Ny måling: Nedtur fortsætter for DF

Dansk Folkeparti ville kun være folketingets femtestørste parti, hvis der var valg i dag.
Dansk Folkeparti har været folketingets næst- eller tredjestørste parti siden folketingsvalget i 2001, men hvis der var valg i dag, så ville partiet ryge ned på femtepladsen.

Det viser den seneste meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau, som er blevet offentliggjort mandag.

I målingen bliver Kristian Thulesen Dahls parti, der står til 8,2 procent af stemmerne, overhalet af både De Radikale, der står til 8,8 procent og SF, der står til 8,5 procent.

Målt på mandater, så står Dansk Folkeparti kun til at få 14 medlemmer valgt, 2 færre end ved valget.

Enhedslisten, der står til 7,7 procent af stemmerne, nærmer sig desuden Dansk Folkeparti med hastige skridt bagfra.

God måling for små partier

I denne uge er alle fire små partier samtidig tilbage over spærregrænsen.

Lidt overraskende tager Alternativet, som i den seneste uger har været inde i et voldsomt opgør om den nyvalgte leder Josephine Fock, tager et markant hop op i målingen.

Partiet stod i sidste uge til 1,5 procent, men i denne uge står de til 2,1 procent og er tilbage på den rigtige side af spærregrænsen.

Også Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Stram Kurs er over spærregrænsen. Alle tre partier står til at få fire mandater i folketinget, hvis der var valg i dag.

Tilbagegang for S og V

Socialdemokratiet går 0,7 procentpoint tilbage efter en uge, hvor partiet har været igennem en mediestorm, efter en mail om at partiet ville angribe Venstres under forhandlingerne om en ny udligningsreform. Socialdemokratiet, der står til 26,8 procent, er dog fortsat 0,9 procentpoint over valgresultatet.

Det som Socialdemokratiet taber, bliver dog samlet op af SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet, så der samlet set er en lille fremgang til rød blok, hvis man ser på den procentvise fordeling.

Venstre går helt marginalt tilbage med 0,2 procentpoint og partiet ligger helt på niveau med valgresultatet, men valgmatematikken betyder at partiet vil tabe et enkelt mandat.

Blå blok henter et enkelt mandat

Rød blok står til 53,9 procent af stemmerne (en fremgang på 1,2 procentpoint) mens blå blok står til 46 procent (hvilket er en fremgang på 0,3 procentpoint).

Ser man på mandatfordelingen, så står rød blok til 95 mandater, mens blå blok - inklusiv Stram Kurs - står til 80. Det er en forbedring på et mandat for blå blok.

Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på 1.033 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Meningsmålingen er gennemført i perioden fra den 24. februar til den 1. marts.Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,7 procentpoint.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det står jo enhver frit for at ønske det ene og det andet. Efter min opfattelse har DF gjort visse eklatante fejlgreb, som har skadet deres sag. FELD- og MELD-sagen skulle have været håndteret anderledes aktivt fra partiets ledelses side. I stedet krøb de i flyverskjul og håbede på, at balladen gik over af sig selv. Også det forhold, at de ikke gik i regering, da de havde mandattallet til det, har nok bidraget til en omvurdering af partiets duelighed i mange DF-vælgeres øjne. Men partiet har også udvirket gode ting, hvor det, at det indvandrerkritiske og islamkritiske synspunkt er blevet legitimt og et emne, man er i stand til at diskutere på en civiliseret måde, uden at nazikortet automatisk trækkes. Det er jo præcis dette, de slås med i Sverige og, ikke mindst, i Tyskland, hvor der er en meget uheldig kobling mellem, at hvis man vil have indvandringsbegrænsning, så er man nødt til at købe hele nazipakken. Selve den psykologiske og politiske smidighed, vi herhjemme har været i stand til at opvise, leder man forgæves efter i andre lande, givetvis med de mest tragiske konsekvenser. Men et glædeligt forhold har også været, at DF på en god måde har været på talefod med hele venstrefløjen – til fortrydelse for mange ærkeborgerlige – men det forhold, at de i øjeblikket ser ud på at besinde sig på deres borgerlighed, kan muligvis spille dem dette aktiv af hænde. En ting som man jo også altid kun har kunnet trække på skuldrene af, har været deres abonnement på kristendommen. Der har fra DFs side aldrig været en udstrakt hånd til os ateister. Og det skal de ikke have tak for.

Hvis nogen skulle være kommet til den opfattelse, at vi helt kan undvære DF, så må jeg heri erklære mig uenig. Hvis vi ikke havde haft DF, så havde forholdene her i landet været som i Sverige. I begyndelsen var der ganske den samme berøringsangst overfor udlændingeproblematikken, delvist funderet dels i liberalistisk tankegods, dels i socialistisk internationalisme, og en almindelig uvilje imod at se kendsgerningerne som de var og er, hvor den mellemøstlige kultur er en éntydigt bagstræberisk, middelalderlig og primitiv kultur, som blandt os bør bekæmpes, ikke ved at gå efter de mellemøstlige fysisk – som der jo er nogen, der mener – men gennem at forsøge at begrænse deres samfundsmæssige indflydelse. Et mellemøstligt, islamisk karakteristikum har jo hele vejen igennem at stå uforståelig overfor det forhold, at de ikke er flertalskultur, og at deres kulturtræk i det store og hele er ganske uspiselige og omfattet af megen væmmelse af det store flertal af danskere. Det er stadigtvæk ikke sevet ind i hovedet på flertallet af islamiske gejstlige, at den religiøse praksis, de praktiserer, er no-go her i landet, og i det hele taget i den vestlige verden. Derfor er der stadigtvæk brug for DF, som jo har formået Socialdemokratiet at lægge en mere ædruelig udlændingepolitik for dagen, end de ville have gjort, hvis det ikke var for den kendsgerning, at mange af deres nuværende vælgere førhen var DF-vælgere. Der skete jo det skred ved ændringen af Socialdemokratiets udlændingepolitik, at de mistede ligeså mange vælgere til venstrefløjen og De Radikale, som de modtog vælgere fra DF. Helt at droppe DF vil være det samme som at smide nøglen til udlændingepolitikken væk.

Annonce