en omlægning af energiafgifterne til en CO2-afgift, udvidelse af afgiftsgrundlaget til områder, der i dag er fritaget for energi- og CO2-afgift, ensretning af afgiftsniveauerne, delvist afgiftsnedslag for kvoteomfattede virksomheder, tilskyndelse til negative udledninger samt afskaffelse af det nuværende bundfradrag i CO2-afgiften.

Model 1 – Billigste reduktioner. En ensartet CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton CO2 forvirksomheder uden for kvotesektoren svarende til den forventede kvotepris i 2030 og en afgiftssats på 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder i kvotesektoren.

Der gives derudover et tilskud til negative udledninger, som højst kan udgøre afgiftssatsen for ikke-kvotesektoren. Afgiftsprovenuet tilbageføres bredt til erhvervslivet, fx via en generel lempelse af selskabsskatten.

Model 2 – Delvis håndtering af lækage. En ensartet CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton CO2 for virksomheder uden for kvotesektoren svarende til den forventede kvotepris i 2030, en afgiftssats på 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder i kvotesektoren og en reduceret afgiftssats på 100 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv.

Model 3 – Yderligere håndtering af lækage. En ensartet CO2-afgiftssats på 600 kr. pr. ton CO2 for virksomheder uden for kvotesektoren, en afgiftssats på 225 kr. pr. ton CO2 for virksomheder i kvotesektoren og en reduceret sats på 100 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv.

For de tre modeller medfører afgiftssatserne, at de kvoteomfattede virksomheder ved den forventede kvotepris på 750 kr. pr. ton CO2 vil have en samlet betaling fra CO2-afgiften og kvoten på 975-1.125 kr. pr. ton CO2 afhængigt af modellen.

Kilde: Grøn skattereform - første delrapport, 2022

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi kan forhåbentlig gå ud fra, at det ikke lander på en model, der flytter produktion til lande, hvor man er ligeglad med co2-udledninger. For så vinder vi ikke andet end retten til at pege fingre og pudse egen glorie, og det kan ingen med bare en anelse jordforbindelse bruge til noget.

Og hvilke lande skulle det lige være. Det er det sædvanlige løgn og tuderi

Lande, hvor man er ligeglad med co2-udledningen?

Det er nok i praksis de fleste. Men blandt de mest oplagte bud kan man da nævne f.eks. Kina og Indien.

Ifølge eksperterne, så er det en meget lille gruppe virksomheder, som står for en meget stor del af udledningen af CO2 - og som vil blive ramt så hårdt af afgiften, at de vil være nødsaget til at flytte produktionen til udlandet.
Og som sædvanlig er der ikke en eneste skriverkarl, der tænker på, at spørge de statsbetalte "eksperter" om, hvilke lande firmaerne vil flytte til. Igen og igen tror man på industriens tuderi og løgne. Igen vil man pålægge industrien en afgift. Og så bagefter give dem massive skattelettelser. Det er pinligt og man tager pis på den almindelige befolkning.

Jeg vil tro at både Polen og Ungarn og nok også de Baltiske lande er klar til at modtage Dansk Portland og fiskemels fabrikken hvis de ønsker at flytte.

Start helt forfra.

En CO2 taksator skal møde op hos den enkelte borger fra 18 år og opad.

Klimakrisen er jo menneskeskabt som alle forskere og især de røde partier er enige om.

Altså der er en pris der skal betales.

Forureneren skal betale siger de hårdnakkede i SF.

Ja, så er sagen jo såre enkelt!

Det enkelte menneske må redegøre for hvordan han/hun eller hvad køn vedkommende nu har, har brugt sit liv hidtil - langt eller kort.

Alt der har skabt et CO2 aftryk der har medvirket til vores “klima-situation” skal medregnes.

Regeringen har selvfølgelig på forhånd udarbejdet et regneark, som blot udfyldes.

Tallene når frem til et slutfacit og det udregnes hvilken CO2 afgift den enkelte skal bidrage med.

Hvordan CO2 gælden skal betales månedsvis aftales. Hvis gælden er ubetalelig i den resterende levetid, kan det ubetalte tages i arv til staten.

Spørgsmålet er blot hvad skal medtages og hvad skal fritages?

Medregnes:

1) Alle ferierejser med fly, tog og bil.
2) Alle boligkvadratmeter over 50 m2.
3) Alle importerede forbrugsgoder som rødvin, spiritus, cigaretter, osv.
4) Alle importerede tøjvarer, smykker, ure, pelse, sko, osv
5) Alle biler købt eller lejede afhængig af kørselsforbrug og produktionspris.
6)
7)
8)

Medregnes ikke:

1) Danske fødevarer.
2) Danske producerede varer.
3)

Herudover skal staten indbetale CO2 afgifter af projekter som et flertal i folketinget hvert år stemmer for.
Alt som folketingsflertallet anser for unødvendig luksus skal CO2 afgift belægges. Det kan oftest være projekter som tidligere regeringer har gennemført, men som efterfølgende folketing anser som luksus. F. eks. indbetaler trafikanter i øjeblikket “CO2 afgift” - ca. 220 kr. for at passere Storebæltsbroen.

