Annonce

Partier render fra udflytningsaftale

Enhedslisten og Alternativet forlader den aftale om udflytning af uddannelsespladser, som de indgik sidste år. Der mangler penge, mener de.
Et bredt flertal i Folketinget indgik sidste år en aftale om at udflytte studiepladser fra de store byer til provinsen.

Men aftalen bliver nu lidt smallere, for to af partierne bag trækker sig fra aftalen. De mener, at der mangler penge til at få ambitionerne i aftalen ført ud i livet.

Det skriver Uniavisen, der er de studerende på Københavns Universitets avis.

Aftalen indebærer, at universiteterne skal reducere deres studieoptag i de store byer med 10 procent, enten ved at flytte uddannelser til andre lokationer uden for de store byer eller helt at lukke dem.

Aftalepartierne har en ambition om at der på landsplan oprettes 1.000 nye uddannelsespladser uden for de fire største byer samt at der udflyttes 1.000 eksisterende pladser.

Aftalen har fået kritik fra universiteter, akademiske fagforeninger og mange studerende, som bl.a. mener at det vil føre til dårlige uddannelsesmiljøer, når man flytter pladserne.

Finansieringen mangler

Men hos Enhedslisten er det et spørgsmål om at regeringen ikke kan garantere flere penge.

"Vi gik ind i aftalen, fordi vi har en ambition om at skabe stærke uddannelser i hele landet, men vi tror ikke længere, at den her aftale gør det. Når finansieringen mangler, ryger hele fundamentet, og vi vil ikke være med til at lave discountuddannelser og lukke en masse uddannelsespladser," siger partiets forskningsordfører Victoria Velásquez til Uniavisen.

Vi vil ikke være med til at lave discountuddannelser

Hun tilføjer, at hun har forsøgt at få en garanti for at der fulgte ekstra penge med, men dem har ministeren ikke kunne give. Derfor trækker partiet sig fra aftalen.

"Vi tog fejl"

Også Alternativets ene medlem af Folketinget, Torsten Gejl, trækker sig fra aftalen.

"Alternativet trækker sig fra aftalen om udflytning af uddannelser sammen med Enhedslisten. Vi synes ikke, vi kan se os i den længere. Især mangler der finansiering til at leve op til aftalens intentioner," skriver folketingsmedlem Torsten Gejl på Twitter.

placeholder

I et debatindlæg i A4 skriver han videre, at det var en fejl at han gik med i aftalen:

"Alt i alt, må vi indrømme, at vi tog fejl, da vi troede, vi kunne undgå lukninger i massevis og sikre små fag og diversitet. Vi tog fejl, da vi troede på, at der ville komme en inddragende proces. Vi tog fejl, da vi troede på, at regeringen ville sikre, at finansieringen nok skulle blive tilstrækkelig.

Ikke mindst fordi universiteterne og studenteroprøret ´22 har gjort os klogere," skriver han.

Minister: Man kan altid ønske sig flere penge

Den ansvarlige minister for området, uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), stiller sig undrende over Enhedslisten og Alternativets kovending.

"De siger, de stadig er enige i aftalens formål, de vil bare gerne have endnu mere udflytning og flere penge end det trecifrede millionbeløb, der allerede er i aftalen."

"Man kan jo altid ønske sig flere penge. Men hvorfor gå fra en aftale, der faktisk sikrer nye tilbud udenfor de største byer og en bedre uddannelsesbalance i landet, hvis man støtter netop det," lyder det retorisk fra ministeren i en skriftlig kommentar til Uniavisen .

Ministeren undrer sig også over at Enhedslisten forlader allerede inden det er afgjort hvordan udflytningen er aftalt færdig.

De to partiers aftale-frafald får ingen praktisk betydning, da der fortsat er stort flertal i Folketinget for aftalen med Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF, Nye Borgerlige og Kristendemokraternes enmandshær Jens Rohde.

Aftalepartierne skal mødes igen torsdag 10. februar, hvor de skal behandle uddannelsesinstitutionernes konkrete planer for udflytning.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad med at flytte de passive klienter i Mjølnerparken, Urbanplanen, Gellerupparken og Vollsmose ud af byerne? Er der virkelig en grund til, at passivt forsørgede uintegrerbare, der hverken behøver arbejdspladser eller videregående uddannelser, absolut skal bo i hjertet af vores store byer, imens indfødte danske studerende i provinsen med et snit på 11 fra gymnasiet, som er blevet optaget på medicin og jura, må opgive deres studier og blive pædagogmedhjælper, fordi de ikke kan finde en billig bolig i byen?

Så trist. Når der skal tages ansvar, kan man aldrig regne med Enhedslisten. Der er vel ikke stemmer i de mindre byer?

Enig. Mao skuffer fælt

Enig. Mai skuffer fælt

De har nu nok bare mødt heftig modstand fra deres egne kernevælgere.

Enhedslisten er ligeglade med befolkningen uden for de større byer. Et land i balance interesserer dem ikke. De er først og fremmest til for universiteterne og de højere læreranstalter.

Enhedslisten har aldrig interesseret sig for den alm. dansker. Deres kernevælgere er unge elitære akademikere, der smutter til de Konservative når lønnen er på et niveau, hvor de ikke vil dele med andre.

Enhedslisten må forsvare sin nye position som det største parti for Københavnere. Mange fra Storkøbenhavn betragter SD i Folketinget som anti-Københavnske ligesom dette lovforslag er. Det man opnår med dette forslag er at universiteterne nedlægger 10% af deres studiepladser. Det er faktiske ikke ufornuftigt, men flytning af akademiske studierpladser væk fra de store byer er uhensigtsmæssigt. Ved næste folketingsvalg kan vi håbe at stemmetabet i KBH erstattes af flere stemmer i provinsen.