Det er CO2 afgifter som kan bruges til forskning og innovation således at den enkelte borger i fremtiden vil udvikle sig til en klima-venlig medspiller, således at ordet klimakrise og klimatosseR, bliver til almindeligt klima og fornuftige medmennesker.

HVIS man havde forventet at industrien ville være gode "venner" med en CO2 afgift, må man være meget naiv. DI snakker, INDTIL regningen kan ses. Så kommer klynkeriet

Hvis man ikke kan lide Arne-klima-modellen, hvor man ser tilbage og opregner hvad Arne har købt af industriprodukter og industriydelser og ikke “synes at forureneren skal betale”, altså os der frivilligt og med stor glæde købte industriprodukterne biler, iPads, smykker, læbestift, neglelak, elcykler, t-shorts fra alverdens fodboldklubber, flæskesteg, mælk, ja, så er det enkle svar.

Vi skal alle se fremad og ændre adfærd og levemønstre! Arne kunne jo ikke vide at der kom en klimakrise! Selv om miljøbevægelserne startede allerede i 1960erne. Til gengæld er miljøfolket nok dem der har rejst mest! For at se indlandsisen, ørkenerne og tsunamier i Thailand!

Ja, så er det enkle svar.

Sæt momsen op til 50%. Så vil forbruget fra alverdens industrier falde til et acceptabelt niveau for alverdens industrier. Set fra Danmark! Toldvæsenet skal selvfølgelig opdateres!

Resultatet vil blive at danskere i almindelighed vil fatte situationens alvor!

For at opretholde egne og danske arbejdspladser vil vi købe dansk!

Staten får et kæmpe beløb til at belønne innovative klimavenlige danske arbejdspladser.

Vi kan simpelthen springe over 10 års klimakaos.

Og SF og Enhedslisten kan straks begynde at diskutere hvordan man før fattige familier til at have nogensinde den levestandard, som vi har i Danmark i dag.

Når først produktionen rykker til Polen, Ukraine, Rusland, ja, så er løbet kørt!

De såkaldte danske eksperter har alle deres på det tørre!

DJØFerne beboer de danskes øer!

Resten må emigrere til Østeuropa, hvor industriproduktionen får sin adresse i fremtiden.

Sammen med landbrug og kødproduktion.

50 % i moms vil være en pædagogisk vækkelse for venstrefløjen!

Nødvendigt!

En liter mælk 20 kr.
En liter benzin 20 kr.
En kilowatttime 3 kr.

Klimarealiteterne rammer alligevel!
Spørgsmålet er om der fortsat skal bo mennesker på Fur, Mors, Lemvig, Hanstholm, Ringkøbing/Skjern.

Valget tages inden sommerferien 2022.

Industri-direktørerne søger allerede adresser i det fjerne. Her er indtjeningen også langt større.

Valget er dit. Et folketingsvalg ligger lige om hjørnet.

50% i moms er et klogt klima-venligt parti! Det kan alle forstå! Og dækker virkeligheden inden 2030.

Hvad skulle ellers betale velfærden?

Arnes pension, fødestuer, børnehaver, dagplejemødre, skoler, sygehuse, veje, stier, ældreboliger, plejehjem.

50% i moms. Forureneren betaler! Du og jeg. Forbrugerne af alle industrivarerne!

Se i vejgrøften! Rydder industrien op efter de varer du som forbruger smider ud af vinduet?

50% i moms ville måske få flasker, dåser og pap og papir derhen hvor de hører til!

Tænk hvis vi også selv skulle have betalt for mundbind? Moms 50%.

Så lå de nok ikke og flød ved alle vestjyske rundkørsler!

Fra industrisamfund til samler- og jægersamfund.

Vi danskere - unge som gamle - trænger sådan til at finde ud af hvor tingene kommer fra.

Vise respekt over for de mennesker der skabte industrien og gjorde det muligt at menneskets liv er så ubekymret og nemt i dag.

Intet kommer af sig selv! Vi må alle i gang! 50% moms vil sætte tankevirksomheden i gang blandt røde og blå!

Sælg ikke ud af arvesølvet! Det kommer aldrig tilbage igen!

Østeuropa vil elske danske industriarbejdspladser!

Putin har læst på lektien! Han småklukker allerede af danskernes naivitet!

Klimakrise? Nu er det til at holde kulden ud i Moskva om vinteren…

Hvorfor h...... har vi købt CO2 kvoter i udlandet i stedet for at investere i fx vindmøller???
Politikere tag tænkehatten på!

Hvis klimaet skal redes, kræver det en radikal ændring af vores livsstil og økonomiske system. Og hvilken politiker, som gerne vil genvælges, tør lige iværksætte sådanne forandringer? Alle kan blive enige om klimaet skal redes. Men der findes kun et fåtal, som virkelig er klar til at tage konsekvensen af de radikale forandringer det kræver. De fleste bekymrer sig ikke længere end deres egen og deres børns livshorisont. Hvad der kommer herefter er uden for syne og uden for interesse. Helt naturligt. Og det er også derfor klimasituationen overhovedet er kommet så vidt, elv om vi har været fuldt klar over konsekvenserne i over 50 år. Og spare os ud af situationen kan vi ikke. El biler og andre små tilpasninger køber os lidt tid.

Og før den dag kommer, hvor et samlet politisk hold, uden tanker på ideologi endelig griber til de radikale forandringer det kræver i det mindste at forsøge at genoprette klimabalancen er det gået alt alt for langt.

Kapitalismens grådighed har skabt ødelæggelserne. Og så er der virkelig nogen som tror kapitalismen kan redde situationen. Så skal man da virkelig være stærk i troen. Og det, denne stærke tro, forhindre de forandringer der skal til.

Vi bliver aldrig klogere.

Men hva. De alvorlige konsekvenser kommer først efter jeg og du, og sandsynligvis også mine og dine børn er døde.

Og det drejer sig ikke om, hvad ting koster. Slet ikke. Det drejer sig udelukkende om, at stoppe al CO2 udledning som ikke er livsnødvendig. Vi tror alt kun handler om penge efterhånden.

Kapitalismens største løgn.

Med risiko for at få hovedet rykket af, ikke mindst at dem som ELSKER Dan Jørgensen.... så hører jeg til en af de mange, som i Danmark går ind for A-kraft. Frankrig er et af de mest "grønne" lande i EU og de har 18 A-kraftværker i landet. Er klar over der er affald at tage hensyn til, men den er blevet reduceret med tiden, da de genbruger en del.

Vindmølle produktion og ikke mindst destruktion er noget af det mest forurenende der findes... og både i produktion og destruktion bruger en masse energi. For ikke at tale om affaldet derfra.

Mit svar til dig blev desværre postet som en ny kommentar i stedet. Se lidt længere nede.

Det er ikke korrekt.

A-kraft er både mere forurenende, dyrere og farligere end både vindmøller og solceller. Det er både forskernes og eksperternes helt igennem velbegrundede og saglige konklusion.

Argumenterne om at atomkraft er mere driftsikker og uden større udfald er desuden også forkert. Eksempelvis har man i Frankrig måttet eksportere store mængder af russisk naturgas for at dække for udfald på deres a-kraftværker.

Til gengæld kan man anlægge vedvarende energi på måder, så der ikke opstår de problemer. Der er faktisk allerede en plan herfor.

Vedvarende energi er sikrere, mindre forurenende, billigere og mere driftsikkert. Der er ingen grund til atomkraft i Danmark.

https://www.tjekdet.dk/indsigt/er-atomkraft-farligt-dyrt-og-tidskraevend...

https://www.diw.de/de/diw_01.c.670590.de/publikationen/weekly_reports/hi...

Hvis atomkraft virkelig er så farlig, hvad så med de atombomber stormagterne m.fl. er i besiddelse af? Siden 1945 og til dato er der flere tusinde mennesker der er døde p.g.a. bombning med de atombomber der blev nedkastet over Hiroshima og Nagasaki i 1945, her døde der efter de første 4 måneder et sted mellem 150.000 og 250.000 mennesker, så mon ikke i atomkraftmodstandere skulle starte med at kæmpe for et forbud mod fremstilling og brug af atombomber.

Jeg har ingen indvendinger mod a-kraft som sådan, men vi kan bare ikke bruge det til at nå et 2030-mål eller et 2040-mål for den sags skyld. Der går jo typisk 10-15 år, fra man beslutter at bygge værket, til det står klar til brug, og vi er end ikke i nærheden af at beslutte noget i den retning på nuværende tidspunkt.

Men Frankrig skal da for himlens skyld fortsætte med at bruge a-kraft, og Tyskand skulle aldrig have droppet deres værker. Men i Danmark har det ingen relevans ift. til at vores reduktioner. Så skulle vi være gået i gang for længe siden.

De seneste nye værker, der er blevet bygget i Europa har faktisk taget 17-20 år at bygge og tage i brug. Tidshorisonten er derfor endnu længere.

Kigger man økonomisk på det, så viser det sig at samtlige +600 værker verden over giver gigantiske underskud. I omegnen af 40 mia. kroner pr. stk. i gennemsnit. Vi taler ikke om omkostninger ved anlæggelse, men underskud over værkets levetid udover anlægsomkostningerne. Det eneste, der reelt kan svare sig økonomisk er at forlænge levetiden på eksisterende værker, men nyanlæggelse er ikke økonomisk ansvarligt - slet ikke til sammenligning med alternativerne.

Det er ganske simpelt ikke en hverken billig eller hurtig løsning og vil ikke løse nogle af vores problemer.

Erik....det er ikke helt korrekt. Man har opfundet værker som i dag kun tager under 5 år at bygge. Synes du skal opdatere din viden.

Annonce